Den nybagte gør det selv-mands mareridt

Vi fik et opkald fra en mand, der havde mistet modet midt i sit første større gør det selv-byggeri. Materialerne til den overdækkede terrasse var købt, og sokkelstenene gravet i jorden, men så kom naboen med velmente råd og læseren blev forvirret. Gør Det Selvs ekspert kom til undsætning.

Vores læser Steen Bachmann har været husejer i et år og har ingen håndværksmæssig uddannelse. Hans første større byggeprojekt - en overdækning med trykimprægneret træ og trapez-tagplader - kan ikke ophidse en rutineret gør det selv-mand, men for en begynder er det udfordring nok.

Steen Bachmann tegnede en skitse af overdækningen med korrekte mål og fik ekspedienten i det lokale byggemarked til at hjælpe med at finde frem til, hvilke materialer der skulle bruges.

Første trin med at grave seks sokkelsten ned gik fint, og han gik videre til det næste: at skrue en kraftig bjælke - det, der hedder en rem - i muren i 3,5 meters højde, som skulle bære

tagkonstruktionen sammen med seks stolper. Men så kom naboen, der er murer, forbi.

Skru ALDRIG i muren

“Jeg ville aldrig skrue en rem fast i muren på mit eget hus,” sagde han.

Begge huse er fra 1918, og ifølge naboen kan man ikke vide, hvad der sker, når man borer i så gammelt murvæk. Måske sprænger stenene, måske ikke, men risikoen er der. Her gik byggeprojektet i stå. Et familiemedlem påpegede, at man bare kunne bygge overdækningen som en selvstændig konstruktion oven på de seks stolper, der slet ikke rørte huset, men kunne ikke svare på spørgsmålet om, hvad der så sker, hvis der kommer en orkan.

Status er altså: Materialerne er købt, sokkelstenene er i jorden, men bygherren er forvirret og aner ikke, hvordan han kommer videre. Gør Det Selv’s arkitekt, håndværker og altmuligmand gennem mange år, Peter Svendsen, kiggede forbi byggepladsen.

Søg hjælp

Hvad er dit første indtryk?

“Det er godt, at bygherren stopper op, i samme øjeblik han kommer i tvivl. Hvis du er i tvivl som gør det selvmand, så søg hjælp. De fleste arkitekter og håndværkere har prøvet at blive kaldt ud til private husejere for at rette op på mislykkede gør det selv-projekter, der kunne have været reddet undervejs med en lille smule selverkendelse,” siger Peter Svendsen.

Hvad går der galt hér?

“Husejeren henter rådgivning hos en ekspedient, der i heldigste fald er uddannet i en trælasthandel, men som sandsynligvis ikke har nogen faglig viden om bygningskonstruktion. Det er derfor den forkerte mand at spørge.”

Hvilke typiske begynderfejl ser du i øvrigt i dette projekt?

“Husejeren vil bygge en tagkonstruktion i et indadgående hjørne, der skal stå på stolper. Min første kommentar er: Hvorfor det? Der er jo faste mure på de to af siderne, så brug endelig dem til at lade konstruktionen hvile på, og rejs så kun to stolper: én i det yderste hjørne og én på langsiden. En anden begynderfejl er at købe for meget og forkert ind - dén fejl begår selv rutinerede selvbyggere. Det undgås ved at lægge en grundig plan”.

“Når folk bygger overdækninger som her, bruger de typisk en frygtelig masse vinkelbeslag, der ikke er pæne at se på. Dem undgår vi ved at lave skjulte samlinger med forsænkede franske skruer. Bor et hul med et spadebor, og stik den franske skrue herned med en kraftig skive på. Så er den skjult. Det giver lidt ekstra finish, og metoden er ikke dyrere end at købe beslag.”

“Desuden har læseren købt tagrende og nedløbsrør og vil grave en faskine ned i haven. Men der findes jo allerede en tagrende med afløb på tilbygningen, så man kan bare lade vandet løbe derned. Det er ingen stor byggekunst at gennemskue det, men det kræver overblik.”

