Specifikationer, dimensioner og priser
Beskrivelse: Eternitskifer
Tagsten af eternitskifer er lavet af fibercement og er en efterligning af naturskifer.
Eternitskifer er sten (plader) af fibercement. Materialet er det samme som i de klassiske bølgede eternittagplader, men her udformet ligesom flækket naturskifer.
Eternitskifer koster væsentligt mindre end naturskifer, men har også kun den halve holdbarhed.
Priseksempel
Cirka 250 kr/m2
Opdateret januar 2025
Prisen er alene for selve eternitskiferstenene Hertil kommer søm, inddækninger mv.
Hvor bruges: Eternitskifer
Naturskifer-tagsten kan bruges på de fleste tagflader med over 18° hældning (med undertag).
Fordele
- Billigere end naturskifer
- Fås i flere udformninger
- Lav vægt pr. kvadratmeter
Ulemper
- Lidt kompliceret at lægge
- Kortere holdbarhed end naturskifer
- Mere udsat for mos og alger end naturskifer
Styrke
Høj
Skifersten i eternit kan knække og er lidt svagere end naturskifer, men det er lige så stærkt som klassiske bølgeeternittage.
Holdbarhed
50 år
Eternitskifer (fibercement) forventes at kunne holde i op mod 50 år.
Vedligeholdelse
Knækkede sten skal udskiftes.
Rækkeevne
Ca. 20 kilo pr. kvadratmeter
Et tag af eternitskifer er et forholdsvis let tag. Skal du skifte fra f.eks. bølgeeternit, giver det ingen problemer i forhold til tagkonstruktionens styrke.
Dimensioner
- 30x60 cm
- 35x60 cm
- 60x60 cm
Skifer findes i mange dimensioner, disse er blot eksempler.
Se alternativer til eternitskifertag
Princip
Montering
Skiferstenene lægges på lægter, der skal ligge forholdsvis tæt (her til skifer i dimensionen 30 x 60 cm). Følg producentens mål. Det er smart at finde midten af taget og så mærke op én skifersten til hver side, så du har styrelinjer.
En sømpistol er en god investering, for der skal sættes virkelig mange søm i. Tjek med producenten eller forhandleren, hvilke søm du skal bruge, og om du må skyde dem direkte i stenen.
Stenene sikres med stormklammer. De sættes her igennem et hul i bunden af hver sten og bukkes ind over pladen med en hammer.
Redaktionen anbefaler
Redaktionens anbefalinger til dig, der skal arbejde med skifer.