Bordrundsav

Den robuste bordrundsav er uundværlig for enhver trænørd. Her kan du læse om, hvordan du bruger bordrundsaven og dens tilbehør og klinger. Du finder også den nyeste test af bordrundsave.

    Bordrundsav

    Hvis du vil være en rigtig trænørd, er der ingen vej udenom. Du skal have en bordrundsav. Den fuldender ethvert respektabelt snedkerværksted, og med en bordrundsav kan du lave mere præcise og fine snit, end du kan med nogen anden sav. En bordrundsav er en større investering, men det er en, du hurtigt bliver glad for.

    Forskel på rundsav og bordrundsav

    Men kan du ikke klare dig med en rundsav? Hvad er forskellen egentlig på en rundsav og en betydeligt dyrere bordrundsav? Den største forskel er, at rundsaven er langt mere mobil og handy end en bordrundsav. En bordrundsav er, noget forsimplet, bare en rundsav, der er vendt på hovedet og monteret til et bord. Du fører træet gennem saven i stedet for saven gennem træet.

    Hvad bruger man en bordrundsav til?

    En bordrundsav er som nævnt et rigtigt snedkerværktøj, og hvis du er glad for at lave flotte træsamlinger, eller skære dine egne lister, er bordrundsaven et fantastisk redskab. En bordrundsav er yderst velegnet til “masseproduktion”, så hvis du skal skære en masse helt ens elementer, til en reol for eksempel, kan du næppe gøre det hurtigere, end med en bordrundsav.

    Hvilken bordrundsav skal du så vælge

    Godt grej koster, og en bordrundsav kan også hurtigt blive en dyr investering til værkstedet. Priserne på en bordrundsav starter fra omkring 1500 kroner for de billigste modeller, og derfra kan det hurtigt blive meget, meget dyrt. Men hvad skal du så vælge? Hvad er dit behov? Hvis du læser Gør Det Selvs grundige test af bordrundsave, kan du blive meget klogere på, hvilken maskine der er den rigtige for dig. Læs vores seneste test af bordrundsave her: Bordrundsav test.

    En lille bordrundsav er også en mulighed

    En bordrundsav er altså ikke en, man bare lige flytter rundt på. Som regel holder den til i værkstedet, hvor den optager en del plads. Men du kan også købe en lille bordrundsav, som du kan tage med dig som en trolley. Flere af bordrundsavene er nemlig forsynet med hjul, så det er let at flytte saven, når stativet er klappet sammen.

    Måske tænker du, at en almindelig rundsav er tilstrækkelig til dit behov. Så kan du se vores nyeste test af rundsave her: Rundsav test