Hvad med professionel hjælp - kan man hyre en arkitekt til at tegne sit byggeprojekt, og er sådan nogle dyre i drift?

“Man kan sagtens ringe til en arkitekt og få vedkommende til at komme ud og give et tilbud på en tegning. De skal måske have 6-700 kroner i timen. I et tilfælde som dét her ville det faktisk ikke være nødvendigt med en egentlig arkitekttegning - det ville være nok at få arkitekten ud og lave et par skitser og gå det hele igennem på stedet. Det gjorde jeg i dette tilfælde, og det tog to timer.”

Kan det være en løsning at hyre en håndværker fx en halv dag til at hjælpe med at komme i gang, og hvordan vil en tømrer se på sådan en forespørgsel?

“Det kan man godt. Men det kræver, at man lige lodder stemningen i telefonen: Er tømreren gearet til at hjælpe gør det selv-folk, eller lyder han, som om han helst vil være fri? Man kan altid aftale, at han bruger fx tre arbejdstimer på en opgave, og med kørsel og moms kan han jo hurtigt regne prisen ud. Sørg altid for at aftale en pris på forhånd.”

Læserens plan

MÅL:
At bygge en overdækning på 20 m2

LÆSERENS PLAN:
Rådgivning om byggeri fås i det lokale byggemarked, hvor alle materialer købes. Der rejses seks stolper, og en kraftig bjælke, som spærene kan hvile på, skrues fast i muren. Der samles så en tagkonstruktion med nogle spær og lægter. Der monteres trapezplader og tagrende med nedløbsrør, og eventuelle problemer tages der stilling til, når de opstår.

Ekspertens forslag

MÅL:
At bygge en tagkonstruktion på 20 m2

  1. Vi skruer først en rem fast på husmuren til at bære spærene. Det sker der ikke noget ved, bare man bruger almindelige murbøsninger af plast (ikke ekspansionsbolte af stål).

  2. Så forstærker vi sternbrædderne på den flade bygning, så overdækningen kan hvile direkte på brædderne (bygningens tagrende ligger lige neden under det punkt, overdækningen kommer til at hvile på, så det er ikke muligt at komme til at skrue direkte i et spær, og en forlængelse af spæret vil blive noget rod).

  3. Nu rejser vi tre stolper, lægger den yderste rem på og skruer yderste spær fast uden at stramme skruerne helt. Så er basiskonstruktionen klar. Den rettes til i lod og vage, og de øvrige spær og lægter skrues på.

  4. Der skrues en lille aluminiumsliste op på husmuren over taget for at sikre, at det ikke regner ind. Listen tætnes med fugemasse, så vand på husmuren ikke kan løbe ind under taget.

  5. Tagplader monteres.

  6. Afløb til tagrenden er der jo i forvejen i husets tilbygning, så vi lader bare vandet fra overdækningen løbe derhen. Det var det.

EKSPERTENS PLAN:
Overdækningen kan bygges på en enklere og noget bedre måde, end vores bygherre har gjort det. I dette tilfælde er der en ydermur af mursten på den ene side og en bygning med fladt tag på den anden. Suppleret med to stolper er det nok til at bære tagkonstruktionen (vi sætter dog en ekstra stolpe op, da bygherren senere vil lukke den ene side af terrassen af med hegnsbrædder).

Begynderfejl og ekspertråd

Stolper, remme, spær og taglægter er trykimprægneret.

Til stolper:
• 6 sokkelsten med indstøbte 100 mm stolpesko
• 6 stk. 100 x 100 mm fyr a 3 m
• 24 stk. 12 x 50 mm franske skruer

Til remme:
• 2 stk. 50 x 150 mm fyr a 5,1 m

Til spær:
• 9 stk. 50 x 125 mm fyr a 3,6 m

Til taglægter:
• 7 stk. 38 x 56 mm a 5,1 m

Til tagplader:
• 5 stk. Plastmo Opal trapez-tagplader a 109 x 400 cm

Til sternbrædder:
• 10 stk. 125 mm trykimprægnerede klinkbeklædningsbrædder a 3,6 m

Endvidere:
• 8 stk. karmdybler 10 x 135 mm
• 12 stk. vinkelbeslag
• 50 stk. 5 x 90 mm Climateskruer
• 1 æske Climateskruer i 10 forskellige størrelser
• 6 m galvaniseret ståltagrende med nedløbsrør og diverse beslag

Pris i alt: Cirka 12.000 kr.

