Rækværk for sikkerheds og syns skyld
Et rækværk på din terrasse, din altan eller ved nedgangen til din kælder er først og fremmest et spørgsmål om sikkerhed i form af en afskærmning mod faldulykker. Men inden du bygger dit rækværk, skal du også overveje, hvor meget afskærmning du ønsker. Vil du bygge et rækværk, der skærmer af for vind og vejr - eller skal det give så meget udsyn som muligt?
Et rækværk behøver heldigvis ikke være grimt onde, faktisk kan man uden de store problemer bygge et rækværk, som også er en fryd for øjet. Længere nede får du lidt inspiration til forskellige typer rækværk til terrasser.
Materialer til rækværk til terrassen
Der findes flere forskellige materialer, når du skal bygge et rækværk til din terrasse. Det mest almindelige materiale til rækværk er træ. Men det er heller ikke usædvanligt at se glasrækværk eller rækværk af stål.
Som altid er der fordele og ulemper ved de forskellige typer materialer.
FORDELE OG ULEMPER
Rækværk af træ
Rækværk af træ er den mest almindelige type rækværk. Det er en oplagt gør det selv-opgave at bygge. Det kræver dog mere vedligehold end rækværk af glas og stål.
Glasrækværk
En af de store fordele ved glasrækværk er at du kan sørge for sikkerheden og skærme af mod vind, uden at du skærmer af for udsigten. Glasrækværk kræver minimal vedligeholdelse og det er en meget sikker løsning, da det ikke er muligt for børn at kravle igennem rækværket.
Hvordan bygger man rækværk til terrasse af træ?
Et rækværk af træ kan bygges på mange forskellige måder. Her får du lidt inspiration, men der findes også mange andre typer.
Men der findes også mange andre designs til rækværk i træ til terrassen. Et af de mest almindelige, er et rækværk med en vandret afskærmning. Rækværket er meget simpelt at bygge, og når først man har målt op og fået savet sine lister eller reglar til, så går arbejdet som en leg.
Men uanset hvilken type rækværk du vælger at bygge, er det vigtigt, at du tænker på sikkerheden og undersøger bygningsreglementet.
Bygningsregler for rækværk og gelænder
Da et rækværk også har til formål at opfylde nogle sikkerhedsforanstaltninger, så findes der faktisk også bygningsregler for, hvordan et rækværk bør udformes.
Derfor er det vigtigt, at du altid rådfører dig med bygningsreglementet inden du går i gang med at bygge et rækværk. Her får du anvisninger, der sikrer at højden på dit rækværk er tilstrækkelig og at den indbyrdes afstand mellem rækværkets balustre er tilpas, så det ikke kan give anledning til personskade.
Med andre ord, så skal det ikke være muligt, for især børn, at kunne kravle op på dit rækværk eller kravle igennem dit rækværk.
Vedligehold af rækværk på terrassen
Eftersom et rækværk næsten altid fungerer som en form for sikkerhed, skal man selvfølgelig også sørge for at efterse og vedligeholde sit rækværk, eksempelvis mod råd og lignende. Tjek derfor jævnligt, om dit rækværk er stabilt og sikkert.
Hvordan skal mit rækværk på terrassen se ud?
Man kan udforme sit rækværk på mange forskellige måder. Når du vælger et rækværk til din terrasse skal du både tænke på den praktiske funktion og på æstetikken.
Et rækværk kan skabe en harmonisk helhed for et hus’ facade, men et rækværk, der ikke passer ind, kan også ende med at skæmme dit hus. Derfor er det vigtigt, at du grundigt overvejet udseendet.
Hvis man har et stakit, kan man eksempelvis overveje, om ens rækværk ikke bør udføres i samme stil som stakittet. Men langt hen ad vejen er det en smagssag om man vil vælge den ene eller den anden type rækværk.
Du skal også tænke over den praktiske funktion. Skal rækværket blot være en sikkerhedsforanstaltning, skal det holde vinden ude, skal det skærme af mod nysgerrige blikke, osv. Du skal også overveje, hvor mange penge du vil ofre og hvor god tid, du har til at vedligeholde dit rækværk på terrassen.
Men som du skal se, har vores håndværker en god og stærk løsning på problemet.Til at lave en hjørnestolpe, der matcher det gamle rækværk, benytter vi en stakitstav, så hjørnestolperne får samme afrundede profil som de eksisterende stakitstave.
Konstruktionen laves med 32 mm x 100 mm fyrretræsbrædder, der giver et lige så stærkt hjørne som en kraftig stolpe.
Når toppen er rundet af, lægges brættet op til terrassen, og der markeres nu, hvor den skal gøres fast. Da terrassen er lavet med et lille overlæg, bliver han nødt til at skære dette stykke af, så hjørnestolpen kan komme helt ind til terrassebrædderne og få den bedste støtte.
Det lille stykke saves af med stiksaven i to omgange, så det bliver helt præcist. Hakket sikrer samtidig, at brættet ikke kan bevæge sig sideværts. Højden fra det gamle stakit afsættes på det nye hjørnebræt. Stolpen placeres og fastgøres med en enkelt 6 x 60 mm rustfri skrue, der ikke skrues helt i bund.
Med et vaterpas sikrer håndværkeren sig, at stolpen står helt lige, inden skruen skrues helt i. Derefter skrues der skruer i den nederste del, så brættet sidder fast med i alt fire skruer.
Håndværkeren måler bredden mellem stolperne og saver et stykke af det gamle rækværk til, så det passer i hullet.
Rækværket skal løftes en smule fra terrassegulvet, dels så det ikke står og sopper i vand, og dels så der er samme luft under som ved det gamle rækværk. Her benytter vi en tynd liste til at holde rækværket på plads, mens det gøres fat til hjørnebrættet med to skruer.
På indersiden fastgøres rækværket også med et par skruer, der skal skrues skråt i for at få godt fat i stolpen. Den anden stolpe skæres til og monteres på samme måde og i løbet af en eftermiddag kan du lave et nyt og stabilt rækværk, der passer til husets stil.
LÆS OGSÅ: Lav et gelænder til udendørs trappen