Find den rigtige fil

File klarer den groveste tilpasning af tømmer og den fineste finish på bittesmå metaldele – når du vel at mærke finder den fil, der passer til opgaven, både i tændernes type og størrelse.

Næsten ethvert materiale, der bare er lidt hårdere end franskbrødsdej, kan formes og poleres med en fil. Men for at kunne gøre det i et brugbart tempo og med et passende fint resultat må du kunne finde den eller de file, der passer til den opgave, du står med.

At nogle file er grovere end andre, er let at se, og at filenes klinger kan være flade og buede, det er let at se, men det er godt også at kunne skelne mellem de forskellige mønstre og huske, at en fil kan være bedst til bestemte materialer. Det får du hjælp til i guiden her.

Tre file rækker i dagligdagen

Og selv om der findes utallige forskellige file, kan du normalt klare dig med to eller tre finheder af den almindelige værkstedsfil. Du får hurtigt brug for både en plan flade og en buet profil, men hvis du køber et sæt file i forskellig finhed, der har klinger med én plan side og én buet side, rækker de til det daglige.

Vil du file mere seriøst i træ, plast eller aluminium, skærpe plæneklipperen eller polere bilens skærm før lakeringen – så betaler det sig hurtigt at gå på jagt efter de mere specialiserede file, som du også kan læse om her.

Metalfile finder du med tænder i forskellige mønstre og finheder med klinger i utallige former.

Raspene med de fritstående huggede tænder er til træ og halvhårde kunststoffer.

De fræsede buer i de flade karosserifile sletter sporene efter tidligere filearbejde.

Sæt farten ned så filen kan nå at bide rent

En skruestik, hvor du kan spænde dit emne solidt op i mavehøjde, er det bedste udgangspunkt for et vellykket filearbejde.

Lange strøg giver filen tid til at skære rene spåner i hele sin længde uden at brænde varm.

Metallærlinge tilbringer adskillige dage på fileskole, så de mestrer det delikate håndværk perfekt. Vi andre må lytte og lære af de grundregler, som smedene arbejder efter:

  • Spænd emnet godt fast, helst i højde med navlen.
  • Hold et lavt tempo, op til 50 strøg i minuttet. Arbejder du for hurtigt, får tænderne ikke fat, spånerne pakker sig fast i rillerne, og du risikerer at gøre filen så varm, at hærdningen ødelægges.
  • Brug filen i hele dens længde - så arbejder du mere præcist, slider tænderne jævnt og holder temperaturen nede.
  • Brug to hænder. Den ene holder om skæftet og fører filen frem og tilbage, den anden styrer og justerer presset mod emnet.

Den grove, den finere og den sporløse

De grove fjerner materiale, de mellemfine glatter ud, og de fineste sletter sporene.

File laves i utallige finheder, men generelt deler man dem i grove, mellem og fine, alt efter om de skal fjerne materiale, jævne ud eller skjule spor - bl.a. efter grovere filearbejde.

Grovfile er til groft arbejde og til starten på fint arbejde, hvor der skal fjernes meget. De er oftest dobbelthuggede.

Mellemfine file, også kaldet forfile eller halvslet, bruges, hvor mindre materiale fjernes og til at fjerne de største spor efter en grovfil. Typisk dobbelthugget med finere tænder.

Fine file kaldes også sletfile og sletter netop sporene efter grovere filearbejde. Sletfile er gerne enkelthuggede og kan give meget fine overflader, men fjerner heller ikke meget.

Værkstedsfile

Den almindelige metalfil finder du i alle former og i utallige grader af finhed.

Filene, som du bedst kender dem, går under samlebetegnelsen værkstedsfile. Altovervejende skabt til metal, bruges også til hårde kunststoffer og en sjælden gang til træ. De flade file fås både med tænder på kanten og med glat kant. De sidste kaldes ansatsfile og bruges helt op mod kanter og tappe.

Opgaver: Tilpasser, fjerner grater, udglatter, planerer, polerer og skærper.

Materialer: Mange forskellige metaller, hårde kunststoffer og hårdt træ.

Forme: Flad, ansats, firkant, trekant, halvrund, rund (kaldes også rottehale) og kniv.

Overflader: Enkelthugget, dobbelthugget, fortandet enkelthugget - fordelt på alle klasser fra grovfile til sletfile.

Skærpefile

Skærpefile er specialiserede til at klare skærene på hver sit skærende værktøj.

Disse file adskiller sig fra værksteds -filene i formen, som er tilpasset bestemte formål. Ellers har de mange ligheder. Skærpefilene bruges til at skærpe - ikke bruges til at skærpe - ikke at forveksle med at slibe - skærende værktøj. I dag er de mest oplagte emner kædesave og rotorer på plæneklippere. Der findes stadig skærpefile til savtænder og endda rundsavsklinger, men på moderne savklinger med hærdede tænder eller hårdmetal-platter virker skærpefile ikke.

Opgaver: At skærpe skærende værktøj. Kan bruges som værkstedsfile, hvor formen passer.

Materialer: Hårde metaller.

Forme: Flad, trekant, rund, kniv og rombeformet tværsnit.

Overflader: Enkelt- eller dobbelthugget.

Nålefile

Værkstedsfilenes mønstre går igen på de små nålefile, som bruges i det helt små.

