Det skal du bruge
Video
Her kan du se, hvordan du nemt løser problemet.
Videoen er på dansk, og den viser hele processen fra start til slut.
Trin for trin
Til reparationen bruges butyltape, der klæber ualmindeligt kraftigt. Men før det kan ske, skal tagrenden være helt ren og fri for fedt og snavs, der hvor tapen skal sidde.
Skrub renden med en svamp dyppet i grundrens. Gør så grundigt rent, som det er muligt. Spar ikke på kræfterne.
Tør efter med en tør klud, køkkenrulle eller lignende, så hele renden omkring hullet er ren og tør.
Tag et stykke butyltape. Tapen er kraftig, gummiagtig og klæber ligesom selvklæbende tagpap; altså meget kraftigt!
Tilpas et stykke i hele rendens bredde, altså op ad begge side og ned i bunden. Vent med at fjerne beskyttelsesfolien på tapens bagside.
Træk beskyttelsesfolien af lidt ad gangen, mens du styrer tapen og trykker den fast. Vær forsigtig, for når tapen klæber, så klæber den!
Se flere reparationer af tagrenden
Er hullet i tagrenden større end det, der kan fikses med en lille lap, kan du som regel sagtens undgå at skulle skifte hele tagrenden. Ofte kan du nøjes med at lime et samlestykke på.
Er der hul på nedløbsrøret, gælder det også om at handle hurtigt. Selv små huller kan over tid lave stor skade på facade og belægning.