Specifikationer, dimensioner og priser
Beskrivelse: Tagbrædder
Tagbrædder er rupløjede brædder med fer og not, der primært bruges som undertag eller underlag for tagpap på tage.
Fast undertag eller tag med tagpap bliver ofte bygget med krydsfinér eller osb-plader som underlag for tagpappet, fordi det er nemt. Men det kan give problemer efterfølgende.
Pladerne indeholder nemlig store mængder lim. Det betyder, at de ikke kan optage og afgive fugt, og det fører nemt til problemer med skimmelvækst.
Her er tagbrædder et bedre alternativ, fordi træet netop kan optage og afgive større mængder fugt. Derfor er de det bedste alternativ, når der skal lægges tagpap.
Priseksempel
- Cirka 14 kroner pr. meter
Opdateret januar 2025
Brædderne kaldes ofte “rupløjet” (rupløjede) tagbrædder.
Hvor bruges: Tagbrædder
Tagbrædder er rupløjede brædder med fer og not, der primært bruges som undertag eller underlag for tagpap på tage.
Tagbrædder eller rupløjede brædder bruges som underlag for tagpap, både som undertag, hvor der lægges et andet tag ovenpå, og som det endelige tag.
Tagbrædderne danner - med deres samling med fer og not - en solid overflade, der både kan arbejde i takt med luftfugtigheden og optage eventuelt fugt i træet, der kan afgive fugten igen, når luften bliver mere tør. Det forhindrer skimmelvækst.
Fordele
- Billige
- Giver en stærk tagflade
Ulemper
- Ikke egnet til synlige opgaver
- Tager længere tid at lægge end krydsfinerplader
Styrke
Lav
Tagbrædder er reelt i familie med forskallingsbrædder, altså en af de sidste kvalitetssorteringer.
De er ikke i sig selv særligt stærke, men som undertag er et tag af tagbrædder med fer og not stærkt nok til at kunne bære både tagpap og dig, der måtte gå en tur på taget.
Det skyldes, at brædderne føjes sammen med fer og not og derfor tilsammen udgør en stærk flade.
Holdbarhed
Ikke relevant
Vedligeholdelse
Ikke relevant
Dimensioner
- Bredde: 125mm
- Tykkelse: 22 og 25 mm
- Længder: 300, 330, 360, 390, 420, 450, 480, 510 og 540 cm
Se alternativer til tagbrædder
Princip
Tagbrædder (rupløjede brædder) lægges på langs af taget og sømmes til spærene med ét søm i hvert spær. Brædderne har fer og not enderne og kan samles med “flyverstød”, altså endesamlinger i fri luft, hvor der ikke er et spær under alle samlinger.
Samlingerne skal ligge, så der altid er to hele brædder mellem hver samling (som vist på tegningen). Det er vigtigt, for det sikrer den nødvendige stabilitet.
Montering
Tagbrædder stødes sammen i fer og not og sømmes til spærene. Brædderne er rigeligt stærke til, at man kan færdes på dem, når de er gjort fast.
Redaktionen anbefaler
Redaktionens anbefalinger til dig, der skal arbejde med tagbrædder.