Betontagsten

Betontagsten eller betontegl er et billigere alternativ til lertegl. Det kan være et godt valg til dit tag, men det er langt fra sikkert.

Specifikationer, dimensioner og priser

Beskrivelse: Betontagsten

Betontagsten er tegl-lignende tagsten støbt i beton.

På afstand kan det være svært at se forskel på lertegl og betontegl. Og når man vælger at støbe tagsten i beton frem for i ler, kan man gøre det langt billigere. Samtidigt giver betonen flere muligheder for nemt at forme tagsten i nye faconer, tilføre dem farve osv.

Til gengæld er betonens holdbarhed knapt så lang som for lertegl, og produktionen af beton er mere miljøbelastende.

Priseksempel

Betontagsten, dobbeltkrummetsort: 45 kr/m2
Betontagsten, dobbeltvinget koralrød: 69 kr/m2

Opdateret januar 2025

Priserne på betonsten varierer fra model til model.

Hvor bruges: Betontagsten

Betontegl/betontagsten bruges som belægning på nye og gamle huse.

Fordele

  • Billigere end lertegl
  • Fås i mange udgaver og farver
  • Passer til de fleste huse

Ulemper

  • Ret svær at lægge selv
  • Produktionen af beton er miljøbelastende

Styrke

Høj

Betontegl kan slås i stykker, men der skal meget til, så skader på tegltage ses mest i forbindelse med kraftige storme. Ofte vil det være forholdsvis nemt at erstatte ødelagte sten enkeltvis.

Holdbarhed

50-80 år

Den forventede levetid på betontegl er lavere end for lertegl.

Vedligeholdelse

Eftersyn og udskiftning af knækkede eller skadede sten.

Et tegltag kræver stort set ingen vedligeholdelse. Men et eftersyn anbefales særligt efter vinteren og efter kraftige storme.

Er der skadede sten, skal de skiftes hurtigt. Hvis en sten bliver skubbet skævt, skal den rettes ind.

Rækkeevne

40-60 kilo pr. kvadratmeter

Et betontegltag er forholdsvis tungt og stiller derfor krav til den underliggende konstruktion.

Du kan købe betontegl i letvægtsudgaver med en vægt på cirka 25 kilo pr. kvadratmeter. Det kan være relevant, hvis du fx vil udskifte en tagbelægning af eternit eller andet lettere materiale, og ikke har en tagkonstruktion, der kan bære meget mere.

Dimensioner

  • Længde: 42 cm
  • Bredde: 33 cm

Stenenes størrelse varierer en smule fra producent til producent.

Se alternativer til betontagsten

Vi har samlet byggematerialer i grupper. Her kan du sammenligne flere lignende materialer i et overskueligt skema og få inspiration til og overblik over dine muligheder.

Du kan blandt andet se priser, fordele og ulemper på tværs, så du kan vælge det materiale, der passer bedst til dit projekt.

Princip

Betonteglene lægges på lægter og bindes fast til taglægter med ståltråd for hver anden række. Foruden almindelige teglsten skal du bruge rygningssten og evt. vindskedetegl.

Montering

De yderste lodrette rækker langs vindskederne skrues fast, fordi de ikke har nogen “nabosten” at holde fast i.

På billederne lægges der lertegl, men principperne er helt de samme for betontegl/betontagsten.

Hvert andet tegl bindes fast til taglægten med ståltrådsbindere. Det samme gælder alle tegl i nederste og øverste række samt tegl rundt om vinduer og inddækninger.

Når du lægger resten af betontagstenene, så start med de to nederste og de tre øverste rækker. Herefter kan du stå på lægterne og lægge rygningsteglene, inden du lukker tagfladen af med de resterende tagsten.

På toppen af taget afsluttes med et såkaldt rygningstegl. De kan justeres 3-4 cm hver. Det burde være nok til at få længden af rygningen til at gå op.

Varianter

Betontagsten fås i forskellige profiler og i mange farver.

Redaktionen anbefaler

Redaktionens anbefalinger til dig, der skal lægge betontagsten.

FAQ