1. Bor for til skruerne
Det bedste er helt at undgå synlige skruer på oversiden af terrassen, men de synlige skruer uden propper er nu engang den letteste, den hurtigste og den mest almindelige løsning.
Vælger du synlige skruer, skal du tage dig tid til at bore for og til at lave undersænkning til hovedet. Derved undgår du, at skruerne flår træets fibre i stykker og skaber revner, så træet suger vand som en svamp. Hullet skal være så stort, at skruen slutter tæt i siderne.
Hovedet skal ligge i plan med eller lidt over overfladen, aldrig under. Står der en lille sø af vand oven på hver skrue, får de blottede fibre alt for god tid til at suge det op.
2. Luft mellem rem og mur
Ofte er en eller flere sider af træterrassen båret af mur, væg eller sokkel på en tilstødende bygning. For at undgå, at der samles fugt i samlingen, skal du rykke remmen lidt ud fra underlaget, når den monteres. Det kan du fx gøre med et par kraftige skiver eller 4-6 lag murpap lige bag de skruer, som skal holde remmen fast.
3. Mal før du samler
Skal din terrasse have en farve eller på anden måde overfladebehandles, bør du male kanter, undersider og andre steder, hvor det er svært at komme til, før du fastgør brædderne. Ikke kun fordi det ser pænt ud, når alle flader er ens. Træet har også bedst af at få samme behandling overalt, det giver ens vilkår for at optage og afgive fugt fra omgivelserne.
4. Vælg en god træsort i en god kvalitet
Træsorten er helt afgørende for terrassens holdbarhed, fordi langt det meste af træet ligger vandret og jævnligt er drivende vådt. Ud over sortens evne til at modstå råd og svamp har imprægneringen og kvaliteten af det enkelte stykke træ stor betydning.
Trykimprægneret fyrretræ er det almindelige valg i Danmark. Når det gælder de grønne terrasser af trykimprægneret træ, er det ikke bare træets naturlige evne til at modstå råd og svamp, men også trykimprægneringen, der afgør holdbarheden. Godt træ med god imprægnering kan holde op mod 30 år.
Gran er også en mulighed, men skal det holde så længe som de grønne fyrre-brædder, skal du vælge en imprægneret udgave, fx superwood. Imprægneret gran koster mere end fyr, til gengæld er imprægneringen skånsom ved miljøet, du slipper for den grønne farve, og holdbarheden skulle være fuldt på højde.
Lærketræ er fra naturens side godt beskyttet. Alligevel skal du undgå lærk til terrassedækket, for bortset fra de mest eksklusive kvaliteter har lærk en tendens til at vride sig og sprække og flosse. Ikke alene holder træet på vandet og bliver hurtigt misfarvet og glat af skimmel, de flossede brædder giver også splinter.
De tropiske træsorter som teak, bangkirai, jatoba og ipé dækker over store forskelle på prisen, på udseendet og på den måde, træet får patina. Fælles er den mørke farve og det hårde ved, som fra naturens side kan holde 40-50 år og mere.
6. Beskyt stolpeenderne
Du kender det fra hegnet. En stolpe, der vender endetræet direkte op i luften, er sårbar over for regn og skal beskyttes. Det samme gælder, selv om stolpen står lidt anonymt nede under terrassen, hvor vandet også kommer igennem.
På hegnet beskytter man enderne med en “hat” eller et skråt snit. Det kan man sjældent, når stolpen helt eller delvist skal bære en strø, en rem eller en bjælke. I stedet kan du beskytte endetræet med et stykke tagpap eller fx lukke endetræet med en vandfast lim eller fugemasse.
7. Plastfødder sikrer at vandet kan slippe ud
Når du vil lægge en træterrasse oven på en gammel stenterrasse eller bruger fliser som punktunderstøtning, kan du købe nogle smarte plastfødder til at lægge bjælkerne på.
Plastfødderne har en kilefunktion, som gør det let at justere højden, men nok så vigtigt er plastfødderne udformet, så vand og fugt ikke bliver fanget mellem dem og træværket; de holder den bærende konstruktion godt fri af underlaget.
