Lys eller ikke lys?
En oplagt løsning til skuret eller havestuen er tagplader, der kan lukke mere eller mindre lys igennem, afhængigt af farven. Det kan gøres ganske billigt, men også lidt dyrere og mere eksklusivt. Er lys ikke vigtigt, kan du købe tagplader i stærkere materialer.
I skemaet herunder får du et godt overblik over dine muligheder. Du kan blandt andet sammenligne priser, fordele og ulemper på tværs af materialerne.
Sammenlign (8 materialer)
Trapezplader af stål

Beskrivelse
Trapezplader af stål består af tynde, profilerede stålplader. En stærk løsning, når du skal have tag på skuret eller brændelyet.
Priseksempel
Cirka 140 kroner pr. kvadratmeter
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
Trapezplader af stål bruges primært som tag på skure o.l.
Fordele
- Stærkt og holdbart
- Nemt at montere
Ulemper
- Meget støjende i regn- og haglvejr
- Sværere at skære i end trapeztag i plast
- Dyrere end trapeztag i plast
Styrke
Trapezplader af stål er ganske stærke og tåler fint nedfaldne genstande.
Holdbarhed
50 år
Vedligeholdelse
Ståltage skal holdes fri fra mosbelægninger, fordi det med tiden kan føre til tæring af metallet.
Dimensioner
- Bredde: 100 cm
- Længde: ofte på mål
Tagpap

Beskrivelse
Tagpap er meget sejt og slidstærkt materiale, der både er holdbart og gør det selv-venligt, når du skal lægge tag.
Priseksempel
Ét lag: cirka 125 kroner pr. kvadratmeter
To lag: cirka 180 kroner pr. kvadratmeter
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
Tagpap kan både bruges som belægning på hustage og på skure og andre småbygninger.
Fordele
- Holder i mange år
- Nemt at reparere
- Forholdsvis nemt at lægge
Ulemper
- Mindre “eksklusivt” end nogle alternativer
- På skure o.l. er det en dyrere løsning end mange alternativer
Styrke
Tagpap er sejt og har en høj styrke.
Holdbarhed
50 år
Vedligeholdelse
Jævnlig kontrol af tagfladen for skader, og lapning af huller og utætheder.
Dimensioner
- Bredde: 100 cm
- Længde: Ruller af varierende længder
Tagpapshingles

Beskrivelse
Tagpapshingles består af tagpap skåret ud i lapper, så de danner et mønster, der bryder den sorte flade, som tagpap i ruller giver.
Priseksempel
Fra cirka 100 kroner pr. kvadratmeter (uden underpap)
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
Tagpap kan både bruges som belægning på hustage og på skure og andre småbygninger.
Fordele
- Holder i mange år
- Nemt at reparere
- Mere levende at se på end tagpap i baner
Ulemper
- Opfattes af mange (uretmæssigt) som en discount-løsning
- På skure o.l. er det en dyrere løsning end mange alternativer
Styrke
Tagpapshingles er seje og har en høj styrke.
Holdbarhed
50 år
Vedligeholdelse
Jævnlig kontrol af tagfladen for skader, og lapning af huller og utætheder.
Dimensioner
- Bredde: 100 cm
- Længde: 30 cm
Bitumenplade

Beskrivelse
Bitumen bølgeplader er tagplader i et tagpap-agtigt materiale.
Priseksempel
Cirka 100 kroner pr. kvadratmeter
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
Bitumen-tagplader bruges som tagbelægning på skure og småbygninger.
Fordele
- Meget billig løsning
- Relativ lang holdbarhed
- Nem montering
- Lyddæmpende ift. regn
Ulemper
- Bør ikke bruges på beboelse (brandkrav)
- Føles som et lidt “billigt” materiale
Styrke
De bløde plader tåler ikke, at du går på dem. Men de holder til vind og vejr.
Holdbarhed
20-25 år
Vedligeholdelse
Jævnlig kontrol af tagfladen for skader og lapning af huller og utætheder.
Dimensioner
- Bredde: 95 cm
- Længde: 200 cm
Trapezplader af PVC

