Hvorfor har min boremaskine flere trin?

I de lave trin skal der ikke meget modstand til, før maskinen stopper med at skrue. En fordel til skruer i blødt træ.

Problem:

Min boremaskine har en trinindstilling fra 1 til 10. Hvad skal de bruges til?

Løsning:

Trinindstillingen på din bore-/skruemaskine hedder momenttrin, og du skal bruge dem, når du sætter skruer i.

Som du sikkert har bemærket, har maskinen flest kræfter i de høje trin, mens den i de lavere trin er nem at stoppe, hvis du holder fast på borepatronen eller skruer en genstridig skrue i.

Pointen er, at maskinen skal “kamme over” og altså stoppe med at skrue, når den møder en vis modstand. Skruer du fx i blødt træ, er det smart, at maskinen kammer over og holder op med at skrue, når skruen netop er forsænket i plan med træet. Kører du her blot med “fuld skrue”, ender skruehovedet langt nede i træet, og det gør træet mere sårbart.

Du skal altså starte i et lavt trin og så skrue op, indtil kræfterne passer med, at skruen sidder, som den skal.

LÆS OGSÅ: Test af 18 volt bore-/skruemaskiner

Her kan du se, hvad der sker, når momenttrinnet indstilles på forskellige trin. Du må prøve dig frem for hver opgave og indstille trinnet, så det passer.

LÆS OGSÅ: Vi tester 6 stærke søjleboremaskiner her

    Andre læser lige nu ...

    Mere fra kategorien Bore- og skruemaskiner