Intro
Fakta om lerpuds
Lerpuds er et naturligt materiale, der består af grubeler og sand i forskellige kornstørrelser (fra 0,6 til 3 mm).
Det kan købes færdigblandet i sække, som blot skal blandes med vand.
Der findes flere forskellige typer – vælg produkter fra samme producent, hvis du både skal bruge lerbasis, lerpuds og lermaling.
Fordele
- Et naturligt og bæredygtigt materiale med en minimal CO₂-udledning i produktionen.
- Indeholder ingen kemikalier og er let at bortskaffe miljørigtigt.
- Er diffusionsåben, så væggen kan ånde.
- Kan optage og afgive fugt – det giver et sundt indeklima og modvirker skimmelsvamp.
- Er antistatisk, så støv og luftpartikler ikke sætter sig på væggen (modsat en væg malet med plastikmaling). Støvet falder ned, så det kan støvsuges op.
- God dækkeevne, så et lag som regel er nok, når du bruger det som alternativ til sandspartel.
- Bidrager til en god akustik pga. overfladen med lidt struktur.
- Nemt at reparere evt. skader i ikkemalede overflader med en fugtig svamp og cirkelbevægelser. Større reparationer kræver dog tilførsel af lidt ekstra puds, der kan give farveforskelle.
Ulemper
- De fleste typer er ikke lige så slidstærke som almindelig puds.
- Lidt dyrere end almindelig puds.
- Kan ikke fås i helt klare farver.
- Kan ikke bruges i vådzoner.
- Ikke så modstandsdygtig over for fedt, så uegnet til køkken.
Vejledning
01
Sådan gør du
5
Trin
Lerpuds kan pudses op på de fleste indvendige vægge med en plan flade, der er støv- og fedtfri, fx gipsvægge, som vises her. Før du pudser gips med lerpuds, skal pladerne blot armeres og spartles i samlingerne.
Spartling af skruehuller, mellemslibning, opsætning af filt osv. er ikke nødvendigt, så du sparer en del tid og er fri for slibestøv.
Inden du går i gang, skal væggen have en gang lerbasis, der smøres på med rulle. Det er en slags primer, som sørger for, at lerpudsen får en rigtig god vedhæftning på underlaget.
Bland lerpudsen til en jævn masse. En sæk lerpuds hældes op i en murerbalje og blandes med vand efter anvisningen. Her blandes en halv liter lerbasis, en slags primer, i pudsen, så den bliver ekstra stærk.
Læg lerpuds op på stålbrættet. Tag ca. tre spandeskefulde, og placér det tæt på den ene lange kant, så jævnt som muligt. Sørg for at rense stålbrættet mellem hver gang, du lægger nyt puds på.
Hold nu stålbrættet op mod væggen forneden i en skrå vinkel. Træk pudsen på ved at føre brættet opad i et roligt tempo med en lille afstand til væggen, så pudsen dækker i et fint, nyt lag, ca. 2 mm tykt.
Træk pudsen på, så langt du kan nå op ad væggen. Når pudsen har siddet ca. 15 min., jævnes “pølserne” mellem banerne ud til en jævn flade med et skumgummibelagt pudsebræt, der bevæges i cirkelbevægelser.
Giv væggen den sidste finish, når den er tørret lidt. Den glattes med et filtsebræt og evt. en svamp. Pas på med at tilføre vand. Lav væggen helt færdig samme dag, du starter, så du får et ensartede resultat.
Materialer
- Lerpuds
- Lerbasis
- Lermaling (her fra Volvox/Levende Farver)
Specialværktøj:
- Stålbræt
- Pudsebræt
- Filtsebræt
- Spandeske
- Røreværk
- Svamp
Tidsforbrug
2-4 timer pr. kvm.
Pris
Ca. 100 kr. pr. kvm med lerbasis, lerpuds og lermaling.
Sværhedsgrad
Det kræver håndelag at trække lerpuds på, men det er ikke sværere at arbejde med end mørtelpuds.
Magasin-artikel
Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.
