Om produktet:
Batterispænding: 18 volt
Klinge: 210 mm
Skæredybde, 90°: 57 mm
Skæredybde, 45°: 45 mm
Støj, lydtryksniveau: 96 dB
Vægt: 15,2 kg
Er du heldig at have et stort værksted, hvor der er plads til alt dit værktøj og til at stå at arbejde, giver en bordrundsav på batteri måske ikke så meget mening. Men hvis du som denne tester må trække udenfor, når der skal saves lister eller laves træsamlinger, så er batteriet ikke så dumt endda.
RTBS18X er udstyret med en 210-mm-klinge, der leverer en skæredybde på op til 57 mm. Skæredybden og hældningen på klingen justeres på et håndtag på siden, og saven leverer en glimrende styrke.
Saven er en del af Ryobis nyere HP-serie, der på bl.a. styrke og kvalitet forsøger at lægge sig mellem maskinerne til gør det selv’eren og til den professionelle håndværker. Og det gør de faktisk meget godt med denne sav. Både styrke og kvalitet er, som det skal være.
Der er bare et problem. Prisen på HP-maskinerne ligger en smule højere, end hvad vi normalt ser hos Ryobi. Det betyder, at denne sav kommer op i en prisklasse, hvor flere af de “rigtige” prof-maskiner ligger. Og der kommer den altså til kort.
For 3.950 kroner kan man fx få Milwaukees M18 FTS210-0, der på alle parametre ligger et niveau eller flere over. Derfor ved vi også godt, hvilken af de to vi ville vælge. Vi har efterhånden testet en lille håndfuld maskiner fra HP-serien, og det virker desværre til at være en gentagen udfordring.