• Min side
  • Mine gemte artikler
    • Vægge
    Du kan hæn...

    Du kan hænge ALT op

    Du kan få stort set hvad som helst til at hænge i dit loft eller på din væg. Du skal blot finde den helt rigtige kombination af materiale, bor og plug.

    Af
    -
    3. maj 2023
    Du kan hænge ALT op – hvis du ved, hvad du gør.

    Find den helt rigtige kombination af materiale, bor og plug, og undgå situationer som denne her.

    Måske tror du, at din tynde gipspladevæg slet ikke egner sig til at hænge tunge reoler eller skabe op på. Men så tager du faktisk fejl.

    For uanset om du har vægge af gips eller af solid beton, handler ophæng alene om at finde den rette plug – eller rettere: den rette kombination af væggens materiale, boret, der er bedst egnet, og den plug, der sørger for, at det, du hænger op, bliver hængende.

    Og så kan selv den helt store fladskærm på en udtræksarm hænge i en gipsplade.

    For at finde frem til den rette kombination skal du vide lidt om mure, lidt om bor og lidt om plugs. Men når den basale viden er på plads, er det faktisk ret enkelt at gå til opgaven og få tingene til at hænge på væggen eller i loftet.

    Du kan læse om:

    • Materiale - du får ikke hængt noget sikkert op uden at kende det materiale din væg eller loft er bygget af.
    • Bor - når du ved, hvad væggen er bygget af, er det let at finde det bor, du skal bruge.
    • Plug - der findes mange forskellige plugs. Vi har inddelt dem i 3 typer, der er velegnede til ophæng i vægge og lofter.

    I denne gør det selv-vejledning hjælper vi dig med at finde den rette kombination, så du ved, hvad du gør næste gang, du hænger noget op på væggen.

    Klik på overskrifterne for at komme direkte til afsnittet i artiklen.

    Indholdsoversigt

    Materiale

    Du får ikke hængt noget sikkert op uden at kende det materiale, din væg eller dit loft er bygget af. I murede huse er der flere oplagte muligheder, fra solid beton til tynde gipspladevægge.

    Mursten:

    Oplagt i murede huse (uanset om stenene er dækket af puds eller ej). Mursten er relativt hårde, men ofte ikke hårdere, end at en almindelig boremaskine kan bore i dem.

    Murstensvægge kan uden problemer holde til selv meget tunge ophæng.

    Beton:

    De fleste nyere etageejendomme og en del nyere huse er bygget af betonelementer. En betonmur er meget hård og kræver både stærke maskiner og specialbor. Enkelte betontyper er så hårde, at kun en borehammer kan klare opgaven. Til gengæld er der i praksis ingen grænser for, hvad muren kan bære.

    Porebeton:

    Gasbeton, letbeton og porebeton er alt sammen navne for lette betonblokke. I de sidste 40 år har det været et meget populært byggemateriale til parcelhuse.

    En porebetonvæg er forholdsvis nem at bore i med et murbor, og en almindelig boremaskine kan fint klare opgaven. Muren kan uden problemer holde til selv ganske tunge ophæng.

    Gips:

    Pladevægge af gips er meget brugt som indervægge (skillevægge), enten med ét eller to lag gips på et stål- eller træskelet. Pladen er meget nem at bore i, og her kan selv den svageste boremaskine være med.

    Uden specialplugs kan du kun hænge helt lette billedrammer o.l. op. Men med de rette plugs er både en- og tolags gipsvægge overraskende stærke.

    Bor

    Når du ved, hvad væggen er bygget af, er det let at finde det bor, du skal bruge. I de fleste tilfælde er et murbor det rigtige - men hvis du er usikker på murmaterialet, så brug et universalbor.

    Træbor:

    Det spiralformede bor til træ er spidst og har skarpe sider og en spiral, der transporterer træspåner op, efterhån­ den som boret arbejder sig ned i træet.

