Hvad skal en kanttrimmer kunne?

Der er meget at tage stilling til, så du undgår nok ikke at køre ud og kigge på trimmere, men vi kan hjælpe dig med at overveje, hvad du skal kigge efter.

Spørgsmål

Er der noget særligt, jeg skal gå efter, når jeg køber en kanttrimmer?

Svar

Der er meget at tage stilling til, så du undgår nok ikke at køre ud og kigge på trimmere, men vi kan hjælpe dig med at overveje, hvad du skal kigge efter.

Først og fremmest skal du kigge efter en trimmer på batteri. Hvis du ikke skal rydde tjørnebuske, så er der rigelig kræfter i 18-voltsbatterier. Derfor kan du jo starte med at tjekke, om der findes en maskine, der matcher de batterier, du allerede har til din skruemaskine. Du kan ofte spare mange penge ved at genbruge batterier fra maskine til maskine.

Derudover skal du sikre dig, at den maskine, du køber, giver dig mulighed for en ordentlig arbejdsstilling. Du kan hverken arbejde længe eller præcist, hvis du står dårligt. Der er flere faktorer, der spiller ind i den ligning. Kan skære- hovedet eksempelvis roteres op og ned, er håndtaget behageligt, og kan skaftet nemt forlænges?

LÆS OGSÅ: Vi tester 6 kantklippere på batteri

3 vigtige detaljer

1. En fleksibel skærm
Det er vigtigt, at du kan flytte på skærmen, så du kan vinkle dig ind i forskellige hjørner. Tjek det, før du køber.

2. Snor eller kniv
Nogle trimmere bruger en snor til at skære med, andre har en fast kniv. Snor er nok til de fleste formål og nem at skifte.

3. Afstandshjul
Gode kanttrimmere har et hjul eller en bøjle foran, som viser dig, hvor tæt du kan klippe på andre ting.

    Andre læser lige nu ...

    Mere fra kategorien Havemaskiner