Undertaget - husets vigtigste element

Banevarer som undertag har et dårligt ry. Da de kom frem i 1970’erne, var de nemlig af dårlig, tynd plastic, der ikke holdt ret længe. Det har givet en del fugtskader, med råd og svamp til følge. Sådan er det ikke helt mere, men der er nogle ting, du skal holde øje med.

I 1970'erne brugte man bl.a. forskellige typer af armeret plastfolie, der fandtes både som klar og sort, og en del af disse blev ret hurtigt mørnet og værdiløse. Der opstod derfor problemer med tage, hvor levetiden på undertaget var meget kortere end på tagbelægningen. Det var jo ikke smart, når både tagbelægning og lægter skulle demonteres for at udskifte undertaget.

Undertage af banevarer deles op i to typer, som er enten det diffusionsåbne eller det diffusionstætte produkt. Erfaringerne med diffusionsåbne undertage har vist, at de generelt ikke transporterer (diffunderer) så meget fugt væk som ønsket, og derfor er reglen i dag, at hvis der er tagrum, skunkrum eller lignende under et diffusionsåbent undertagsprodukt, skal der ventileres i disse rum, som var det et diffusionstæt produkt.

Et af problemerne med diffusionsåbne undertage er, at de i frostvejr hurtigt iser til, hvorved undertaget mister den diffunderende effekt, og der kan tilmed opstå det problem ved tøbrud, at der bliver frigivet så meget smeltevand fra dugen, at det kan give vandskade på bygningen.

Undertaget af disse olierede masonitplader (træf ber plader) er let at lægge, der er næsten intet spild, og så er det ovenikøbet med til at afstive hele taget.
Endnu er det ikke så udbredt i Danmark som i andre dele af Norden, men det er i fremgang.

Denne type undertag er diffusionsåben og i stand til at opsuge en del fugt på undersiden. På oversiden er pladen olieret, så evt. vand, der trænger ind, kan løbe af og ned i tagrenderne. Selve pladerne lægges hurtigt op og holdes sammen i overlæggene med særlige S-kroge. Disse kroge forhindrer, at pladerne åbner sig i samlingerne.

Træfiberundertage kræver, at der bliver anvendt banevarer sammen med dem i visse situationer som f. eks. langs afslutninger i gavle. Andre steder, som i skotrender og ved tagfoden, skal du bruge en kombination af krydsfiner og tagpap for at være sikker på, det er vandtæt.

Den underliggende isolering må ikke ligge helt op til undertaget, der skal være mindst 20 mm luft op til spærenes overkant. Afstanden skyldes, at pladerne buer nedad mellem spærene, og de må ikke røre isoleringen. Hvis en træfiberplade er fugtig på bagsiden og rører ved isoleringen under den, vil der trænge vand fra pladen ned i isoleringen. Dette vand vil kunne opfugte tag konstruktionen og medføre råd og svamp. Ligesom hvis du rører et vådt telt indefra.

Et af de grundlæggende krav er, at et undertag skal have mindst lige så lang levetid som selve tagbelægningen. Dette taler for at anvende de såkaldt faste undertage under langtidsholdbare tagbeklædninger som tegl, kobber og skifer, som holder op til 100 år.

Faste undertage udføres typisk af tagbrædder, OSB-plader eller krydsfiner med tagpap eller en folie ovenpå, og her er der forskellige fordele og ulemper forbundet med de forskellige materialevalg.

Bræddeløsningen giver mindst spild og er næsten lige så hurtig at lægge som undertaget af plader.

Tagbrædderne er ved at blive det foretrukne underlagsmateriale, da de bedst kan optage og afgive den fugt, der til enhver tid vil være i et tagrum. Det er væsentligt, da der ofte sker skimmelsvampeangreb i et eller andet omfang under faste undertage, selvom der tilsyneladende sker en korrekt udluftning af tagrummet. Tætte tagplader af OSB eller krydsfiner er mere udsatte for skimmelangreb end bræddeløsningen, hvorfor man efterhånden går væk fra dem.

Et fast undertag af plader/brædder og tagpap er diffusionstæt og skal derfor ventileres på undersiden. Det vil sige, at den underliggende isolering, hvis der er sådan en, ikke må ligge helt op til undertaget. Der skal være mindst 45 mm luft og ventilations åbninger i top og bund.