Vi har testet
6 kantklippere:
- RYOBI OLT1832
- BOSCH UNIVERSALGRASSCUT 18
- AL-KO GT 2000
- BLACK+DECKER STC1820PC-QW
- MAKITA DUR181Z
- SKIL 0230 AA

RYOBI OLT1832
Batteri: 18 VOLT/2,5 AH
Klippebredde: 25-30 CM
Pris: 950 KRONER

BOSCH UNIVERSALGRASSCUT 18
Batteri: 18 VOLT/2,5 AH
Klippebredde: 26 CM
Pris: 1.000 KRONER

AL-KO GT 2000
Batteri: 20 VOLT/2,5 AH
Klippebredde: 25 CM
Pris: 600 KRONER

BLACK+DECKER STC1820PC-QW
Batteri: 18 VOLT/2 AH
Klippebredde: 28 CM
Pris: 720 KRONER

MAKITA DUR181Z
Batteri: 18 VOLT/3 AH
Klippebredde: 23 CM
Pris: 1.300 KRONER

SKIL 0230 AA
Batteri: 18 VOLT/2,5 AH
Klippebredde: 25 CM
Pris: 850 KRONER
Kantklippere på batteri
Det er lige meget, om du er indehaver af en klassisk plæneklipper, der skal skubbes rundt, eller om du har en topmoderne robotplæneklipper til at klare arbejdet for dig: Hvis du vil have en plæne i topform, kan du ikke klare dig med én maskine. Og vil du have pæne og skarpe kanter, skal du også have fat i en kantklipper – eller en græstrimmer, som maskinen også kaldes.
Ud over at sørge for en pæn afslutning langs husmuren og havestien er maskinen også særdeles velegnet til det højere og mere krævende græs. Det helt tætte buskads kan den dog ikke klare. Der skal du have fat i kantklipperens potente storebror, buskrydderen.
Dyrest er ikke altid bedst
Til denne test har vi samlet seks populære deltagere i prislejet omkring 1.000 kroner, når du også regner bat-teri og oplader med. Den dyreste del-tager koster 1.300 kroner, og selvom den klarer sig glimrende og er med helt i toppen, så må den lidt overraskende se sig slået på målstregen af en af de billigste konkurrenter.
Alle deltagerne er naturligvis i stand til at klippe højt og krævende græs, men der er kæmpestore forskelle på, hvor hurtigt og med hvilket overskud de gør det, for mens den hurtigste og mest overbevisende deltager kun brug-te 35 sekunder på at klippe 1 m2 af det høje græs, så skulle den langsomste deltager bruge mere end dobbelt så lang tid, nemlig 75 sekunder.
Sådan tester vi
Kantklipperen skal først og fremmest kunne klippe græs – og meget gerne det høje af slagsen. Derfor har vi naturligvis testet styrken ved at klippe 1 m² højt græs på tid.
Da klipperen skal holdes foran kroppen, hvor den føres fra side til side, er ergonomien vigtig, hvis du vil undgå trætte arme og en øm nakke.
Alle deltagere er testet med et enkelt batteri. Derfor er udholdenheden afgørende – hvor længe kantklipperne kan køre på én opladning.
Da du sikkert gerne vil have glæde af din kantklipper i lang tid, kommer vi også med en vurdering af kvaliteten af de seks deltagere.

KARAKTERGIVNING
Den samlede karakter er et vægtet gennem-snit af disse fire parametre: styrke, ergonomi, udholdenhed og kvalitet.

STYRKE
1 m² med tæt græs med en højde på cirka 25 cm blev klippet ned, så plæneklipperen nemt kunne klare resten.

UDHOLDENHED
Hvor længe kan deltagerne køre på en enkelt opladning? Testen er lavet ubela-stet for at få sammenlignelige målinger.

ERGONOMI
Hvor skånsom for kroppen er klipperen at arbejde med, og er det muligt at justere længde, håndtag og hoved?

KVALITET
Materialevalg og kvaliteten af knapper, samlinger og maskinerne generelt tæller med i vores vurdering.
Resultaterne

BLACK+DECKER STC1820PC-QW
550 kroner
AL-KO GT 2000
600 kroner
RYOBI OLT1832
600 kroner
BOSCH UNIVERSAL-GRASSCUT 18
800 kroner
MAKITA DUR181Z
648 kroner
SKIL 0230 AA
430 kroner
Testvinder
Stærk, billig og bedst
BLACK+DECKERSTC1820PC-QW
Black+Decker beviser, at dyrest ikke nødvendigvis er bedst. Testens næstbilligste deltager overrasker nemlig med imponerende styrke og ergonomi i topklasse.
Black+Decker er nok mest kendt for at lave værktøj til den prisbevidste gør det selv’er. Vi har flere gange kåret deres maskiner som et godt køb, men det er sjældent, at de løber med testvindertitlen.
Også denne gang ligger Black+Decker i den billige ende af feltet, men med en top-placering i alle fire deltests bliver det denne gang til en velfortjent førsteplads.
Selvom klipperen er testens hurtigste til at klippe det høje græs, så har den ekstra power umiddelbart ikke nogen negativ effekt på udholdenheden, for selvom Black+Decker er udstyret med testens mindste batteri på 2 Ah, så kommer den alligevel ind på en andenplads i vores udhol-denhedstest, og målt pr. amperetime er det faktisk den mest udholdende deltager. Det er ganske imponerende, og det vidner om en meget effektiv motor.
To hastigheder
Black+Decker er den eneste deltager med to hastigheder – den ene til det høje og besværlige græs og den anden til lettere klipning langs kanterne.
Sammenlignet med de andre deltagere er testvinderen overraskende gennemført og udstyret med mange detaljer – især når man tager den lave pris med i ligningen.

Det store trimhjul støtter kantklipperen, når der klippes på højkant. Det gør det betydelig nemmere at føre maskinen præcist.

Ud over almindelig klippehastighed, så har testvinderen også et turbogear, som gør det nemmere at klare de mere krævende opgaver.

Længden på kanttrimmeren er nem at tilpasse takket være teleskop-skaftet, som nemt kan justeres, når håndtaget drejes.
Godt køb
Ultrabillig trimmer
AL-KO GT 2000 er testens billigste deltager. Det betyder dog ikke, at den er dårlig. Du får faktisk overraskende meget kantklipper for dine penge.
Både styrke og udholdenhed er klart godkendt, og til prisen finder du det næppe bedre andre steder. Ergonomien halter dog en smule efter, og de manglende justeringsmuligheder vil være et problem, hvis du er meget højere end 180 cm.
AL-KO’en er enormt enkel, og den gør, hvad den skal, uden så mange dikke-darer. Derfor er den også vores bedste bud på et godt køb – især når testvinderen ikke koster mere, end den gør.
Magasin-artikel
Hent magasin-artikel nu
Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.