Træterrasse

Uanset om du vil planlægge, bygge eller vedligeholde din træterrasse, har vi masser af håndværkerviden på lager. Her kan du finde tonsvis af byggevejledninger, artikler der hjælper dig med at planlægge projektet, og ikke mindst en masse gode tips og råd, når du skal vedligeholde. God fornøjelse!

    Inden du går i gang
    Alle artikler om træterrasse

    Byg træterrassen selv

    Du kan sagtens bygge en flot træterrasse selv! En træterrasse er rar at gå på med bare fødder og indbyder til udendørs familietræf. I vores byggevejledninger til træterrasser guider vi dig, trin for trin til, hvordan du selv kan bygge din egen træterrasse.

    Træterrasse inspiration - få inspiration inden du skal bygge

    En træterrasse er ikke bare en træterrasse. De kan laves i mange forskellige størrelser, former og materialer. Så inden du beslutter, hvordan din nye træterrasse skal se ud, er det en god idé at finde inspiration til træterrassen her på siderne.

    Vi har gennem tiden bygget mange typer træterrasser i forskellige konstruktioner, prisklasser og materialer. Du finder dem allesammen her på disse sider.

    Træterrasse pris - du bestemmer den faktisk selv!

    Forskellige typer træterrasser varierer meget i pris. Prisen på en træterrasse afhænger naturligvis af størrelse og materialevalg. Men der er som altid mange penge at spare ved at gøre tingene selv. Og med den rette vejledning, kan du sagtens selv lægge en solid træterrasse til en fornuftig pris.

    Hvilket træ skal du vælge til din træterrasse?

    Der findes mange forskellige typer træ, du kan bruge til din træterrasse. Overordnet set skelner man mellem hårdttræ og blødt træ. De hårde træsorter tæller blandt andet teak og maghoni, der giver træterrassen et eksklusivt præg. De bløde træsorter tæller blandt andet de populære lærk og fyr.

    • Særligt ved blødt træ:
      Træterrasser skal jævnlig gøres rene, fordi der vil gro alger på overfladen. Mange vælger at bruge en højtryksrenser til rengøringen, men ingen af de bløde træsorter har godt af at blive renset med så højt et tryk. En haveslange - meget gerne med tryk på strålen - er mere skånsom for det bløde træ på træterrassen.

    • Særligt ved hårdttræ:
      Hårdttræ slider meget på det værktøj, du bruger. Skal du bygge en større træterrasse, kan det sløve tænderne på din fukssvans og savklinger. Det er også en fordel at arbejde med to skruemaskiner - én maskine til at bore for med og én maskine til at skrue med. Det er nemmest.

    Vælg terrassebrædder til din træterrasse

    Der er mange terrassebrædder at vælge imellem, når du skal lægge ny træterrasse. I den her artikel giver vi dig det totale overblik over de forskellige sorter træ, du kan vælge imellem til dine terrassebrædder: Terrassebrædder - hvilket træ er bedst?

    Træterrasse konstruktion

    Træterrassens opbygning og konstruktion er absolut ikke ligegyldig. Så selvom ingen rent faktisk kan se, hvordan der ser ud nedenunder din træterrasse, når den først står færdig, er det ekstremt vigtigt, at du har lavet en solid konstruktion under din træterrasse. Der er flere metoder til at skabe en solid konstruktion under sin træterrasse afhængigt af, hvilken bund, du bygger den ovenpå. Det kan du læse mere om i denne artikel: Træterrasse konstruktion - byg en solid bund under din terrasse

    Vedligeholdelse af træterrasse

    En træterrasse skal vedligeholdes. Er den trykimprægneret, skal du give den grundingsolie og en laserende træbeskyttelse. Heldækkende vil skalle af og kræve årlig opmaling. ThermoWood leveres grundet, men bør på et tidspunkt olieres eller males med en laserende træbeskyttelse. Heller ikke ThermoWood bør få heldækkende træbeskyttelse. Teakterrasser skal du bare lade være, så bliver de sølvgrå. Du kan også sæbeskure dem, så bliver de næsten hvide. Eller du kan oliere dem, så beholder de den røde glød i mange år.

    Byg træterrasse ovenpå fliser

    Er du blevet træt af din fliseterrasse eller er du bare misundelig på naboens nye træterrasse? Så kan du relativt let bygge en ny, flot træterrasse ovenpå de gamle fliser. I den her artikel viser vi dig 3 forskellige metoder til at bygge en træterrasse ovenpå fliser: Byg en træterrasse på fliser - 3 gode bud.

    Side 1 / 3