Fakta om klar plastplade (Plastmo Sunglaze)

Alle detaljer og egenskaber som pris, holdbarhed og vedligeholdelse. Vores ekspert viser dig også, hvordan du arbejder med klar plastplade.

Læs mere om

  • Pris
  • Styrke
  • Holdbarhed
  • Vedligeholdelse
  • Varianter
  • Fordele & ulemper

Vi sammenligner også med andre typer tagbeklædning og har samlet alle relevante informationer for dig.

Vi viser også, hvordan du arbejder med klar plastplade.

Beskrivelse: Klar plastplade (plastmo sunglaze)

Tagplader i klar polycarbonat er slagfaste og holder sig flotte i mange år over terrassen.

Hvis du vil kunne se himlen, når du sidder i tørvejr på din terrasse, så er klare plader i polycarbonat et godt valg til overdækningen.

Pladerne skal kun bruge spær som understøtning, så du slipper for tværgående lægter.

Til gengæld skal du betale en del mere for denne løsning end for mange andre plasttage.

Priseksempel

Cirka 1.200 kroner pr. kvadratmeter

Opdateret januar 2025

Pris-eksemplet gælder klare polycarbonatplader med aluskinne-montering.

Hvor bruges: Klar plastplade (plastmo sunglaze)

Klare plastplader bruges som tag på overdækninger.

De klare plastplader er perfekte til overdækninger, hvor du ønsker så meget lysgennemstrømning som muligt, og altså ikke vil have farvede plader eller trapez-plader, der slipper knapt så meget lys igennem.

Fordele

  • Eksklusivt udseende
  • Masser af lysgennemtrængning
  • Minimum af understøtning
  • UV-beskyttede

Ulemper

  • Meget dyr løsning
  • Kræver jævnlig rengøring

Styrke

Pladerne i polycarbonat er brudsikre.

Polycarbonat er pr. definition slagfast. I særligt forstærkede udgaver, som i pladerne her, er polycarbonat-pladerne ligefrem brudsikre, og har derfor mange års garanti.

Holdbarhed

15-20 år

Når garantien er 10 år, er det rimeligt at forvente en levetid, der nærmer sig det dobbelte.

Dog vil pladerne, afhængigt af omgivelserne, blive ridsede med tiden, så de bliver mindre klare.

Vedligeholdelse

Skal vaskes jævnligt, hvis de skal forblive klare.

Dimensioner

  • Bredde: 58,5 - 68 mm
  • Længde: 300 - 600 cm

Pladerne findes i to udgaver: med aluskinne, der monteres på spærene (smal udgave) og uden aluskinne (bred udgave).

Varianter

Eazyglaze: Et alternativ til Plastmo Sunglaze, der er brugt på de viste billeder er Plastmo Eazyglaze. Her skal du ikke bruge aluskinner, fordi pladerne er bukket, så de kan hvile på spærene og skrues direkte fast til dem.

Sammenlign med andre typer tagbeklædning

Vi har beskrevet over 500 forskellige byggematerialer i Gør Det Selvs Materialeguide.

Her kan du sammenligne forskellige materialer i overskuelige skemaer og få inspiration og overblik over dine muligheder.

Sådan arbejder du med klar plastplade

Princip: Pladerne skal hvile på spær, der har en afstand på 60,2 cm fra center til center. Et system af aluskinner holder pladerne på plads.

Det er vigtigt, at spærkonstruktionen er stærk nok til at holde det lange spænd, så de ikke bøjer nedad med tiden.

Spærkonstruktionen skal passe til de valgte plader. Her skal der være 602 mm fra center til center af spærene (Plastmo Sunglaze-plader). Det er vigtigt, at spærene er dimensioneret rigtigt til det lange spænd, der her er cirka 3 meter. Spærene her er 65 x 133 mm.

Pladerne kan med fordel skæres til med en fintandet dyk- eller rundsav. En stiksavsklinge til akryl kan også bruges, men snittet bliver ikke lige så pænt.

Pladerne lægges op, så de hviler på spærene. Bemærk, at der ikke går lægter på tværs. Der er altså maksimalt lysindfald.

På spærene skal alulisterne overlappe de to plader, der mødes. Skinnerne er 65 mm brede, og det er pænest hvis spærene har samme dimension.

Langs husmuren skal der laves en inddækning (købes sammen med pladerne), og i mellemrummet mellem inddækning og plastplader lægges der ekspanderende skumbånd.

Så er der både lys og læ på terrassen, og tilbage er kun en jævnlig rengøring med højtryksrenser og en blød(!) børste.

Redaktionen anbefaler

Redaktionens anbefalinger til dig, der skal lægge klare plastplader.

FAQ