Hvilken malerulle skal jeg bruge?

Problem:

Vi skal male vores nyerhvervede, ældre hus indvendig. Der er både tapet, vandskurede og pudsede vægge. Hvilken type malerulle bør vi anvende?

Løsning:

Det kan virke uoverskueligt, når man står i byggemarkedet foran sektionen med maleruller – men det er ikke så svært. Som udgangspunkt kan du altid gå ud fra følgende: Ru underlag kræver rulle med lang luv, glat underlag en rulle med kort luv.

Ru underlag er murværk, vandskurede vægge, ru træbeklædning og lignende. Her skal du bruge en rulle med en luv-længde på ca. 18-22 mm. Denne type rulle kan også anvendes til rullespartel.

Læs også: Du kan male bedre end maleren!

De lange fibre sikrer, at malingen kommer godt ind i både toppe og dale på den ru overflade, så malingen dækker hele fladen.

Til jævne, men ikke glatte underlag, fx filt, savsmuldstapet og lignende skal du bruge en rulle med en luvlængde på ca. 10-18 mm. Den type rulle kan du også bruge til påføring af vævklæber, når du tapetserer.

Glatte underlag som køkkenlåger, MDF-plader og lignende bør du male med en rulle med luvlængde på 5-8 mm: Du kan bruge skumruller, men de efterlader let luftbobler i overfladen, så den ikke bliver helt glat.

Andre læser lige nu ...

Mere fra kategorien Værktøj