Vi har testet
7 bajonetsave
- Bosch AdvancedRecip 18
- Hikoki CR 18DB
- Makita DJR187
- Metabo SSEP 18 LT BL
- Ryobi RRS18X
- Skil 3470
- Worx WX516

Bosch AdvancedRecip 18
Slag: 0-3.100/min.
Slaglængde: 32 mm
Pris, solo: 700 kroner

Hikoki CR 18DB
Slag: 0-3.000/min.
Slaglængde: 29 mm
Pris, solo: 1.500 kroner

Makita DJR187
Slag: 0-3.000/min.
Slaglængde: 32 mm
Pris, solo: 1.350 kroner

Metabo SSEP 18 LT BL
Slag: 0-3.000/min.
Slaglængde: 32 mm
Pris, solo: 1.300 kroner

Ryobi RRS18X
Slag: 0-3.200/min.
Slaglængde: 32 mm
Pris, solo: 1.450 kroner

Skil 3470
Slag: 0-3.000/min.
Slaglængde: 25 mm
Pris, solo: 500 kroner

Worx WX516
Slag: 0-3.000/min.
Slaglængde: 29 mm
Pris, solo: 1.020 kroner
Bajonetsave på batteri
En bajonetsav er et utroligt kraftfuldt og fleksibelt værktøj, der kan save i træ, plast, metal, støbejern og meget mere – hvis bare du vælger den rette klinge.
Saven er dog ikke til pæn brug. Snittene er grove, og træet flosser.
Men hvis du skal skære hul til en dør, fjerne en faldstamme eller lægge en væg ned, går styrke og tempo forud for snitkvaliteten. Og det er her, bajonetsaven kommer til sin ret.
Store tempoforskelle
Alle savene i testen er ganske stærke og saver uden de store problemer gennem en kæmpe fyrretræsstolpe på 100 x 100 mm.
Der er dog store forskelle på, hvor hurtigt deltagerne klarer opgaven.
Testvinderen er med sine ti snit på to minutter og fem sekunder tre gange hurtigere end testens langsomste deltager.
Sådan tester vi
Karaktergivning og 4 test-parametre
En bajonetsav skal først og fremmest kunne save og meget gerne hurtigt og effektivt. Vi saver i fyrretræsstolper og tester hastigheden.
Hvis du skal arbejde meget og længe, er en god udholdenhed afgørende – i hvert fald hvis du vil undgå irriterende afbrydelser, mens batteriet lader op.
Bajonetsave bruges typisk til groft og krævende arbejde. Derfor er kvaliteten vigtig for, hvor længe du kan have glæde af maskinen.
De smarte funktioner er med til at bestemme, hvor alsidige og sjove savene er at arbejde med.

KARAKTERGIVNING
Den samlede karakter er et vægtet gennemsnit af disse fire parametre.

1. HASTIGHED
Med ens grove klinger og sømmet i bund laver vi 10 snit i 100 x 100 mm fyrretræsstolpe. Har saven pendul, er det sat til maks.

2. UDHOLDENHED
Efter endt hastighedstest saver vi videre, indtil batterierne er helt flade. Det er snit pr. amperetime, der tæller.

3. KVALITET
Vi vurderer kvaliteten af knapperne, de bevægelige dele, materialevalget og af maskinerne generelt.

4. FUNKTIONER
Vi tester og vurderer deltagernes funktioner som indstilling af dybdestop, klingeskift og arbejdslys.
Resultaterne

Makita DJR187
1.350 kroner
Skil 3470
500 kroner
Bosch AdvancedRecip 18
700 kroner
Hikoki CR 18DB
1.500 kroner
Metabo SSEP 18 LT BL
1.300 kroner
Ryobi RRS18X
1.450 kroner
Worx WX516
1.020 kronerLæs mere om bajonetsave hos producenterne:
Oplever du at noget af vores indhold er blokeret, kan det skyldes dine cookieindstillinger.
Testvinder
Makita DJR187
Oplever du at noget af vores indhold er blokeret, kan det skyldes dine cookieindstillinger.
Makita igen igen igen
For tredje gang i træk løber Makita med sejren i vores test af bajonetsave. Modellen er ny, men kvaliteten, tempoet og udholdenheden er endnu en gang tårnhøje.
Siden 2023 har vi lavet tre stortests af bajonetsave – én test af maskiner med ledning og to tests af maskiner på batteri. Alle tre gange er det Makita, der er løbet med sejren – og ovenikøbet med tre forskellige modeller. Hvilket må siges at være ganske imponerende.
DJR187 imponerer på alle områder. Først og fremmest er den imponerende hurtig og klarer de ti snit i fyrretræsstolpen på lidt over to minutter.
Normalt har en høj styrke en negativ indvirkning på udholdenheden, da den ekstra power ofte tømmer batteriet hurtigere. Det er dog ikke tilfældet her. Faktisk er testvinderen testens mest udholdende deltager.
Høj kvalitet
Saven er også enormt solidt bygget, og den er et mulehår fra at score topkarakter i kvalitet. Vi er ikke et sekund i tvivl om, at Makitaen er lavet med den professionelle håndværker i tankerne og til at kunne modstå hårdhændet brug på byggepladsen.
Saven er forsynet med et glimrende arbejdslys, der ikke kaster nævneværdige skygger. Testvinderen byder også på værktøjsfri indstilling af sålen og en solid krog, så saven nemt kan hænges på et stillads eller en anden kant.
3 vigtige detaljer

1. Justeringen af sålen, og dermed hvor dybt saven skærer, foregår ved hjælp af det store håndtag, så du slipper for at skulle finde værktøj frem.

2. Saven er forsynet med en solid krog, der kan foldes ud. Det gør det muligt at hænge saven fra dig, så du har begge hænder fri til at brække ned.

3. På så potent en maskine som en bajonetsav er det vigtigt med et godt og sikkert greb. Det hjælper de bløde, nubrede gummibelægninger med.
Godt køb
Skil 3470
Oplever du at noget af vores indhold er blokeret, kan det skyldes dine cookieindstillinger.
Stærk letvægter
Med en kampvægt på bare 1,7 kg er Skil-saven testens klart letteste. Vægtmæssigt er den nærmeste deltager 0,4 kg tungere, mens testens tungeste deltager vejer hele 1,5 kg mere.
Den ret markante vægtforskel mærkes tydeligt, når man arbejder med saven. De fleste opgaver er mindre anstrengende, men af og til betyder den lavere vægt, at der skal lægges flere kræfter i for at holde saven til emnet.
Ofte hænger en lav vægt sammen med en ringere præstation. Det er dog langtfra tilfældet her. I vores hastighedstest lander Skil-saven midt i feltet, og i udholdenhedstesten bliver det til en andenplads efter testvinderen. Det er ganske imponerende for så let og kompakt en maskine.
Skil-saven er samtidig testens billigste deltager, og både værktøjsfri indstilling af sålen og en krog til ophængning er sparet væk. Du får dog stadig ekstremt meget maskine for dine penge, og der er derfor ingen tvivl om, at den også er vores bedste bud på et godt køb.
1 vigtig detalje

1. Saven er ganske let i forhold til de øvrige save. Det gør den nem og behagelig at arbejde med gennem længere perioder ad gangen.
Magasin-artikel
Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.