Nyt tag eller giv det gamle 10 år mere?

Polyesterfibre og asfalt (bitumen) er ingredienserne i tagpap, som er en ofte underkendt tagbelægning. Et korrekt konstrueret tagpaptag med to lag pap kan fint holde i 50 år.

Hvis du synes, at en ens, grå belægning er lidt kedelig, er tagpapshingles et godt alternativ, der giver lidt mere variation i tagbelægningen.

Når der opstår utætheder i et tagpaptag, er det oftest omkring inddækninger til skorstene, ventilationskanaler eller ovenlysvinduer. Her kan pappet slippe sit tag, så der kan sive regn ind. Derfor er det her, du skal holde et særligt godt øje med tagets tilstand.
Huller i selve tagfladen vil typisk opstå ved skader i forbindelse med færdsel eller arbejde på taget, og den slags huller er ret nemme at lappe, uanset om det er ensartet pap eller shingles.

FAKTA:

• Tagpap er en stærk blanding af en polyesterdug og en asfaltbelægning med små sten.
• Fås i flere farver, typisk sort, grå og rød, og som hele baner eller shingles.
• På beboelse skal der af hensyn til tætheden lægges to lag pap: underpap og overpap. Underpap er altid i baner, overpap kan også være shingles.

Ståltage i flade, falsede plader er en sjældenhed på huse. Men faktisk findes der masser af ståltage på parcelhuse. De ligner bare noget andet.

Et af de mest velkendte er fra producenten Decra, der bl.a. laver tagplader med “tegl-look”. Andre producenter laver lange plader, der ligner eternit, men som altså reelt er af stål.

Et ståltag kan tåle rigtig meget uden at gå i stykker. Men i modsætning til eternit- og tegltage, så kan ståltage få problemer, hvis der vokser mos og alger på pladerne. Det kan nemlig føre til, at overfladen på pladerne tager skade. Så mens mos og alger på de fleste tagtyper kun er et kosmetisk problem, bør man få det renset af ståltaget jævnligt.

Nogle typer af ståltag kan desuden males, hvis de er blevet meget gamle og trætte at se på.

FAKTA:

• Ståltage består typisk af stål med en stærk overflade (coating).
• Kan i princippet laves i en hvilken som helst farve, men ses oftest i klassiske tagfarver som sort og rød.
• Ståltage bruges ofte oven på eksisterende gamle tage, man ikke ønsker at fjerne.

Lertegl har i mange århundreder prydet danske huse og ejendomme. Og tegl har vist sig at være ualmindelig langtidsholdbart i forhold til andre materialer.

Normalt vurderer man, at et tegltag kan holde i 100 år, men eksperter i bygningsbevaring siger, at danskproducerede kvalitetstegl sagtens kan lægges om efter 100 år, hvor de typisk har forskubbet sig og ser skæve ud. Og så kan der godt være 100 års levetid mere i de fleste af de gamle sten.

Sørger du for løbende at udskifte teglsten med revner, sten, der har taget skade i en storm, eller enkelte sten, der forvitrer i overfladen, kan du udskyde det tidspunkt, hvor taget skal lægges om eller skiftes ud. Og for et tegltag kan det være rigtig mange år, du kan redde, alene ved at være opmærksom, særligt efter storme og kraftig regn.

FAKTA:

• Fremstillet af ler, der formes og brændes.
• Fås som vingetagsten og falstagsten. Vingetagsten er den ældste type, der har lidt mere “schwung” end falstagsten.
• Et nylagt tegltag bør have et undertag, da teglene ikke slutter 100 procent tæt i sig selv.

Skifertage fås i to varianter: naturskifer og kunstskifer (eternitskifer).

Naturskifer har en meget lang holdbarhed, der nemt kan overstige 100 år. Pladerne har et markant naturligt udseende. Kunstskifer har en levetid, der er under halvt så lang og et langt mere ensartet udtryk.

Begge typer er i princippet vandtætte belægninger, men det er altid klogt at have et undertag for at undgå fygesne og vandindtrængning.

Skifer kan rengøres for alger og mos, men kræver ellers kun udskiftning af knækkede eller revnede plader.

Fakta

• Naturskifer består af tynde skiver skifer. Skifer deler sig naturligt i tynde lag, når det kløves. Plader af naturskifer vil altid være lidt ujævne.
• Kunstskifer består af fibercement, der støbes og udstanses i plader. Den mest almindelige type er helt glat.
• Naturskifer fås i flere farvenuancer. Kunstskifer produceres i flere farver.

Der blev produceret rigtig mange eternittagplader i Danmark fra 1940’erne frem til 1988. De indeholdt asbestfibre, som styrkede pladerne. Fra 1988 blev det forbudt at komme det kræftfremkaldende asbest i pladerne, så siden har eternittagplader været asbestfri.

Pladerne har en lang levetid. Men ligesom med alle andre tagtyper bliver de efterhånden belagt med alger og mos. Det har ingen beviselig betydning for holdbarheden, selvom flere tagmalerfirmaer siger det modsatte. Men bliver du træt af at se på det, kan du forlænge tagpladernes pæne udseende med en afrensning og efterfølgende maling.

En jævnlig gennemgang, fx hvert andet år, hvor du ser hele taget efter for skader, kan til gengæld sikre dig et tæt tag i flere år. Ofte også flere end de estimerede 35 år.

Fakta:

• Produceret af fibercement (“eternit” er et varemærke, ikke et materiale).
• Fås i et utal af kulører og forskellige bueformer.
• Plader produceret før 1988 indeholder asbest og kræver særlig forsigtighed ved rensning og udskiftning. Pladerne er stemplet med et nummer. Starter det med 0 eller 1, er der med sikkerhed asbest i.