Stolper, remme, spær og taglægter er trykimprægneret.

Til stolper:
• 3 sokkelsten med indstøbte 100 mm stolpesko
• 3 stk. 100 x 100 mm fyr a 3 m
• 12 stk. 12 x 50 mm franske skruer

Til remme:
• 2 stk. 50 x 150 mm fyr a 5,1 m

Til spær:
• 7 stk. 50 x 125 mm fyr a 3,6 m

Til taglægter:
• 7 stk. 38 x 56 mm a 5,1 m

Til tagplader:
• 5 stk. Plastmo Opal trapez-tagplader a 109 x 400 cm

Til sternbrædder:
• 10 stk. 125 mm trykimprægnerede klinkbeklædningsbrædder a 3,6 m

Endvidere:
• 12 stk. karmdybler 10 x 135 mm
• 12 stk. 10 x 140 mm franske skruer m/skærmskiver
• 3 stk. 12 x 200 mm franske skruer m/skærmskiver
• 50 stk. 5 x 90 mm Climateskruer
• 1 æske Climateskruer i 10 forskellige størrelser
• 6 m galvaniseret ståltagrende m/beslag
• 5 m aluliste
• 2 stk. 28 mm rundstokke a 11 cm
• PU-lim
• Fugemasse
• 30 cm bred tagpapstrimmel, 5 m lang (fx forlimet Topsafe fra Icopal)

Pris i alt: Cirka 11.000 kr.

Samlinger på fransk

Spærene monteres på remmene med franske skruer og skiver - det er ikke så svært. Anderledes er det, når remmene skal gøres fast med franske skruer ned i enderne af stolperne. De flækker nemt, og skruerne sidder ikke ordentligt fast. Derfor skal der bruges en såkaldt tværdorn, som skruerne kan få bid i.

  1. Begynd med at lave en 4 cm dyb undersænkning, som skærmskiven kan være i.

  2. Bor videre ned gennem remmen med et 12 mm bor. Løft remmen af, og bor 10 cm ned i stolpen.

  3. I hullet sættes en fransk skrue, som du kan bruge som sigtekorn, når du nu borer et 28 mm hul på tværs, 6 cm fra enden af stolpen.

  4. Lim en dorn af 28 mm rundstok i hullet.

  5. Med et 8 mm bor bores for ned i hullet for enden af stolpen og gennem rundstokken. Kom godt med PU-lim i hullet, og læg remmen på plads igen.

  6. Fastgør den med en fransk skrue og skive. Dagen efter sidder remmen urokkeligt fast på stolpen.

Nybegyndere bruger generelt for mange vinkelbeslag. Gør i stedet lidt mere ud af arbejdet ved at lave elegante franske samlinger.

Lad rundstokken rage 5 mm uden for stolpen. Så ligner det en nagle, som man anvendte til tømmersamlinger i gamle dage.

Efter at have boret for til de forsænkede franske skruer, mens spæret lå på to arbejdsbukke i behagelig arbejdshøjde, fandt vor læser ud af, at remmen er en anelse skæv. Hullerne passede derfor ikke, og han måtte lave nye oppe på stigen.

De knap så heldige detaljer

Den færdige terrasseoverdækning ser umiddelbart ud til at være et vellykket projekt. Desværre afslørede den første kraftige tordenbyge et væsentligt problem: Taget er ikke tæt! Det kan det dog blive med få rettelser.

DETALJE 1:

Bygherren var i tre byggemarkeder for at købe lister med vandnæse (der forhindrer vand i at løbe bagud), men i to ud af tre butikker havde man aldrig hørt om sådan en. Derfor endte han med at købe traditionelle aluprofiler, der blev tætnet med silikonefugemasse. Som det ses, er læseren ikke mester i at føre en fugepistol, men hvad værre er: Listerne havde ingen vand-hæmmende effekt. Vandet vælter ned under taget.