Beskrivelse
Trapezplader af PVC er den billigste løsning, når skure og overdækninger skal have nyt tag – men overvej kvaliteten nøje.
Priseksempel
0,7 mm trapezplade i PVC: cirka 50 kroner pr.kvadratmeter
0,8 mm trapezplade i PVC, ekstra UV-beskyttet: cirka 125 kroner pr. kvadratmeter
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
Trapezplader af PVC bruges som tag til skure, overdækninger o.l.
Fordele
- Meget billig løsning
- Nem at montere
Ulemper
- Meget sårbar overfor slag og nedfaldende genstande
- Udseendet er ikke særlig eksklusivt
- Forventet kort levetid på de billigste
Styrke
Tynde (0,7 mm) og billige plader er meget skrøbelige.
Plader i 1 mm PVC er en del stærkere.
Holdbarhed
Billigste: 5-10 år
Dyreste: 15-25 år
Vedligeholdelse
Taget skal blot spules rent, når det trænger, evt. hjulpet af en blød børste.
Dimensioner
- Bredde: 100 cm
- Længde: 140, 300, 360, 420, 480, 600 cm
Trapezplader af polycarbonat

Beskrivelse
Trapezplader af polycarbonat er lavet af en plasttype, der er stærkere end PVC.
Priseksempel
0,8 mm trapezplade i polycarbonat: cirka 200 kroner pr. kvadratmeter
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
Trapezplader af polycarbonat bruges som tagbelægning til skure, overdækninger, carporte o.l.
Fordele
- Billig løsning
- Nem at montere
- Stærkere end trapeztag af PVC
Ulemper
- Kortere levetid end fx eternit eller stål
- Der kan blive meget varmt under et plasttag
Styrke
Polycarbonat er slagfast og i de forstærkede udgaver endda brudsikkert.
Holdbarhed
Polycarbonat: 15-20 år
Forstærket polycarbonat: 20-25 år
Vedligeholdelse
Taget skal blot spules rent, når det trænger, evt. hjulpet af en blød børste.
Dimensioner
- Bredde: 100, 110 cm
- Længde: 140, 300, 360, 420, 480, 600 cm
Sedumtag

Beskrivelse
Sedumtag består af sedummåtter eller sedumbakker, der danner en grøn og levende tagbelægning.
Priseksempel
300-500 kroner pr. kvadratmeter
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
Sedumtag bruges som grøn tagbelægning ovenpå et tagpaptag - både på huset og på skure og andre småbygninger.
Fordele
- Miljøvenlig løsning
- Tilbageholder vand (belaster kloak mindre)
- Isolerende effekt
Ulemper
- Kræver typisk forstærkning af tagkonstruktion
- Relativ dyr løsning (tag nedenunder medregnet)
- Kræver en del vedligeholdelse
Styrke
Lægges sedumtag på et stærkt undertag, har taget høj styrke.
Holdbarhed
30-50 år
Vedligeholdelse
Vanding i meget tørre perioder, gødning og evt. lugning.
Dimensioner
- Bredde: 100 cm
- Længde: 100 cm
Termotag

Beskrivelse
Termotag består af to profilerede plader med luft imellem. Konstruktionen gør pladerne isolerende, og du undgår kondens-dryp.
Priseksempel
Fra cirka 400 kroner pr. kvadratmeter
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
Termotagplader bruges primært på udestuer, men kan også bruges til overdækninger og skure.
Fordele
- Billigere end traditionel, isoleret tagkonstruktion
- Giver masser af lys
- Isolerende
- Nemt at montere
Ulemper
- Kortere levetid end fx eternit eller stål
- Den glasklare variant giver hurtigt høj temperatur
Styrke
Polycarbonat er slagfast. I de forstærkede udgaver er det endda brudsikkert.
Holdbarhed
20-25 år
Vedligeholdelse
Termotaget skal blot spules rent, når det trænger, evt. hjulpet af en blød børste.
Dimensioner
- Tykkelse: 10 - 55 mm
- Bredde: 70, 98 cm
- Længde: 300, 350, 500, 600, 700 cm
Gør det selvs udvalgte

Tagpap
– en solid bræddekonstruktion med tagpap holder nemt 50 år

Bitumenplader
– lav pris og god holdbarhed

Termotagplader
– masser af lys og isoleringsevne som en termorude
Hvad skal det holde til?
Skal du blot have tørvejr til brændestakken, eller skal du have tag på dit haveværksted? Vil du slippe for huller efter nedfaldne raketpind eller grankogler? Det er væsentligt for dit valg, og der er stor forskel på styrken, når det gælder tagbelægning.
Hvad vil du betale?
Prisen afgøres af flere elementer: fx holdbarhed, styrke, lysgennemtrængning og isoleringsevne. Du kan få et tag til skuret fra for 50 kroner pr. kvadratmeter og op til det tidobbelte. Så er prisen afgørende, så gælder det om at træffe det rigtige valg.