Sådan bygger du en kvist på taget

Tagetagen får tilført en helt ny dimension med en bred kvist. Ud over bedre udnyttelse får du også mere plads og masser af lys og luft. Men det kræver mere end almindeligt gør det selv-mod at gå i gang med opgaven.

Sværhedsgrad
Tidsforbrug
2 uger
Pris
35.000 kroner

Intro

Måske trænger den eksisterende tagetage til en renovering - eller måske har familien bare brug for mere plads? Uanset hvilket af de to eksempler der passer på dig, bør du overveje at bygge en bred kvist på taget. Også selv om en kvist er et noget større projekt sammenlignet med traditionelle ovenlysvinduer.

Du opnår en helt anden udnyttelse af tagetagen. Hvor der før var skråvæg med begrænset loftshøjde, får du i stedet et lodret vindue med højt til loftet. Det vil umiddelbart føles som en relativt stor udvidelse af gulvarealet, at der pludselig er fuld ståhøjde helt ud til vinduerne. Men du bliver også glad for din nye »udbygning«, når der skal luftes ud.

Vinduerne kan stilles med en ventilationsåbning, uden at du behøver at være bange for, at det begynder at regne ind - ligesom ved et ovenlysvindue. Endelig har du mulighed for at få masser af lys ind til tagetagen med en kvist.

Følg husets stil

Før du går i gang, er det vigtigt, at du gør dig visse tanker og ideer om, hvordan kvisten skal se ud. Først og fremmest skal du sikre dig, at den passer til husets arkitektur i øvrigt. Og en vellykket kvist vil være et både charmerende og dekorativt element på dit hus.

Det er specielt vigtigt, at vinduerne holder stilen i forhold til resten af huset. Sørg fx for at vælge spros-sede vinduer, hvis det er denne stil, der er den gennemgående i den øvrige del af huset.

Men også kvistens form og hældning skal nøje tilpasses den eksisterende tagkonstruktion. Du skal jo bl.a. tænke på, at »tilbygningen« er noget, som både du og din familie - samt dine naboer - skal se på i mange år fremover. Brug derfor også hellere for meget tid på projekteringen end for lidt. Det betaler sig i den sidste ende.

Kræver byggetilladelse

Inden du kommer for langt i dine drømme, bør du kontakte den lokale byggemyndighed - det vil sige kommunens tekniske forvaltning. Her kan du få oplyst, om der er noget til hinder for at opføre en kvist. Der kan fx være lokale servitutter eller byggeregulativer, som gør, at du må ændre - eller måske helt opgive - planerne.

Når du har fået grønt lys fra kommunen til projektet, bør du i første omgang kontakte en arkitekt, der kan udarbejde et forslag til en harmonisk løsning på dine tagdrømme. Han vil også kunne lave tegninger over indretningen af den øvrige tagetage, så du opnår den bedst mulige udnyttelse af de ekstra kvadratmeter. Samtidig vil han kunne udarbejde et prisoverslag, så du ved, hvad det koster.

Er der tale om en bred kvist, medfører det et indgreb i husets bærende konstruktion. I de fleste tilfælde skærer man jo et stykke af tagspærene væk. Det er også vigtigt at afstive tagkonstruktionen på langs ad huset. Det gøres nemmest med skrå hulbånd af stål, som sømmes eller skrues til tømmeret.

Derfor er næste skridt i processen at få en ingeniør til at udføre beregninger på dimensioner og samlinger. Samtidig skal der udfærdiges et sæt tegninger, som viser den udvendige ændring af huset med kvisten. Tegningerne sendes til den lokale byggemyndighed sammen med ansøgningen om byggetilladelse. Først når tilladelsen foreligger, kan du gå i gang med selve arbejdet.

Kun et eksempel

Kvist-projektet her skal i første omgang kun betragtes som inspiration til, hvordan det kan gøres. Der er selvfølgelig mange andre måder at gribe sagen an på - alt efter den aktuelle situation og lokale forhold.

Af samme grund kan vi heller ikke oplyse dimensioner på tømmer og lignende. De afhænger jo først og fremmest af spændvidder og konstruktionens hældning. Men i vores eksempel vil prisen på selve kvisten beløbe sig til ca. 30.000 kr. Dertil skal lægges arbejder, som ikke direkte relaterer sig til selve kvistarrangementet - som fx indretning af tagetagen i øvrigt.

Vejledning

01
Her skal taget ændres 10 Trin

Det er ikke kun udvendig, at den nye kvist ændrer på husets udseende. På det store billede kan du se, hvilke konsekvenser »tilbygningen« får under taget på den gamle loftsetage.

