Det skal du bruge
Video
Her kan du se, hvordan du nemt løser problemet.
Videoen er på dansk, og den viser hele processen fra start til slut.
Trin for trin
De fleste hækkesakse holdes sammen af en enkelt samlemøtrik. De er nemme at skille ad, hvilket gør det nemt at komme til.
Andre hækkesakse har udveksling og er mere komplicerede at skille ad og samle igen. Har du sådan en, er det en god idé at tage et par billeder undervejs, så du kan huske, hvor alle stumper hører til.
Kan hækkesaksen ikke skilles ad, må du åbne saksen helt og servicere den efter bedste evne. Det kan lade sig gøre, selvom det kan være lidt svært at komme til.
Skil hækkesaksen ad. Hvis samlemøtrikken sidder godt fast, kan du med fordel sprøjte lidt WD-40 eller lignende på først.
Spænd bladet godt fast i en skruestik. Det er vigtigt, at bladet ikke kan rykke sig, når du begynder at slibe.
Montér slibestenen i bore-/skruemaskinen. Du kan også bruge en multisliber som fx en Dremel med en tilsvarende slibesten.
Slib langs skæret med slibestenen. Hækkesaksen er oprindeligt slebet i den optimale vinkel. Jo bedre du følger vinklen på den oprindelige slibning, jo skarpere bliver skæret. Så det er en god idé at gøre sig umage og tage sig god tid. Gentag processen på det andet skær.
Slib bladets flade sider med slibepapir til metal. Det fjerner rust og “løse” dele, så friktionen mellem bladene mindskes, og så bladene kan køre helt tæt på hinanden.