PROBLEM:
Jeg overvejer at bruge tagpap som belægning på mit tag. Men findes der egentlig en billigere belægning, når jeg skal have håndværkere på taget?
LØSNING:
Tagpap er en relativ billig løsning, men faktisk er bølgeeternit endnu billigere. Det hænger blandt andet sammen med, at der skal ligge rupløjede brædder under tagpappet, mens bølgeeternit kun kræver taglægter, som er noget billigere.
Samtidig er vedligeholdesudgifterne på et bølgeeternittag lavere end for tagpap, fordi overpappet bør skiftes efter 20 år. Beregninger fra branchen viser, at 200 kvadratmeter dobbelt tagpap koster cirka 20 procent mere end 200 kvadratmeter bølgeeternit. Men indhent eventuelt tilbud på begge løsninger, for priserne kan variere.