Renovering af høj terrasse

Det gamle rækværk skæres i korte stykker, så vi ikke vrider konstruktionen skæv for at få det af stolperne. I det hele taget skal der rives ned med omtanke - vi beholder fx gulvet og trappen længst muligt, så vi har dem at bevæge os rundt på.

Inden vi for alvor går i gang med at fjerne dele af den gamle terrasse, stiver vi den af med skråstivere, der skrues op mellem hjørnestolperne. De korte stykker rækværk har nu den fordel, at man kan klare det ene mand.

Stolperne skæres ned i højde med bjælkelaget. Kun hjørnestolperne bliver stående i fuld højde, de øvrige erstatter vi med korte balustre for at få fagene med sildebensmønster til at være omtrent lige lange.

En stiksav med lang klinge når gennem stolpen.

De nye balustre (A) spændes på bjælkerne (D og F) med 10 mm bræddebolte. De spændes fast med en spænde tvinge, mens vi borer for til bolten gennem både baluster og bjælke. Boltens hoved forsænkes med et spadebor.

Tjek, at de nye balustre sidder lodret, før du borer.

Boltene slås ind med en hammer og spændes på bagsiden med en topnøgle. Det letter med en skralde på nøglen, for det gamle gulv ligger der stadig.

TIPS: Er bjælkesiden ude af lod, retter du balustren op til lodret med afstandsklodser.

Bolten slås i fra forsiden og spændes på bagsiden.

Og så er det tid at pille det gamle gulv op. Det er et levende eksempel på, hvor svært det er at male en vandret træflade - kombinationen af slid og vand, der bliver stående, er en nærmest håbløs opgave for enhver dækkende maling.

De fleste bjælker måtte udskiftes. Hvor de lodrette stolper havde klaret årene uden problemer, var mange af de vandrette bjælker møre. De er mere udsatte for regnvand, der bliver stående og gemmer sig under gulvbrædderne.

Bjælkerne gøres fast med vinkelbeslag. Der skal sidde et beslag på begge sider af bjælken for at få god styrke. Pas på ikke at sætte skruerne - og det skal være skruer specielt beregnet på beslag - for tæt på en kant, så træet svækkes.

Den gamle trappe ryger også ned nu. Den nye trappe vil vi ikke alene bygge med trin i samme træ som det nye terrassegulv, vil vil også rette den ud, så den i hele sit løb fortsætter langs terrassen uden en repos.

Først lægger vi de to kantbrædder på langs ad bjælkerne. De skal begge have snit, hvor de griber ind over balustrene, og hakkene streger vi op på stedet med hjælp fra en vinkel. For at undgå vandfælder lægges 5 mm luft til.

Hullerne til balustrene skæres med stiksav. I stedet for at forsøge at vride klingen rundt i hjørnet skærer vi ind til den bageste kant med en blød bue, vender saven og skærer bagkanten - og tager de to snit i siderne til sidst.

Brædderne skrues fast med rustfri skruer. Ved at ofre lidt ekstra kan du få fat i skruer med borespids og fræseribber under hovedet, så du slipper for at bore for og forsænke, før du kan sætte skruerne i - det sparer dig masser af tid.

Da det tredje kantbræt er skåret til og anbragt, fylder vi op - nu går det hurtigt og enkelt, fordi de to kantbrædder på tværs af resten har kortet fladen så meget ned, at brædderne lige netop passer i længden.

Afstanden mellem brædderne holder vi med afstandsklodser. Fugebredden kan indrettes på den samlede bredde og antallet af brædder - den bør nok ligge mellem 6 og 12 mm, så regndråberne ikke bliver fanget.

Gør brædderne modstand mod at komme ind til afstandsklodsen, kan du ofte få det ind med et stemmejern.

TIPS: Gør brættet modstand for alvor, skruer du en klods på bjælken og presser brættet ind på plads med et par kiler.

Det sidste lange bræt skæres også til med hak til balustrene. Har du regnet rigtigt og holdt den rigtige afstand hele vejen, kender du dybden på forhånd - men mål hellere efter, før du skærer.

På terrassen her er der også den lille repos over trappen. Her har vi droppet det ene kantbræt for ikke at skulle bygge ekstra understøtning ind under de øvrige brædder.

Gulvet er lagt - og i princippet klart til brug. Det mørke tropetræ er ofte så olieholdigt, at det klarer sig fint uden hjælp, men en god olie kan bevare den mørke glød længere. Rillerne gør, at brædderne ikke bliver så glatte at gå på.

