Rørtang
Vvs’erens favoritværktøj, da den kan bruges både til at holde fast på rør med og til at spænde samlinger med. Gabet justeres og låses i den ønskede position med en stilleskrue. Rørtangen anvendes til alt fra rør til møtrikker, og den kan overføre stor kraft med lille anstrengelse.
Sidebidetang
Sidebidetangen (skævbideren) er en af vores mest almindelige tænger og findes i mange størrelser. Nogle af dem har udveksling og særligt hærdede kæber, så de kan klippe hærdet pianotråd og kraftig hegnstråd over. Andre er egnet til bløde plastmaterialer. Du bør have mindst én sidebidetang i værktøjskassen.
Spidstang/fladtang
Spidstangen og fladtangen har begge plane flader i kæberne. Spidstangens kæber spidser til, mens fladtangens kæber er mere firkantede. De fleste spidstænger har skær og kan klippe ståltråd, det plejer fladtængerne ikke at have. Begge tænger findes i et hav af udformninger, alt efter hvad de skal bruges til, fx finmekanik og elektronik. Spidstangen fås også med bøjede kæber til vanskelige steder.
Universaltang
Med universaltangen kan du både klippe og holde fast. De rillede kæber er delt i to, den yderste del, som er egnet til flade materialer, og den inderste del, som er til rør. Universaltangen er en sidebidetang, en fladtang og en rørtang i et. Og den bør kunne klippe op til 2 mm ståltråd over.
Blindnittetang
Blindnittetangen bruges alene til at samle forskellige emner ved hjælp af nitter. Fidusen er, at man kun behøver at kunne komme til fra en side for at samle emnerne.
Afisoleringstang
For gør det selv-folk er elektrikerens af soleringstang et praktisk stykke værktøj, når den yderste ende af ledningerne skal af soleres. Den kan indstilles til den tykkelse ledning, du har fat i, og tager plastkappen af i et snuptag uden at beskadige kobbertrådene.
Polygriptang
Polygrip- eller papegøjetangen tåler ingen sammenligning, når det gælder om at holde fast. Men den kan ikke bide ting over. De mest avancerede modeller har meget stor spændvidde og automatisk låsning, så de både kan anvendes som tænger og som bærehåndtag. Spændvidden indstilles hurtigt, ofte bare ved tryk på en knap, og de gode modeller har mindst 10 forskellige indstillinger. En 30 cm lang polygrip har en spændvidde på cirka 55 mm og har 15-16 faste indstillinger. Polygriptangen findes i mange størrelser og kvaliteter.
Gribetang
Tangen afviger markant fra andre tænger, men den har finesser, som gør den meget gør det selv-egnet. Den bruges til at holde fast på både runde og plane emner. Gribetangen bruges, bl.a. når der skal svejses, og når der skal arbejdes med metalplader. Kæberne finindstilles med en justeringsskrue og låses derefter fast.
Den svenske opfinder J.P. Johansson, som også var manden bag skiftenøglen (svensknøglen), tog patent på rørtangen i 1888. Den erstatter en hel række fastnøgler og passer til mange størrelser rør og møtrikker.
Endebidetang/bindetang
Endebidetangen på billedet har skarpe kæber, så den kan bide fx pianotråd over. Det lange håndtag kombineret med det lille hoved giver et stort moment, så der ikke skal bruges så mange kræfter til at bide tråden over. Samtidig er denne type tang særdeles velegnet til at hive søm ud med. Bindetangen minder meget om endebidetangen, men kan kun bide almindelig jerntråd over. Den bruges til at sno hegnstråd sammen med og til at binde ståltråd om armeringsjern.
