Specifikationer, dimensioner og priser
Beskrivelse: Termotag
Termotag består af to profilerede plader med luft imellem. Konstruktionen gør pladerne isolerende, og du undgår kondens-dryp.
Termotagplader i polycarbonat er en sandwichkonstruktion, der minder om plasttrapezplader, men som er isolerende og sikrer, at du undgår dryp fra kondens på undersiden af pladerne. Særligt i udestuer er termotag derfor en oplagt løsning.
Termoplader findes i et væld af varianter, fra smalle paneler, der klikkes sammen, til store plader, der kun kræver understøtning pr. 120 cm.
Priseksempel
Fra cirka 400 kroner pr. kvadratmeter
Opdateret januar 2025
Priseksemplet er for en 16 mm tyk plade. Jo tykkere plade, desto højere pris.
Hvor bruges: Termotag
Termotagplader bruges primært på udestuer, men kan også bruges til overdækninger og skure.
Udover den isolerende effekt beskytter et termotag mod kondensdryp, og derfor kan det være relevant andre steder end på udestuer.
Fordele
- Billigere end traditionel, isoleret tagkonstruktion
- Giver masser af lys
- Isolerende
- Nemt at montere
Ulemper
- Kortere levetid end fx eternit eller stål
- Den glasklare variant giver hurtigt høj temperatur
Styrke
Polycarbonat er slagfast. I de forstærkede udgaver er det endda brudsikkert.
Polycarbonat er pr. definition slagfast.
UV-beskyttelsen mod solens skadelige stråler varierer.
Holdbarhed
20-25 år
Når garantien for en polycarbonatplade er 10 eller 15 år, er det rimeligt at forvente en levetid, der nærmer sig det dobbelte.
Vedligeholdelse
Termotaget skal blot spules rent, når det trænger, evt. hjulpet af en blød børste.
Dimensioner
- Tykkelse: 10 - 55 mm
- Bredde: 70, 98 cm
- Længde: 300, 350, 500, 600, 700 cm
Bredder og længder varierer meget fra produkt til produkt.
Se alternativer til termotag
Princip
Montering
Spær og/eller lægter skal passe til de termoplader, du vil bygge med. Der er forskellige krav til understøtning fra produkt til produkt. På denne overdækning ligger spærene med 70 centimeters mellemrum.
Pladerne er forsynet med beskyttende folie. Den skal du vente med at fjerne, til pladerne er lagt op på taget. Så undgår du at ridse dem.
Varianter
Udover varierende tykkelser fås termoplader i flere farver. Men også isoleringsværdien, den såkaldte U-værdi, varierer.
U-værdi er et udtryk for det samlede varmetab gennem et materiale.
U-værdien varierer i forhold til pladernes tykkelse, fra ca. 4 for de tyndeste plader (svarende til en enkeltlags rude) til 0,7 som svarer til en lavenergirude.
Vil du have en velisoleret udestue, skal du altså finde et termotag med så lav en UV-værdi som muligt.
Redaktionen anbefaler
Redaktionens anbefalinger til dig, der skal lægge termtag.