Langt fra grovsmedenes verden findes nålefilene, som er små, slanke file, der ofte er tilspidsede. Nålefilene er til alle typer opgaver inden for finmekanik, urmageri, låsesmedearbejde og lignende. Nålefilene har trods deres ringe størrelse samme hugninger som værkstedsfilene, blot i meget fine udgaver. findes også som diamantfile. I stedet for tænder har de en belægning af diamantpulver, wolframkarbid eller lignende og kan bearbejde meget hårde materialer.

Opgaver: De mindste, fineste arbejder med at file og polere.

Materialer: Metaller og hårde kunststoffer.

Forme: Flad, ansats, firkant, trekant, halvrund, rund, oval, kniv og rombe.

Overflader: Enkelthugget og dobbelthugget.

De huggede metalfiles mønstre

Enkelthugget
Den enkelthuggede fil har det simpleste rille-mønster, som giver en meget jævn og glat forarbejdning. Filen er derfor den bedste til det sidste arbejde på opgaver, hvor du vil skabe en helt glat flade. En ulempe er, at tænderne let pakkes meget fast med filespåner, især på blødt metal. Den trækker til siden og er lidt sværere at styre.

Dobbelthugget
Med en ekstra hugning på tværs af den første får man en dobbelthugget fil. Den fjerner mere materiale, og mønsteret er godt til grovfile og mellemfine file. Dobbelthugningen gør filen let at styre, og spånerne brydes, så filen ikke pakkes så let. Laves også i meget fine udgaver, men glatter ikke så fint som den enkelthuggede sletfil.

Fortandet enkelthugget
Denne overflade kendes også som Öberg Cut og kan bedst beskrives som enkelthugning med lave tværgående hug for at bryde spånerne bedre. Filtypen er god til at file i mellemhårde metaller som bronze, messing, jern og uhærdet stål, hvor der skal fjernes meget materiale.

Karosserifile

De fræsede buer i karosserifilene klarer blødt metal uden at stoppe til.

Da de traditionelle værkstedsfile ikke egner sig rigtig godt til bløde metaller, som så nemt pakker sammen i filenes rillemønster, har man udviklet såkaldte karosserifile. Deres buede og ret grove tænder ret grove tænder fræses ind i filen, inden den hærdes. Karosserifile bruges ikke kun til at file karosseripladers kanter og samlinger, men også svejse- og loddesømme og i øvrigt bløde metaller. Filene fås ofte med montagehuller til specielle holdere, men kan også købes brugsklare med almindeligt greb.

Opgaver: At file fx karrosseripladesamlinger - og hvor der ellers ønskes glatte overflader.

Materialer: Hovedsageligt bløde metaller som aluminium.

Forme: Flad og halvrund.

Overflader: Tværgående dybe buer i to finheder.

Raspe

De spredte tænder på raspen gnaver i træ og i halvhårde kunststoffer.

En rasp er ikke en fil i normal forstand. Med sin evne til at fjerne materiale i filende bevægelser hører den dog til i filenes familie. Raspene er først og fremmest til arbejde med træ, hvor de nærmest fungerer som meget groft slibepapir. Raspen bruger du, når du fjerner meget materiale - ikke på flader, og gerne til rundinger og andre bløde former. Raspe er så grove, at det ofte vil kræve meget slibearbejde at slette alle sporene efter de rå tænder.

Opgaver: Tilpasning, affasning, runding og andet frit formende arbejde - men ikke plane flader.

Materialer: Træ og plader baseret på træ. Også halvhårde kunststoffer.

Forme: Flad, halvrund og rund.

Overflader: Spidse, enkeltstående tænder i tæt mønster. Grov, mellem og fin.

Surforme

Meget af raspens arbejde er overtaget af surforme, der minder om rivejern.

En surform er hverken fugl, fisk eller fil i klassisk forstand. Den er et meget nyere værktøj, og dens navn er en forkortelse af det engelske “surface forming tool”. Surformen kender mange i skikkelse af en gipshøvl. Den er også glimrende til arbejde i træ, hvor den erstatter raspene, men kan også arbejde på større flader. Surformen er lavet af perforeret bladstål, der spændes på en ramme og nærmest fungerer som mange små høvlblade, ikke helt ulig et rivejern. Den findes i mange udformninger.

Opgaver: Former både plane og krumme træoverflader. Bruges også ved trædrejning.

Materialer: Blødere materialer, især træ, men ikke metal.

Forme: Surforme findes i mange udformninger, både plane, krumme og runde.

Overflader: Flere finheder.

Det fræsede tandsæt - og to rivejern

Karosserifile
De fræsede buede riller i karosserifilene kaldes også pansar. De er ikke kun til autoværkstedet, de arbejder generelt godt i bløde metaller og andre halvhårde materialer, fordi spånerne ikke er så slemme til at pakke. De er generelt gode, hvor det er afgørende at slutte slibearbejdet af med en jævn og glat overflade.

Raspe
De mange hvasse tænder på raspens overflade er udviklet til groft og hurtigt arbejde i træ - især når du arbejder frit med at skabe runde former eller bløde kanter. Hvor metalfilenes lange spor hugges med brede mejsler - det var før i tiden håndarbejde - rejses raspens tænder ved at hugge med en trekantet mejsel.

Surforme
Ikke en fil i klassisk forstand, snarere et fintmasket rivejern af perforeret bladstål, hvor en kant på hvert hul er presset ned og slebet, så det danner et lille høvlblad. Bladene bliver hurtigere sløve end raspen, men det er ikke særlig kostbart, så du skifter blot bladet ud med et nyt, som spændes op i surformens faste del.

    Andre læser lige nu ...

    Mere fra kategorien Håndværktøj