    Du kan bore i gipsplader med træboret, men det vil gøre boret sløvt. Til gengæld kan det være praktisk at have et træbor i baghånden, hvis du borer ind i en trælægte i en gipsvæg. Her giver det stumpnæsede murbor nemlig op.

    Murbor:

    Slagboret eller murboret er det stumpnæsede bor, der er umuligt at bore med i træ, men som til gengæld hamrer sig sikkert igennem mursten og beton. Boret er faktisk en mejsel, der med en spids af ultrahårdt metal slår sig ind i murværket.

    Slagboret skal sidde i en bore­ maskine med slagfunktion eller i en borehammer. I bløde mursten kan en maskine uden slag også bruges.

    Universalbor:

    Som navnet antyder, har du her boret, der kombinerer egenskaberne fra alle de øvrige bor i ét. Er du i tvivl om, hvad din væg er lavet af, er dette det oplagte valg, for universalboret kommer sikkert igennem både gips, letbeton og mursten. Beton klarer det også (i hvert fald hvis du ikke skal lave mange huller).

    Plug

    Der findes rigtig mange forskellige plugs. Men med lidt god vilje kan vi inddele dem i tre typer, der er velegnede til ophæng i vægge og lofter.

    Universalplugs:

    Har du dem her i din samling, kan du hænge det meste op, uanset hvad væggen er lavet af. Til gips-eller træpladevægge skal du dog se grundigt efter på emballagen, for her kan kun de allernyeste varianter være med.

    Universalpluggen har riller eller vinger, der fungerer som modhager, når skruen udvider pluggen.

    Porebetonplugs:

    Der findes særlige plugs til porebeton (eller gasbeton og letbeton). De store producenter har hver deres bud. Fælles for dem er, at de er designet til det porøse materiale, som gasbeton trods alt er.

    Gips- og træpladeplugs:

    Pluggen her har ikke noget materiale at gribe fat i (en gipsplade er kun 13 mm tyk), så tricket er at få fat på pladens bagside. Enten ved at nylonpluggen krøller sammen og danner en knude inde i hulrummet, eller med en metalplug, der udvider sig kraftigt, når skruen sættes i, og dermed er umulig at trække ud igen. Enkelte universalplugs kan også bruges til pladevægge.

    Ting er tungere i strakt arm

    Kan du bære en liter mælk i én hånd i flere minutter? Sandsynligvis. Men prøv så at bære mælken med strakt arm. Nu bliver det meget sværere, selvom mælken ikke i sig selv er blevet tungere.

    Hvis du kan huske lidt af din fysikundervisning, ved du, at det skyldes forholdet kraft gange arm. Ting bliver tungere, jo længere ude de skal holdes. Skal du hænge en fladskærm op på et beslag med udtræk, skal dine plugs altså kunne bære mere end blot vægten af fladskærmen. Derfor skal du bruge regnestykket under billedet her til højre.

    Fladskærmen belaster ophænget væsentligt mere, når det er trukket ud fra væggen.

    Find materiale, bor og plug

    Hvis du ikke ved, hvad der gemmer sig bag tapetet, er den nemmeste måde at blive klogere på at bore et hul. Enten et sted, hvor du nemt kan lappe det igen, eller der, hvor du under alle omstændigheder skal bore for at hænge noget op.

    Så kan du studere borestøvet og ad den vej blive klogere.

    Start lige med at banke på væggen. En hul lyd indikerer en pladevæg (af gips eller træ), en dump lyd tyder på en fast væg (mursten, beton eller letbeton).

    Mursten

    Typisk rødt eller gult støv. Borestøvet minder om sand. Muren er forholdsvis hård at bore i.

    Murboret borer nemt hul i mursten.

    Let (20 kg): Fischer Universaldübel 6 mm

    Tungt (45 kg): Fischer Duopower 8 mm.

    Beton

    Gråt støv, der minder om knust sten. Muren er særdeles hård at bore i.

    Med slag på boremaskinen eller med borehammer kan murboret bore i beton.

    Let (40 kg): Fischer Universaldübel 6 mm.

