Overvejer du at male en væg i stuen, skal vinduer og døre udskiftes, eller skal du have helt nye møbler?
Så er det en rigtig god idé at starte design- og indretningsprojektet i RoomSketcher.
Når du starter dit projekt i RoomSketcher, kan du se, hvordan det færdige resultat vil se ud, og du undgår fejl, fordi du kan sætte nøjagtige mål på din plantegning.
Det kan du bruge RoomSketcher til
I RoomSketcher kan du let og gratis tegne en plantegning over dit hus. Du kan sætte de helt præcise og realistiske mål på din plantegning, og du kan se det hele i 3D.
Du kan let visualisere, hvordan fx en ny farve i stuen eller nye møbler vil se ud i dit hjem, inden du går i gang med penslen eller køber de nye møbler.
Der er en masse muligheder at vælge imellem i RoomSketcher, og du kan eksperimentere med forskellige typer vinduer, døre, lofter og gulve.
På den måde undgår du fejl og får et bedre overblik, når du planlægger den næste store ombygning, og du får en god fornemmelse af dine kommende design- og indretningsprojekter.
Videokurser i RoomSketcher
Du behøver ikke have erfaring med at tegne plantegninger eller med at bruge et tegneprogram for at kunne bruge RoomSketcher. Alt du behøver, er en computer med internetforbindelse og en computermus.
RoomSketcher er gratis og let at bruge, og med Gør Det Selv’s videokurser er det endnu nemmere at komme i gang.
Her får du et komplet videokursus i RoomSketcher med dansk tale: Tegn og indret dit hjem i RoomSketcher
I RoomSketcher er der masser af valgmuligheder, og du kan nemt skifte mellem farver, gulve, vægge, møbler, typer af døre og vinduer etc.
Her på siden finder du alle Gør Det Selv’s videokurser i RoomSketcher med dansk instruktør.
Vi viser trin for trin, hvordan du tegner forskellige projekter, og hvordan du arbejder i RoomSketcher:
Hvis du vil tegne dine byggeprojekter i 3D, så klik dig videre til SketchUp her: Brug et gratis 3D-tegneprogram og få et perfekt resultat!