1 De oprindelige tagspær (A på tegningen) erstattes af særlige kvistspær (D).

2 De gamle hanebånd (B) udskiftes med nye og kraftigere »bånd« (E), som boltes til spær (A) og kvistspær (D). Først når samlingen er i orden, må du skære det gamle hanebånd væk. Forskallingsbrædderne monteres på spær og hanebånd.

3 De oprindelige gulvbjælker (C) bibeholdes. De skal bl.a. holde de nye skunkstolper (G).

4 Kvistspæret (D) boltes sammen med det gamle spær (A) og vinduesremmene (H1 og H2).

5 Vinduesstolperne (F) fæstnes til vinduesremmene (H1 og H2).

6 Skunkstolperne (G) fastgøres til den nederste vinduesrem (H1) og til gulvbjælkerne (C).

7 De to vinduesremme (H1, nederst, og H2, øverst) skal forstærke konstruktionen.

8 Skunkvæggen skal isoleres med mineraluld. Men du skal også huske dampspærre.

Sammenhold dette billede med tegningerne, og du har et ganske godt overblik over kvistens opbygning. Her bliver det gamle spær skåret af ud for den nye kvist.

Et kig op under taget på den nye kvistkonstruktion. Kvistspæret (D) boltes til spæret (A). Samtidig fastgøres det til det nye hanebånd (E) med en sømplade (R2). De skrå hulbånd af stål (R1) er med til at afstive tagkonstruktionen på langs af huset.

De kraftige skunkstolper (G) boltes på siderne af henholdsvis gulvbjælker (C) og spær (A). Ovenpå er monteret vinduesrem (H) og vinduesstolper (F) med såkaldte sømvinkelbeslag (R3).

Her ses det nye kvistarrangement i fuld bredde. Tagstenene er stort set lagt - bortset fra de to rækker op langs gavlene af kvisten - og det eneste, der mangler, er selve inddækningsarbejdet omkring vinduespartiet. Dette arbejde bør du overlade til en fagmand, så du ikke senere risikerer at få vandskader i huset.

Kvisten forsynes med tagrende fortil. Nedløbsrøret føres ned langs gavlen på kvisten og med en tud ud over taget til husets almindelige tagrende. I vores tilfælde er der brugt zinkrender, men du kan også bruge stål eller plast. Det er alene en smagssag.

Inddækningen er færdig, og du kan begynde at lægge den sidste række sten. Det er sjældent, at tagstenenes mål passer til den plads, der er til rådighed. Derfor må du have gang i vinkelsliberen.

Kvisten er klar til at blive malet, efter at gavle og fyldinger er færdige, og der er monteret vindskeder, tagrender og nedløsrør.

Vindueskarmen monteres med skruer til vinduesstolperne (F). Mineraluldsstrimler (N) stoppes i sprækken, inden der afsluttes med fugemasse. Sørg for at bruge et effektivt åndedrætsværn, når du arbejder med mineraluldsmateriale for at undgå at få støv i luftvejene. På sideinddækningen (P) monteres - ligesom på forskallingsbrædderne (M) - en dampspærre af plastfolie. Til sidst monteres 13 mm gipsplader.

Den indvendige færdiggørelse består bl.a. i at skrue brædder på siden af spærene (A), så der kan blive plads til tilstrækkelig isolering (L) i skunken og op langs spærene. Der monteres såkaldt spredt forskalling (M) på spær og hanebånd (er ikke med på billedet), og der isoleres med mineraluld (N) på såvel loft, skråvæg som skunkvæg, der er bygget af lægter. Uden på forskallingen monteres en dampspærre af plastfolie, og der afsluttes med 13 mm gipskartonplader (K). Også under dette arbejde bør du bruge åndedrætsværn for at undgå støv fra bl.a. isoleringsmaterialerne.

Tegning

Taget har fået en kvist på den ene side. Først bliver skunkstolper (G) boltet på siderne af spær (A) og bjælker (C). Derefter monteres en vinduesrem (H1), vinduesstolper (F) og endnu en vinduesrem (H2). Fra spæret og ned til remmen lægges nye kvistspær (D), og nye kraftige hanebånd (E) afløser de gamle »bånd« (B) og boltes uden på spær og kvistspær. Først derefter er det tid til at skære en del af det gamle spær væk.

Magasin-artikel

Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.

    Andre læser lige nu ...

    Mere fra kategorien Tag