Tangens funktioner
Standard: fire tænger, der holder fast
RØRTANG
Bruges til bl.a. VVS-arbejde. Gabet justeres og låses fast med en skrue, og tangen kan anvendes til både rør og møtrikker. Det lange skaft og de kraftige tænder i gabet gør, at der kan overføres meget kraft med forholdsvis lille anstrengelse.
VANDPUMPETANG
Papegøjetangen, som den også kaldes, er uovertruffen, når man skal løsne en møtrik eller holde fast på et rør eller lignende. Gabet kan justeres i trin, og når det er gjort, har man et meget solidt greb. Det giver mulighed for at lægge kræfter i uden at få sved på panden.
SPIDS-/FLADTANG
De to tænger ligner hinanden med deres flade kæber, bortset fra på spidsen. Nogle varianter kan klippe ståltråd, andre kan bare holde fast. Anvendes bl.a. til elektriker-arbejde og andet småpilleri. Findes i mange varianter. Til elarbejde er det vigtigt, at grebene er isoleret.
Standard: fire tænger med bid
KNIBTANG
Sikkert den, de fleste tænker på, når man siger “tang”. En god knibtang kan bide selv hærdet pianotråd over og trække genstridige søm ud af gamle planker. Eneste ulempe er nok, at man kan komme i klemme i grebet, også selvom man er professionel håndværker.
SIDEBIDETANG
I daglig tale en skævbider. Det er en af de mest anvendte tænger, og den findes i mange varianter. Nogle har specialhærdede kæber og udveksling, så de kan klippe hærdet ståltråd over, andre duer til almindelig ståltråd og blød plastik. Man bør have et par stykker i værktøjskassen.
BINDETANG
Ligner en lang, smal knibtang, men den er knap så stærk i skæret. Til gengæld er den pga. sin smalle facon rigtig god til at sno hegnstråd med. Det bruger man fx, når varmeslanger skal bindes fast til armeringsjern.