8. Længe leve kunstbrædder
Den mest effektive beskyttelse mod råd og svamp i terrassens dæk opnår du med træ, som i virkeligheden ikke er træ. Der findes terrassebrædder fremstillet af en blanding af træfibre og et plastmateriale, de såkaldte kompositbrædder. De fås i forskellige farver, ofte med en meleret eller nistret overflade og struktur i overfladen. Brædderne forarbejder du helt som træ, men de er tunge og formstabile, og de kan ikke suge vand, og de kan ikke rådne, og de har derfor noget nær ubegrænset holdbarhed.
10. Afstand i alle samlingerne
De fleste husker på, at terrassebrædderne vil arbejde i bredden, og at regnvandet skal kunne komme væk, og derfor lægger de ikke dækkets brædder tæt sammen, men holder 5-8 mm luft mellem langsiderne.
Men lige så vigtigt er det at holde afstand i endesamlingerne. Her handler det om at give terrassen et langt liv. Endetræet suger vandet op langt hurtigere end sidetræ, men fugten i træet afgives også langt hurtigere fra endetræ. 5 mm luft sikrer, at regnvandet ikke fanges mellem de sugende endeflader - og gør det lettere at slippe af med fugten i træet.
11. Ventilation holder træet tørt nedefra
De fleste terrasser hæver sig lidt op over terrænet, og det ser pænt ud at lukke siderne. Men luften skal kunne passere ind under terrassen, så konstruktionen og undersiden af terrassebrædderne ventileres. Sørg for 5-10 mm’s afstand om brædderne i sidebeklædningen, og hold mindst 5 cm’s luft ned mod jorden.
12. Brug beslag
Tømrerens fine samlinger er flotte, men under terrassen er det bedre at bruge metalbeslag. Du bryder ikke trykimprægneringen mere end højst nødvendigt, og hvor en tømmersamling næsten altid danner en fugtfælde, der holder på vandet, giver beslag meget ofte lidt afstand, så det uundgåelige regnvand får mulighed for at komme væk, så træet kan tørre.
13. Terrassebræddernes bedste venner
Skruer ovenfra vil altid danne et svagt punkt i terrassen, hvor vandet kan komme ind og forårsage råd, svamp og korrosion.
Den klassiske løsning er at lukke af med propper af træ, men endnu bedre for træet er de beslag i plast eller metal, der griber fat i terrassedækket fra undersiden. De findes i mange former, nogle kun til brædder med not, andre kan som dem på billedet sættes på alle terrassebrædder. Beslaget skrues på undersiden af brættet, hvorefter den ene ende af beslaget stikkes ind under nabobrættet, den anden skrues fast i underlaget. Ud over at fjerne problemet med sårbare huller på oversiden sikrer beslaget ventilation på undersiden, og så lader det brættet bevæge sig frit i bredden.
14. God afstand mellem brædderne
Når du opbygger et terrassegulv ude i det fri, skal brædderne i modsætning til gulvet inde i stuen ligge med en indbyrdes afstand på cirka 5 mm eller mere. Luften sikrer, at vandet ikke bliver fanget mellem to flader, og at brædderne kan udvide sig (kvælde) og trække sig sammen (svinde), når luftfugtigheden ændrer sig. Læggeafstanden kan variere fra 3 til 8 mm, afhængigt af træsorten, årstiden og fugtindholdet i træet på lægningstidspunktet. Er dit træ meget vådt, når du bygger, vil det svinde, og så bør du lægge det ret tæt.
15. Vend marvsiden op
Du skal vende brædderne med marvsiden opad. Ofte ser terrassebrædderne ens ud på begge sider, men ofte har den ene side vendt ind mod midten (marven) af træet, og den anden ud mod barken (splinten). Hvis du kigger i enden af brættet, og årringene “smiler”, vender marvsiden opad. Den modstår vand bedre, og hvis brættet med tiden krummer, vil det nu blive, så midten løfter sig.
16. Pap bremser fugten
Alle steder, hvor træværket er understøttet, og der kan være risiko for opstigende fugt, bør du isolere træet fra fugten med murpap eller tagpap. Sørg for at forme og placere pappet, så vandet kan løbe af, og pappet ikke danner en sø, der holder på regnvandet og får den helt forkerte virkning.
17. Tæt overflade med propper
Det er et stort arbejde. Men har du ofret en god kvalitet terrassebrædder, kan det godt betale sig at investere tid i at gemme alle skruer under propper, som du skærer ud af træ. Det ser ikke bare godt ud. De limede propper bevarer også terrassen, fordi de gør overfladen tæt og hindrer vand og fugt i at trænge ned omkring skruerne.
