Rundt om dyksaven med skinne
Klik på tallene herunder og læs om dyksavens detaljer:
Skinnen gør forskellen
3 typiske opgaver med dyksav
Varianter, funktioner og pris
Varianter af dyksaven
DYKSAV MED LEDNING
Modellen med ledning er den absolut mest relevante variant for gør det selvfolket. Hvis man kan leve med ledningen, får man mest dyksav for pengene her.
DYKSAV MED BATTERI
Dyksave med batteri kan sagtens konkurrere med ledningssavene, når det gælder styrke. Men priserne ligger et pænt stykke over – typisk 70-100 procent.
Smarte funktioner
Tæt tilslutning. For at sikre at udsugningen fungerer optimalt, skal saven slutte tæt til underlaget – både når man saver med og uden skinne. Det har Bosch løst med en lille flap, der kan skubbes op og ned.
Anslag. Et aftageligt anslag gør det nemt at save parallelt med fx en væg uden brug af føringsskinne. Det er smart. Man finder det fx på Metabos dyksav.
Tilbageløbssikring. Sikrer, at saven kun kan køre fremad i skinnen. Den kan dermed ikke slå tilbage, hvis klingen sætter sig fast.
Dyksav med skinne i 3 prisniveauer
DEN DYRE
En gennemført maskine på alle parametre.
Effekt: 1.050 watt
Omdrejninger/min.: op til 6.500
Skæredybde: 55 mm (43 mm ved smig på 45°)
Smigjustering: -1° til 47°
Længde på ledning: 4 meter
Pris: over 3.500 kr.
FESTOOL TS 55 REBQ
MELLEMKLASSEN
En udmærket maskine med tydelige indstillinger.
Effekt: 1.300 watt
Omdrejninger/min.: op til 6.400
Skæredybde: 56 mm (39 mm ved smig på 45°)
Smigjustering: -1° til 48°
Længde på ledning: 4 meter
Pris: under 3.000 kr.
MAKITA SP6000
De 4 mest almindelige klinger til dyksaven
TIL MEGET GROVE SNIT
En klinge med 24 tænder (krydstand, 15° fremad) er god til meget grove snit på tværs og på langs i hårdt og blødt træ. Bruges typisk til bygningstømmer, spånplader og forskallingsbrædder.
TIL HURTIGE, GROVE SNIT
En klinge med 36 tænder (krydstand, 15° fremad) bruges på tværs og på langs i både blødt og hårdt træ. Især beregnet til spånplader, bygningstømmer og tag- og gulvkrydsfiner.
TIL FINE, RENE SNIT
En klinge med 48 tænder (krydstand, 15° fremad) kan save fine, rene snit i træ og krydsfiner, møbelplader, spånplader lamineret på én side og parket. Bedst til snit på tværs af fiberretningen.
Sådan bruger du dyksaven
Perfekte og helt rene snit i laminat
1. Laminat er hårdt og vil flosse, hvis man saver et snit i ét hug. Med dyksaven kan man lave et perfekt snit uden flosser. Først måles præcist op.
2. En af dyksavens forcer er, at dybdeindstillingen kan justeres millimeterpræcist. Det får man brug for her, hvor den indstilles til ca. 3 mm.
3. Dyksaven føres langsomt frem langs føringsskinnen. Dermed opnås en ridse, der lige nøjagtig gennembryder laminatoverfladen.