Lav terrasse med plads til fantasien

Kun en ting var sikker: Den nye terrasse skulle ligge så lavt, at den næsten gik i et med græsset. Men ellers fik fantasien lov at lege med, da terrassen tog form.

Sværhedsgrad
Tidsforbrug
1 uge
Pris
4750 kroner

Intro

Firkantede terrasser er helt sikkert enkle og praktiske, runde terrasser er helt sikkert komplicerede og smukke - men da vi gik i gang med terrassen her, var kun en ting sikker: Den skulle ligge lavt, så lavt, at det ville føles, som om vi sad nede i græsset, bare uden at få våde tæer i morgenduggen.

Og så skulle der være plads til at lege lidt med formen, og det er meningen med vores beretning her: at fortælle, hvordan vi uden på forhånd at tegne alt i detaljer blot købte lidt rigeligt af bjælker, terrassebrædder og skruer ud fra en grov skitse og så improviserede os frem på området, hvor terrassen skulle føjes tilhuset. Det kræver nemlig ikke alene god fantasi, det kræver også respekt for de praktiske muligheder og begrænsninger.

Fx skal vi vide, hvor langt der kan være mellem de bjælker, vores terrassebrædder ligger på, så de ikke gynger. Her er det 60 cm, det afhænger af brædderne.

Når vi får den idé, at vi vil kappe vores terrasses hjørner af, så er det smart at gøre det med en vinkel på 45 grader, så vi kan bruge kapsavens faste indstillinger.

Og når vi synes, at det vil være flot med en kant hele vejen rundt og med to brædder på tværs af de andre, så skal vi tage højde for det, når vi bygger skelettet op, så alle brædder ligger stabilt.

Vejledning

01
Et stabilt underlag 3 Trin

Der er ingen grænser for, hvor indviklet man kan gøre fundamentet under en terrasse - men her er det nu meget enkelt: Vi fjerner græstørv og muld og spreder et lag granitskærver omtrent vandret ud over området.

Derefter er underlaget så stabilt, at terrassen blot lægges på et passende antal betonsten oven på skærverne.

Konstruktionen afhænger naturligvis af stedet. Her når vi til fast, sandet bund et lille spadestik nede, andre steder er bunden så blød eller stenet, at du i stedet måske vil vælge et punktfundament.

Men du behøver ikke at frygte, at der vokser græs op gennem brædderne. Skyggen alene hindrer, at det sker.

1

Vi fjerner græstørv og muld i hele området, hvor terrassen skal ligge. Det giver os en stabil bund at lægge terrassen på, og det gør det ret enkelt at jævne området ud. Her er jorden tæt og sandet 10-15 cm nede, så vi slipper ret nemt.

2

Vi fylder op med skærver i området. De kantede granitskærver i størrelse 8-16 mm pakker godt og stabilt. Hvis du bruger grus, hvor stenene er rundere, vælger du stabilgrus, hvor det er de forskellige kornstørrelser, der gør blandingen stabil.

3

Skærverne jævnes godt ud - gerne med en smule fald udefter. Det skal ikke være sådan på millimeter, men jo mere jævnt, jo lettere bliver dit arbejde senere.

TIPS: Vi lægger 5-10 cm til i siderne, græsset vender hurtigt tilbage, hvor det får lys.

02
Et solidt skelet 7 Trin

Den fine tegning, som du nu kan se her i bladet sammen med en præcis liste over materialerne til vores terrasse, har vi først fået vores tegner til at lave, efter at vi byggede terrassen. Vi havde kun en løs skitse og en stak gode ideer at arbejde ud fra. Men det fungerer fint. Det er en enkel konstruktion med enkle materialer.

I stedet for på forhånd at skære vores træ i skelettet til lægger vi det ud på vores skærver og skærer og samler så hen ad vejen. I første runde koncentrerer vi os om den store regulære flade, som tilpasses længden på terrassebrædderne. Når den er på plads, føjer vi de to fløje med afkortede terrassebrædder og skæve vinkler til, skåret til undervejs.

1

Vi lægger lægterne til skelettet ud i grove træk uden at korte dem af. Vores skitse retter vi til hist og her, nu hvor vi ser tingene på stedet. Vi ser, om vi har træ nok, og begynder at mærke de enkelte dele op efter deres kommende placering.

2

Vi placerer de parallelle lægter (A), der skal ligge under den store flade med brædder i fuld længde, så de ligger for hver 60 cm, sådan cirka. Det er den såkaldte cc-afstand, målt fra center til center, så der er altså godt 55 cm luft imellem dem.

3

Lægterne skærer vi til, i takt med at de skal bruges. Naturligvis kan du skære med en håndsav, men det er meget lettere med en kap/geringssav. Især når vi holder os til de snit på 90, 45 og 22,5 grader, hvor saven går i hak på de præcise indstillinger.

4

De parallelle lægter (A) gør vi fast på forkant og bagkant (B) med 130 mm søm. Du kan også skrue, i begge tilfælde er det bedst at forbore, så træet ikke flækker. Placeringen af lægternes ene kant og af sømmene streges op på kantlægterne.

5

Du kan hurtigt lægge to lægter i forlængelse af hinanden med en såkaldt laske. Her er det de to stykker X1 og X2, som samles med lasken Y - et stykke lægte på en god meters penge, som skrues på indersiden af de to andre.

6

Her samler vi rammen i det første bløde hjørne. Det er svært at samle med søm, uden at stykkerne glider, så vi bruger 5 x 80 mm skruer, to fra den ene side og en enkelt fra den anden. De to lægter er her skåret med kapsaven sat på 22,5 grader.

