Slib kædesaven selv

PROBLEM:

Kæden på min kædesav har mistet noget af sit bid, og jeg skal save en del træ. Kan jeg selv slibe den skarp igen, eller skal der en ny til?

LØSNING:

Du kan sagtens selv slibe kæden på din kædesav, og det bør du også gøre jævnligt. Det sikrer kæden et længere liv og gør det også lettere for dig at save.

Du kan slibe kæden med en ganske simpel kædefil, som du kan købe for mindre end 50 kroner i ethvert byggemarked. Spænd kædesaven fast i en skruestik på arbejdsbordet, og slå kædebremsen til, så kæden ikke bevæger sig, når du bruger filen.

Når du har slebet en af kædens tænder skarp, markerer du den med en sprittusch, så du ikke sliber de samme tænder flere gange. Giv kæden olie bagefter, og så er den klar til at save igen.

Mangler du en ny kædesav? Du kan finde vores nyeste motorsav test her

    Andre læser lige nu ...

    Mere fra kategorien Motorsav