    Tungt (240 kg): Expandet Super 10 mm.

    Porebeton

    Hvidligt støv, der minder om knust sten. Væggen er forholdsvis hård at bore i, og boret fortsætter i det samme materiale uden at ramme et hulrum.

    Porebeton er ret porøst og nemt at bore i med murboret.

    Let (20 kg): Fischer Gasbetondübel GB 8 mm.

    Tungt (65 kg): Expandet Super Dobbelt 10 mm.

    Gips

    Hvidligt støv i ret lille mængde. Boret er hurtigt igennem, før det rammer et hulrum. Du kan dog være uheldig og ramme ind i væggens stål- eller træske træskelet. Stålet vil standse boret, men træet kan snyde dig. Lyder væggen hul, og fortsætter boret med at bore i træ mere end 20 mm (lægten er helt sikkert tykkere), så prøv at bore et andet sted.

    Universalboret klarer både gipsplade og evt. bagvedliggende træ- eller metallægte.

    Let (18 kg): Essve Duo-Max 6 mm.

    Tungt (70 kg): Expandet Rosett 10 mm.

    I mursten, beton og porebeton

    Væggene kan holde til stort set alt, men kun hvis du får boret og sat pluggen rigtigt i. Hvis du glemmer støvsugeren, risikerer du, at det hele falder ned med tiden, og plugproducentens garanti kan du glemme.

    1

    Bor med murbor. Slå slagfunktionen til. I hård beton kan du få brug for en borehammer. Hold maskinen vandret.

    2

    Sug hullet fri for støv med en støvsuger. Løst støv er ikke fast grundlag for en plug.

    3

    Sæt pluggen i hullet. Hullets dybde skal svare til pluggen plus et par millimeter. Pluggen må ikke rage ud af hullet.

    4

    Sæt skruen i. Brug en skrue, der svarer til anbefalingerne på pluggens emballage.

    I pladevægge af gips eller træ

    En skrue kan ikke få ordentligt fat i det tynde plademateriale. Derfor skal du bruge en plug, der udvider sig på pladens bagside og på den måde holder fast i skruen.

    1

    Bor hullet. Borets diameter skal svare til pluggens diameter.

    2

    Sug hullet fri for støv, eller blæs det fri for støv gennem et sugerør.

    3

    Sæt pluggen i. Ofte kan den blot trykkes ind i hullet med en finger.

    4

    Skru skruen i. Skruen vil få pluggen til at krølle sammen på pladens bagside.

    I massivt træ

    I massivt træ behøver du ikke at bekymre dig om bor og plugs. En skrue på 4-5 mm i diameter vil i praksis altid kunne holde, og sætter du fire skruer i dine køkkenskabe, kan du sove helt roligt. Ligesom det gælder for plugs, gælder det også for skruer, at der findes en udtræksstyrke: den kraft, der skal til for at trække skruen ud af et stykke solidt træ. I skemaet kan du se et eksem eksempel på, hvor meget der skal til for at trække en almindelig spunskrue ud. Styrken afhænger dels af skruens diameter, dels af gevindets længde (som du bør kunne læse dig til på skruernes emballage).

    Styrker er ved direkte træk udad/nedad. Sætter du en skrue i en væg og hænger noget op på den, er det bøjningsmomentet, der er interessant. Det kan du som regel finde i et datablad på skrueproducentens hjemmeside. Men i praksis vil en skrue med en diameter på 4-6 mm kunne holde til næsten hvad som helst.

    Let ophæng uden plugs

    Helt ærligt: Nogle gange skal du bare hænge en let billedramme eller en juleplatte op. Så behøver du ikke at bore og sætte store plugs i væggen.

    Der findes flere fine alternativer til lette ophæng, uanset hvad væggen er bygget af.

    Tekst: Allan Numelin. Foto: Jakob Valling, Lasse Hansen, Shutterstock, Expandet, Essve og Fischer

      Andre læser lige nu ...

      Mere fra kategorien Vægge