Tagpap - en forklaring
Tagpap har tidligere været en smule udskældt, og noget man normalt kun brugte på legehuse, hønsehuse eller lignende. Men sådan er det ikke mere.
Tagpap blev opfundet i Sverige helt tilbage i 1789, hvor det bestod af plader på 75 x 75 cm, som var smurt med olie og drysset med knust sten. Senere blev olien erstattet med tjære, og engang midt i 1800-tallet blev tjærepap i ruller introduceret. Skønt dette pap skulle tjæres hvert år for at holde tæt, vedblev produktionen af gammeldags tjærepap frem til 1960. Og det selvom man allerede i 1907 opfandt asfaltpap, der var så holdbart, at man turde give en garanti for, at det kunne holde tæt i 10 år. I dag er tagpap et højteknologisk produkt af polyesterfilt, evt. glasfiberarmeret, indstøbt i bitumen og strøet med skifer. Det findes i mange varianter til påklæbning med varme, til koldklæbning og selvklæbende og i flere forskellige farver.
Tagpap er fleksibelt, og tagpap kan bøjes og formes efter de fleste tagflader, derudover har tagpap en lav vægt, hvilket gør, at det kan erstatte andre tage, uden at du skal til at forstærke konstruktionen under tagpappet.
Tagpap pris
Tagpap er relativt billigt sammenlignet med andre tagtyper. Prisen for tagpap på det enkelte tag kan dog variere en del alt efter, hvilken type tagpap, man vælger at lægge, og hvordan man vælger at lægge sit tag med tagpap. Der kan være flere arkitektoniske overvejelser at tage højde for, når man vælger at lægge tagpap. Nogle bryder sig ikke om tagpap uden struktur, hvorfor det ikke er unormalt at lægge tagpappet med såkaldt listedækning, hvilket også har indvirkning på prisen på tagpappet.
De dyrere typer tagpap er ofte i to lag, og er velegnet til taget med lille hældning. Skal du have tagpap i en god og dermed dyrere kvalitet, skal tagpappet indeholde SBS-højpolymerbitumen.
Billig tagpap
De billigere typer af tagpap, også kaldet skurpap, er typisk kendetegnet ved, at de er mindre fleksible at arbejde med. De billige et-lags tagpap bør kun bruges på tag med en hældning på mere end 5 procent, og ofte kun på sekundære bygninger. Til gengæld er denne type tagpap let at arbejde med, og afhængig af opgaven kan man nøjes med at sømme tagpappet fast.
Tagpap tykkelse
Jo tykkere tagpap desto længere er holdbarheden typisk. Tykkelsen på tagpap er ofte også afgørende for, hvornår du kan bruge tagpappet. Bruger du et-lags tagpap, så bør du kun bruge det på sekundære bygninger, mens to-lags tagpap, der selvsagt er tykkere kan bruges på almindelige huse. Det nederste lag tagpap kaldet underpappet sikrer, at dit endelige tag af tagpap bliver fuldstændigt tæt. Det øverste lag fås både som selvklæbende tagpap eller tagpap der skal brændes fast med en svejser.
Professionelle bruger den sidstnævnte kvalitet af tagpap, der er beregnet til at blive svejset sammen, det giver holdbarheden af dit tagpap endnu et nøk opad.
Under optimale betingelser kan et tag med tagpap af en god kvalitet holde i op mod 50 år.
Montering af tagpap
Montering af tagpap er forholdsvist enkelt, så længe man holder sig til de mere simple opgaver som redskabsskure, legehuse og lignende.
Men mange har prøvet at lægge tagpap. Og mange har fundet ud af, at det ikke var helt så let, som de troede. Så hvis du skal lægge tagpap på din beboelsesejendom eller et andet større byggeri, er det en god idé at alliere dig med en håndværker, der har erfaring med at lægge tagpap. Det kan være besværligt, at få banerne af tagpap til at ligge lige, rullerne med tagpap er tunge at manøvrere rundt med, og oftest brænder man det øverste lag tagpap fast, hvilket ikke er ufarligt og kræver øvelse.
Hvis du vil have garanti på dit nye tagpap-tag, så sørg for at få monteringen af tagpappet udført af en entreprenør, der giver garanti på arbejdet med tagpap.
Du kan også vælge at montere selvklæbende tagpap, hvor fremgangsmåde er anderledes og mindre omstændig.
Se mere om selvklæbende tagpap
Tagpap fås også som tagshingles. Tagpapshingles er et lækkert materiale til tagdækning, som oven i købet er forholdsvis let at lægge. Det kræver først og fremmest et fast og stabilt underlag, og så må du ikke lægge tagshingles, hvis temperaturen er under 10 grader. Du kan heller ikke arbejde med tagshingles, hvis det er for sommervarmt, og solen bager kraftigt, idet overfladen bliver blød og let tager skade. Shinglestaget er kun lidt dyrere end traditionelt 2-lags tagpap, men lettere at lægge, fordi der ikke skal varme til, og fordi der kun skal lægges et enkelt lag, som sømmes fast og er selvklæbende i samlingerne.
Her kan du se, hvordan du lægger tagshingles
Vedligeholdelse af tagpap
Dit tagpap tag eller paptag holder selvfølgelig bedst, hvis du også vedligeholder det. Det gælder altså om, at passe på dit tag og vedligeholde det, inden det begynder at dryppe ind. Hvis du skal vedligeholde dit tagpap bruger du asfaltmasse og asfaltprimer, du lægger ud på taget. Gør det en solrig forårsdag, så er dit tagpap mere fleksibelt, og kan bedre holde til, at du bevæger dig rundt på det.
Her kan du læse mere om vedligeholdelse af tagpap
Reparation af tagpap
Skulle du alligevel være uheldig og dit tagpap tag eller paptag går i stykker, så er det heldigvis det letteste tag at reparere. Ofte er det en revne i tagpappet der er skyld i, at tagpaptaget ikke længere holder tæt. Heldigvis er tagpap et taknemmeligt materiale, og en reparation af paptaget er forholdsvis simpel. De fleste reparationer kan klares med asfaltmasse og et nyt stykke tagpap, men nogle gange kan det være, at du skal bruge tagkit til reparationen af paptaget.
Læs mere: Reparation af tagpap
Find inspiration og vejledning til tagpap
Her på siderne har vi samlet alle vores råd og vejledning til tagpap og tagshingles. Tagpap er smart og kan se rigtigt flot ud, men inden du giver dig i kast med at lægge tagpap, så skal du overveje, om du har erfaring nok med materialet, eller om det bedre kan betale sig, at få en professionel med erfaring inden for tagpap til at gøre arbejdet for dig.