Digital skydelære er ultrapræcist

Snedkeren, mekanikeren og maskinarbejderen kan ikke klare sig uden den, og intet andet måleinstrument kan følge med, når skydelæren folder sig ud. Denne billige udgave er både nem at anvende og ekstremt præcis.

Når maskinarbejderen skal måle tykkelsen på en plade, mekanikeren skal finde dimensionerne på en bolt, eller køkkensnedkeren skal måle mere præcist, end tommestokken tillader, så er det skydelæren, de griber efter.

Hvis du skulle få lyst til at udvide værktøjssamlingen med sådan et præcisionsmåleinstrument, så er det en god idé at overveje en digital skydelære, og der findes flere prisvenlige bud, der er ekstremt præcise. Desuden er det digitale display betydeligt nemmere at aflæse end de lidt kryptiske skalaer på en almindelig, analog skydelære – især hvis du vil have decimaler på dit millimetermål.

Skydelærens funktioner

  1. Indvendigt mål
  2. Skrue
  3. Dybdemål
  4. Udvendigt mål
  5. Display
  6. Hjul

1. Indvendigt mål

Bruges til at måle indvendige dimensioner som diameteren af et hul eller afstanden mellem to flader inde i et objekt – fx hvis du skal finde den rette størrelse rem til dit ur.

2. Skrue:

Gør det muligt at låse skydelæren, så afstanden mellem kæberne ikke flytter sig.

3. Dybdemål:

Gør det muligt at måle dybden på et hul eller en fordybning – eller som her længden på et gevind.

4. Udvendigt mål:

Kan bruges til at måle tykkelsen af et objekt eller den ydre diameter af en cylindrisk genstand – fx en skrue.

5. Display:

Er nemt at aflæse og viser resultatet i millimeter med to decimaler. Det kan også vise målet i tommer.

6. Hjul:

Bruges til at køre skydelæren ind og ud.