7

De ekstra lægter (D) langs kanten og under skillebrædderne (G) skrues eller sømmes på rammen, når den er færdig. De sikrer, at der både er støtte under kantbrædder, skillebrædder og de mange parallelle brædder i dækket.

03
Skelettet placeres 2 Trin

Når hele skelettet er samlet, skal vi have det løftet op på betonstenene. Dels for at holde det tørt, dels - og især - for at kunne sikre, at der er støtte jævnt under alle lægter og samlinger.

Det letter arbejdet, hvis skærverne ligger nogenlunde præcist, så du ikke skal regulere hver enkelt sten for meget. Dækket bør ligge omtrent vandret, gerne med lidt fald udefter for at lede regnen væk fra huset.

For at få terrassen ned, så den næsten er i plan med græsset, har vi brugt ret tynde lægter, og det betyder, at der ikke må være langt mellem støttepunkterne. 60 cm højst, ellers vil dækket gynge.

1

Betonstenene lægges ud ved alle lægter, så alle hjørner har støtte, og så alle lægter er understøttet for hver 60 cm. Højden reguleres, så skelettet så vidt muligt hviler på alle sten, og terrassen hælder en anelse udefter for at lede vandet væk.

2

Tagpap lægges mellem hver sten og skelettet. Er der luft over nogle sten, kan du finjustere med lidt tagpap.

TIPS: Bruger du ikke granitskærver, men stabilgrus, betaler det sig at køre det over med en pladevibrator og rette det af.

04
Et flot terrassedæk 6 Trin

Så er det blevet tid til det sjove: Nu skal vi lægge det flotte dæk ud på terrassen.

Vi bruger terrassebrædder af fyr, som er varmebehandlede og imprægnerede, så de er godt beskyttede i dybden, selv hvor de skæres over.

Hovedparten (F og H), dem, vi i vores liste over materialerne kalder dæks-brædder, lægges helt traditionelt på tværs af lægterne i skelettet med deres rillede side opad. Kantbrædderne (E) og skillebrædderne (G) vender vi bagsiden op på, så tag dig tid til at finde de brædder, der har pænest bagside.

Hvor du kan komme til det, er det både lettest og bedst at rette længden til, efter at brædderne er skruet fast.

1

Kantbrædderne (E) sætter vi på først. I de “bløde” hjørner på 135 grader skæres de til med kapsaven på 67,5 eller 22,5 grader. Vi skruer dem fast med rustfri terrasseskruer på 4,2 x 55 mm, der har skærespids og forsænkerribber.

2

Nu skrues det ene skillebræt (G) på og så de lange dæksbrædder (F). De stødes op til skillebrættet med 5 mm luft, så der ikke samles vand i samlingerne, men skæres ikke til i længden. Skruer nær enderne borer du for til, så træet ikke flækker.

3

En kniv kan hjælpe med at presse brædderne ind på plads, hvis de buer væk fra nabobrættet. Her trykker vi kniven ned i lægten og presser brættet ind med knivryggen. Er det ikke nok, kan du skrue en klods på lægten og kile brættet på plads.

4

Dæksbrædderne (F) rettes til i den anden ende på én gang, så de kommer til at flugte helt præcist. Vi måler op, så de vil række 2 cm ind på den 45 mm brede lægte, så er der nemlig plads til 5 mm luft, når skillebrættet (G) også får 2 cm.

5

Savsnittet slås op med en kridtstreg efter vores opmåling. Tjek, at snittet ligger vinkelret på brædderne, og ret eventuelt lidt til - eller skal du nemlig også skære de korte dæksbrædder (H) i fløjene i en lidt skæv vinkel.

6

Vi retter dæksbrædderne til med en dyksav på skinne. Klingen stilles, så brædderne kun lige skæres igennem. Bruger du rundsav, føres den langs et bræt, der spændes fast. Sæt sidste skillebræt (G) på, og fyld op med de korte brædder (H).

Materialer

45 x 70 mm trykimprægneret reglar:
• 10 lægter (A) a 330 cm under midtersektionen og skillebrædder
• 2 kantstykker (B) a ca. 460 cm til midtersektionen
• I alt cirka 20 m til øvrige kanter (C), ekstrakanter (D) og diverse

28 x 120 mm terrassebrædder:
• Kantbrædder (E), i alt cirka 16 m
• 26 dæksbrædder (F) a 410 cm til midtersektionen
• 2 skillebrædder (G)
• 52 dæksbrædder (H) a maks. 52,5 cm til de to fløje (brædderne i fløjene skæres til, så de passer i rammen)

Desuden:
• 1 m3 granitskærver
• 120 gamle betonsten (10 x 15 x 4 cm)
• Tagpap (i alt et par kvadratmeter)
• 5 x 80 mm rustfri skruer
• 4,6 x 130 mm varmgalvaniserede søm
• 4,2 x 55 mm rustfri terrasseskruer

Tidsforbrug

En lille uge

Pris

4750 kroner

Sværhedsgrad

Du bestemmer i høj grad selv, hvor let eller svært projektet skal være. Grundprincippet er meget enkelt og nemt, og får du skærverne lagt tilpas præcist, sparer du meget tid.

Tegning

Terrassen her er præget af de mange detaljer, der får den til at se ganske kompliceret ud, men i grunden er den ret enkelt bygget op af en rektangulær midtersektion med to fløje. I midtersektionen bruger vi 330 cm lange lægter og 410 cm lange terrassebrædder i fuld længde. Fløjene har fået kappet de rette hjørner af, så de i stedet får de mindre skarpe 135 graders hjørner.

Tips & Tricks

Magasin-artikel

Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.

    Andre læser lige nu ...

    Mere fra kategorien Træterrasse