Slidt og sløv kædesavs-kæde

Skarpt værktøj er ikke kun mere effektivt, men også mere sikkert at arbejde med. Og slibning af kædesavens kæde kan du sagtens klare selv med lidt hjælpeudstyr.

Det skal du bruge

Værktøj

  • Skruestik
  • Fladfil
  • Kædeskærper (her Fileholder 2-i-1 fra Shihl)
  • Ryttermål

Trin for trin

Hvis en kædesavs-kæde ikke vil “tage fat”, er det typisk, fordi tænderne er blevet så lave, at der skal files lidt af toppen af rytterne. For skovarbejdere er det ingen sag, men for mindre erfarne er det en god ide med hjælp fra en kædeskærper.

Det første, du skal gøre, er at spænde din kædesav godt fast i en skruestik. Har du ikke en skruestik, må du finde noget, der ligner: en arbejdsbænk, et par kraftige spændetvinger eller lignende.

Du skal kun slibe hver anden tand, og så vende saven om og slibe dem, du sprang over i første omgang.

Slibe kædesav 1

Kontroller, at kæden er korrekt spændt. Du skal lige kunne trække den rundt, men den må ikke hænge under sværdet. Gør den det, må du spænde den op (se i savens instruktionsbog).

Slibning af motorsav 2

Marker den første tand, du vil slibe, fx med en tus. Så kan du se, når du har skærpet hver anden tand hele vejen rundt, og det er tid til at vende saven og skærpe de modsatte tænder.

Slibe motorsavskæde 3

Læg skærperen over den første tand. Skærperen har et piktogram, som viser, hvordan den skal vende. Den viste sav skal vende samme vej som saven i skruestikken. Hold skærperens kanter parallelt med sværdet.

Slibe motorsav 4

Hold skærperen vandret, og fil skæret og rytteren med et jævnt tryk og en rolig bevægelse fremad. Giv hver anden tand 2-5 strøg, afhængigt af hvor slidt den er. Fortsæt hele vejen rundt. Vend saven, og gentag på de øvrige tænder.

Slibning af kæde til motorsav 5

Rytteren kontrolleres med et ryttermål. Stikker den op i den lille slids, files den i plan med målet med en fladfil. Så kommer den ned i et niveau, så tanden kan tage en større bid.

Se flere reparationer af havemaskiner

Arbejdet bliver nemmere, og resultatet bliver flottere, hvis haveværktøjet er i topform. Så det betaler sig også at tjekke plæneklipperens knive og hækkeklipperens klinge med jævne mellemrum.