Find den rigtige fil

De grove fjerner materiale, de mellemfine glatter ud, og de fineste sletter sporene.

File laves i utallige finheder, men generelt deler man dem i grove, mellem og fine, alt efter om de skal fjerne materiale, jævne ud eller skjule spor - bl.a. efter grovere filearbejde.

Grovfile er til groft arbejde og til starten på fint arbejde, hvor der skal fjernes meget. De er oftest dobbelthuggede.

Mellemfine file, også kaldet forfile eller halvslet, bruges, hvor mindre materiale fjernes og til at fjerne de største spor efter en grovfil. Typisk dobbelthugget med finere tænder.

Fine file kaldes også sletfile og sletter netop sporene efter grovere filearbejde. Sletfile er gerne enkelthuggede og kan give meget fine overflader, men fjerner heller ikke meget.

Den almindelige metalfil finder du i alle former og i utallige grader af finhed.

Filene, som du bedst kender dem, går under samlebetegnelsen værkstedsfile. Altovervejende skabt til metal, bruges også til hårde kunststoffer og en sjælden gang til træ. De flade file fås både med tænder på kanten og med glat kant. De sidste kaldes ansatsfile og bruges helt op mod kanter og tappe.

Opgaver: Tilpasser, fjerner grater, udglatter, planerer, polerer og skærper.

Materialer: Mange forskellige metaller, hårde kunststoffer og hårdt træ.

Forme: Flad, ansats, firkant, trekant, halvrund, rund (kaldes også rottehale) og kniv.

Overflader: Enkelthugget, dobbelthugget, fortandet enkelthugget - fordelt på alle klasser fra grovfile til sletfile.

LÆS OGSÅ: Slibning af hækkeklipper

Skærpefile er specialiserede til at klare skærene på hver sit skærende værktøj.

Disse file adskiller sig fra værksteds -filene i formen, som er tilpasset bestemte formål. Ellers har de mange ligheder. Skærpefilene bruges til at skærpe - ikke bruges til at skærpe - ikke at forveksle med at slibe - skærende værktøj. I dag er de mest oplagte emner kædesave og rotorer på plæneklippere. Der findes stadig skærpefile til savtænder og endda rundsavsklinger, men på moderne savklinger med hærdede tænder eller hårdmetal-platter virker skærpefile ikke.

Opgaver: At skærpe skærende værktøj. Kan bruges som værkstedsfile, hvor formen passer.

Materialer: Hårde metaller.

Forme: Flad, trekant, rund, kniv og rombeformet tværsnit.

Overflader: Enkelt- eller dobbelthugget.

Værkstedsfilenes mønstre går igen på de små nålefile, som bruges i det helt små.

Langt fra grovsmedenes verden findes nålefilene, som er små, slanke file, der ofte er tilspidsede. Nålefilene er til alle typer opgaver inden for finmekanik, urmageri, låsesmedearbejde og lignende. Nålefilene har trods deres ringe størrelse samme hugninger som værkstedsfilene, blot i meget fine udgaver. findes også som diamantfile. I stedet for tænder har de en belægning af diamantpulver, wolframkarbid eller lignende og kan bearbejde meget hårde materialer.

Opgaver: De mindste, fineste arbejder med at file og polere.

Materialer: Metaller og hårde kunststoffer.

Forme: Flad, ansats, firkant, trekant, halvrund, rund, oval, kniv og rombe.

Overflader: Enkelthugget og dobbelthugget.

De fræsede buer i karosserifilene klarer blødt metal uden at stoppe til.

Da de traditionelle værkstedsfile ikke egner sig rigtig godt til bløde metaller, som så nemt pakker sammen i filenes rillemønster, har man udviklet såkaldte karosserifile. Deres buede og ret grove tænder ret grove tænder fræses ind i filen, inden den hærdes. Karosserifile bruges ikke kun til at file karosseripladers kanter og samlinger, men også svejse- og loddesømme og i øvrigt bløde metaller. Filene fås ofte med montagehuller til specielle holdere, men kan også købes brugsklare med almindeligt greb.

Opgaver: At file fx karrosseripladesamlinger - og hvor der ellers ønskes glatte overflader.

Materialer: Hovedsageligt bløde metaller som aluminium.

Forme: Flad og halvrund.

Overflader: Tværgående dybe buer i to finheder.

De spredte tænder på raspen gnaver i træ og i halvhårde kunststoffer.

En rasp er ikke en fil i normal forstand. Med sin evne til at fjerne materiale i filende bevægelser hører den dog til i filenes familie. Raspene er først og fremmest til arbejde med træ, hvor de nærmest fungerer som meget groft slibepapir. Raspen bruger du, når du fjerner meget materiale - ikke på flader, og gerne til rundinger og andre bløde former. Raspe er så grove, at det ofte vil kræve meget slibearbejde at slette alle sporene efter de rå tænder.

Opgaver: Tilpasning, affasning, runding og andet frit formende arbejde - men ikke plane flader.

Materialer: Træ og plader baseret på træ. Også halvhårde kunststoffer.

Forme: Flad, halvrund og rund.

Overflader: Spidse, enkeltstående tænder i tæt mønster. Grov, mellem og fin.

Meget af raspens arbejde er overtaget af surforme, der minder om rivejern.

En surform er hverken fugl, fisk eller fil i klassisk forstand. Den er et meget nyere værktøj, og dens navn er en forkortelse af det engelske “surface forming tool”. Surformen kender mange i skikkelse af en gipshøvl. Den er også glimrende til arbejde i træ, hvor den erstatter raspene, men kan også arbejde på større flader. Surformen er lavet af perforeret bladstål, der spændes på en ramme og nærmest fungerer som mange små høvlblade, ikke helt ulig et rivejern. Den findes i mange udformninger.

Opgaver: Former både plane og krumme træoverflader. Bruges også ved trædrejning.

Materialer: Blødere materialer, især træ, men ikke metal.

Forme: Surforme findes i mange udformninger, både plane, krumme og runde.

Overflader: Flere finheder.