Tre file rækker i dagligdagen
Sæt farten ned så filen kan nå at bide rent
Den grove, den finere og den sporløse
Værkstedsfile
Skærpefile
Nålefile
De huggede metalfiles mønstre
Enkelthugget
Den enkelthuggede fil har det simpleste rille-mønster, som giver en meget jævn og glat forarbejdning. Filen er derfor den bedste til det sidste arbejde på opgaver, hvor du vil skabe en helt glat flade. En ulempe er, at tænderne let pakkes meget fast med filespåner, især på blødt metal. Den trækker til siden og er lidt sværere at styre.
Dobbelthugget
Med en ekstra hugning på tværs af den første får man en dobbelthugget fil. Den fjerner mere materiale, og mønsteret er godt til grovfile og mellemfine file. Dobbelthugningen gør filen let at styre, og spånerne brydes, så filen ikke pakkes så let. Laves også i meget fine udgaver, men glatter ikke så fint som den enkelthuggede sletfil.
Karosserifile
Raspe
Surforme
Det fræsede tandsæt - og to rivejern
Karosserifile
De fræsede buede riller i karosserifilene kaldes også pansar. De er ikke kun til autoværkstedet, de arbejder generelt godt i bløde metaller og andre halvhårde materialer, fordi spånerne ikke er så slemme til at pakke. De er generelt gode, hvor det er afgørende at slutte slibearbejdet af med en jævn og glat overflade.
Raspe
De mange hvasse tænder på raspens overflade er udviklet til groft og hurtigt arbejde i træ - især når du arbejder frit med at skabe runde former eller bløde kanter. Hvor metalfilenes lange spor hugges med brede mejsler - det var før i tiden håndarbejde - rejses raspens tænder ved at hugge med en trekantet mejsel.
Surforme
Ikke en fil i klassisk forstand, snarere et fintmasket rivejern af perforeret bladstål, hvor en kant på hvert hul er presset ned og slebet, så det danner et lille høvlblad. Bladene bliver hurtigere sløve end raspen, men det er ikke særlig kostbart, så du skifter blot bladet ud med et nyt, som spændes op i surformens faste del.