Rammen til rækværkets sektioner samles med 5 x 100 mm skruer. Delene (K og L) samles i ret vinkel; det sikrer vi ved at spænde dem op på en plade med vinkel­ rette hjørner. Bor for, så træet ikke flækker - medmindre skruerne selv borer for.

Beklædningsbrædder og rammer males, før de samles. Brædderne (M) saves til med et 45 graders snit i den ene ende, før de sømmes på med 2,2 x 45 mm galvaniserede dykkere. Det er bedst at begynde fra toppen af midtersprossen.

De næste brædder sømmes på med 10 mm’s mellemrum. Luften sikres med afstandsstykker skåret af 10 mm lister. Kun endekanten over midtersprossen sættes præcist nu.

Listerne skæres ikke til på længde, før hele sektionen er samlet. Det betyder, at der bliver meget lidt spild trods de mange korte stumper og skrå snit - de fleste afskårne ender kan bruges på de næste sektioner, til de er virkelig korte.

Kanterne saves af i lange snit med rundsav. Har du en sav med skinne, er det virkelig nemt. Hvis du bruger den almindelige rundsav uden skinne, spænder du et bræt op, som saven kan køre op ad, så snittet bliver helt rent.

Sektionen spændes op mellem to balustre, så den flugter med deres overkant. Det er en fordel at have spænde­ tvinger, så du har en hånd fri til at styre tingene med, men du kan naturligvis også bruge skruetvinger.

Rækværkssektionen skrues fast med to stk. 5 x 100 mm skruer i hver side. Der må gerne være lidt luft mellem sektionen og balustren; den fordeles ligeligt mellem de to sider ved hjælp af afstandsklodser.

Rækværket er hurtigt samlet, når først sektionerne er malet og klar. Vi har beregnet 25 mm luft mellem gulvet og rækværket - det er nok til, at det ikke virker for massivt, og for lidt til at koste ulykker.

Balustrene (B) ved væggen skrues fast med 10 x 160 mm karmdyvler.

Håndlisten (J) skæres til og skrues fast på balustre og stolper. Vi bruger de samme brædder af itauba, som ligger på gulvet, men skærer dem ind til en bredde på 120 mm, så de ikke virker for klodsede, og vender den glatte bagside op.

Først dækker vi bjælkelagene med de tre vandrette rækker kantbrædder (N) af 22 x 95 mm fyrretræ. Det er tunge brædder at tumle, samtidig med at man styrer skruemaskinen, men med spændetvinger og træklodser fikseres de, før de gøres fast.

Kantbrædderne korter vi først af, efter at de er sat op med 5 x 60 mm rustfri skruer. På den måde er det lettere at få siden til at flugte med nabosiden. Ret evt. kanten af med slibepapir, gerne på en effektiv maskine, fx en båndsliber.

Listebeklædningen skal have god støtte - og afstanden mellem de to stolper er alt for stor. Med 45 x 95 mm reglar sikrer vi først en solid afslutning forneden (P og O). Reglarne - høvlet træ til konstruktioner - skrues fast med vinkler.

Med støtte i den nye “bundrem” bygger vi en lodret midtersprosse (Q) ind på langsiden. Den gøres også fast i vinkelbeslag - husk igen at passe på, at du ikke sætter for mange skruer. Foroven skrues den bag på det nederste kantbræt.

Listebeklædningen (R) slår vi op med 2,5 x 55 mm galvaniserede dykkere. Vi holder en indbyrdes afstand på 50 mm med afstandsklodser. Spænd eventuelt et bræt op i den ene side, som brædderne kan stødes op til.

Tjek indimellem, at listerne holder retningen. Selv om du bruger afstandsklodserne flittigt, kan det let skride ganske meget, når det har så mange led at opbygge skævhederne gennem.

Beklædningen skæres til i hele sin højde. Læg mærke til, at listerne på hjørnestolpen faktisk hviler på en ekstra liste - hvis stolperne ikke står helt på linje og helt i lod, rettes det lettest op med en liste hele vejen fra top til bund.

Beklædningen males med to-tre lag dækkende træbeskyttelse. Og så er terrassen klar til brug - bortset fra at vi ikke har bygget trappen endnu. Beskrivelsen af det arbejde får du i en senere udgave af Gør Det Selv.