DETALJE 1:

EKSPERTENS RÅD:
Smid de lister ud, du allerede har monteret, fjern fugemassen, og start forfra. Skær en 30 cm bred strimmel tagpap ud. Læg den op, så den dækker 15 cm af pladerne og går 15 cm op ad muren. Skru så en aluminiumsliste op på muren for at holde pappet, og slut af med at tætne med fugemasse. Man kan endvidere eksperimentere med et fugebånd, der sættes op nedefra for helt at forhindre slagregn i at trænge gennem den 1 cm brede åbning mellem tagplader og mur (havde man valgt kvalitetstagplader, kunne man bare have købt en færdig løsning som ekstraudstyr).

DETALJE 2:
Bygherren havde målt tagpladerne ud til at passe til tagets bredde - hvis man vel at mærke kun lod én bølge fra hver trapezplade overlappe hinanden. Først efter indkøbsturen læste han sig frem til, at der mindst skal være to og gerne tre bølgers overlap. Derfor manglede han 15 cm i at kunne dække hele taget. Løsningen blev at skrue et bræt på i den ende af overdækningen, der rager ind over husets tilbygning. Det ses næsten ikke nedefra.

EKSPERTENS RÅD:
Det er så afgjort en fuskerløsning af den grove slags. Brættet rådner jo væk. Men bygherren kan redde fejlen ved at sømme tagpap oven på brættet og rundt om kanten på den yderste tagplade. Det vil ikke kunne ses nede fra terrassen.

DETALJE 3:
Her var bygherren tæt på at blive nervøs. Første gang det regnede, dryppede det ned fem-seks steder fra taget. Det viste sig, at skruerne til trapezpladerne ikke var skruet langt nok i.

Endnu dårligere var det, at skruerne sad forkert. Den korrekte måde at skrue en trapezplade fast er at placere skruen i toppen af bølgen, ikke i bunden som på fotoet - det skyldes, at der løber vand i bunden af hver bølge, men ikke i toppen. Her følte læseren sig snydt, for det stod der intet om på pakken med skruerne, og der fulgte ingen instruktion eller vejledning med trapezpladerne.

EKSPERTENS RÅD:
Sådan noget sker, når man køber den billigste standardvare. Jeg ville selv have valgt kvalitetstagplader af fx Fastlocktypen, hvor man slet ikke borer gennem tagmaterialet, men klikker det fast på spærene. De er noget dyrere, men leveres med 10 års garanti og holder de første 30 år, uden at du skal røre en finger. Principielt er det forkert at bore huller i et tag, for taget udvider sig i solen og trækker sig sammen i hård frost, så både skruer, huller og tag arbejder frem og tilbage.

DETALJE 4:
Til bygherrens forbløffelse leveres en galvaniseret ståltagrende uden afløbshul. Det skal man selv lave. Dette hul lavet med boremaskine er ikke kønt, men det virker efter hensigten (indtil det første bøgeblad stopper det til).

EKSPERTENS RÅD:
Vend tagrenden om, og lav en V-formet udskæring med en nedstryger.

DETALJE 5:
Vandet løber 3 cm opad på undersiden af taget, for så at dryppe ned bag tagrenden!

EKSPERTENS RÅD:
Der er ikke andet at gøre end at skrue tagrenden af, save 5 cm af spærene, give træenderne rigeligt med træbeskyttelse og maling og skrue tagrenden på igen.

Det færdige resultat

Det endelige resultat lever op til forventningen. Alt sidder, hvor det skal, og konstruktionen rokker sig ikke en millimeter, når man skubber på en af stolperne. Der er dog småting, der kunne have været anderledes: Den mest iøjnefaldende er fliserne, der er placeret højere end græsplænen og lavere end gulvniveauet i stue og tilbygning - man burde have valgt et af niveauerne i stedet for at lande midtimellem. En løsning kunne være at smide jord på overgangen og så nyt græs, så der skabes en lille bakke op til terrassen.

    Andre læser lige nu ...

    Mere fra kategorien Overdækket terrasse