Vi har testet
7 Cirkellasere:
- Bosch Universallevel 360
- Laserliner Smartline Laser G360
- Ryobi RB360RLL
- Ryobi RB360GLL
- Skil 1961 DA
- Stanley SLL360 STHT77504-1
- Stanley SLL360 (STHT77594-1)

Bosch Universallevel 360
Farve på laser: Grøn
Rækkevide: 24 meter
Pris: 1.190 kroner

Laserliner Smartline Laser G360
Farve på laser: Grøn
Rækkevide: 20 meter
Pris: 2.000 kroner

Ryobi RB360RLL
Farve på laser: Rød
Rækkevide: 20 meter
Pris: 950 kroner

Ryobi RB360GLL
Farve på laser: Grøn
Rækkevide: 25 meter
Pris: 1.399 kroner

Skil 1961 DA
Farve på laser: Grøn
Rækkevide: 30 meter
Pris: 1.200 kroner

Stanley SLL360 STHT77504-1
Farve på laser: Rød
Rækkevide: 20 meter
Pris: 1.349 kroner

Stanley SLL360 (STHT77594-1)
Farve på laser: Grøn
Rækkevide: 25 meter
Pris: 1.800 kroner
Alsidige til en god pris
Cirkellaseren udmærker sig ved, at den laver en vandret, ubrudt markering hele vejen rundt om værktøjet. Du kan derfor placere cirkellaseren midt i rummet og mærke op og fx montere køkkenskabe i samme højde på alle fire vægge på en gang.
Testdeltagerne med den bedste rækkevidde fungerer på op til 30 meter med en lasermåltavle. Det betyder, at cirkellaserne kan dække et område med en diameter på helt op til 60 meter.
Selvom testvinderen er en ganske overbevisende vinder, så får du generelt meget for dine penge i denne kategori, hvor den dyreste deltager koster 2.000 kroner.
Nem betjening
Betjeningen er generelt meget ligetil med de syv deltagere. Det skyldes bl.a., at funktionerne er få, og der er skåret ind til benet for at kunne levere grundydelsen overbevisende til en ganske fornuftig pris.
To producenter stiller med to deltagere i testen. I begge tilfælde er der tale om maskiner, der er stort set identiske. Den eneste nævneværdige forskel er farven på lasermarkeringen. Generelt er deltagere med grøn markering mere synlige. Det gælder dog ikke her.
Sådan tester vi
Karaktergivning og 6 test-parametre
Laserværktøjer til præcis opmåling og opmærkning skal i sagens natur være præcise. Så det tester vi naturligvis.
Jo bedre du kan se lasermarkeringen, jo flere steder kan du anvende den, og jo mere alsidig er dit laserværktøj. Derfor tester vi både synligheden på forskellige materialer, samt på hvor lange afstande du kan se markeringerne – både med det blotte øje og med forskelligt tilbehør.
Vi tester også deltagernes smarte funktioner, hvor nemme laserværktøjerne er at anvende, samt hvor godt og solidt de hver især er bygget.

KARAKTERGIVNING
Den samlede karakter er et vægtet gennemsnit af disse seks parametre:

1. PRÆCISION
Vi placerer en cirkellaser midt i et lokale og afsætter et punkt på hver endevæg efter lasermarkeringen. Ved at rotere cirkellaseren 180° om sig selv kontrollerer vi, at de to afsatte punkter er 100 % i vater.
De afsatte punkter bruger vi til at kontrollere præcisionen på alle deltagerne. En eventuel afvigelse opgøres i millimeter pr. meter.

2. SYNLIGHED
Alle deltagernes lasermarkeringer er nemme at se og anvende indendørs. Derfor tester vi synligheden udendørs på en overskyet dag. Fra fem meters afstand kaster deltagerne deres vandrette lasermarkering på et hvidlakeret panel, en rød mursten, et stykke fyrretræ og en betonflise.
Vi tager et billede af hver deltagers præstation og sammenligner resultaterne.

3. RÆKKEVIDDE
Vi tester, på hvor lange afstande deltagernes markering kan ses tydeligt nok til, at man kan afsætte et mål efter den.
Indendørs tester vi op til 15 meter, mens vi udendørs tester op til 30 meter. Vi tester med det blotte øje samt med farvede briller og farvede lasermåltavler som vist her. Det forskellige tilbehør har til formål at øge synligheden.

4. FUNKTIONER
Vi tester deltagernes funktioner, fx om de kan benyttes med digitale modtagere, der kan “se” lasermarkeringerne, når du ikke kan se dem med det blotte øje.
Vi ser på muligheden for at låse pendulet og dermed også lasermarkeringen og tilte laserværktøjet for at låse nivellering på skrå – fx over en trappe. Vi tester bl.a. også, om de lodrette og vandrette markeringer kan benyttes hver for sig.

5. BETJENING
Vi tester, om deltagerne er nemme og intuitive at anvende. Værktøjerne bliver nemt påvirket af små vibrationer – fx hvis de står på et gulv, du går rundt på. Det er derfor en fordel, hvis pendulet, som holder selve laseren, falder hurtigt til ro. Det er også en fordel, hvis pendulet automatisk låses, når du slukker værktøjet. Hvis du glemmer det, kan pendulet nemlig blive slået i stykker under transport.

6. KVALITET
Vi tester og vurderer kvaliteten af knapperne, de bevægelige dele, materialevalget og af maskinerne generelt.
Det er også en fordel med stødabsorberende hjørner og kanter i gummi, da det er med til at dæmpe slaget, hvis du taber dit laserværktøj.
Resultaterne

Laserliner Smartline Laser G360
2.000 kroner
Bosch Universallevel 360
1.190 kroner
Ryobi RB360RLL
950 kroner
Ryobi RB360GLL
1.399 kroner
Skil 1961 DA
1.200 kroner
Stanley SLL360 STHT77504-1
1.349 kroner
Stanley SLL360 (STHT77594-1)
1.800 kronerOplever du at noget af vores indhold er blokeret, kan det skyldes dine cookieindstillinger.
Testvinder
Laserliner SmartLine Laser G360
Skarp laser med pulsfunktion
Testens største og dyreste deltager er også testens bedste, og du får også god valuta for pengene. Synligheden er den bedste i klassen, og også rækkevidden er imponerende. Som eneste deltager kan SmartLine Laser G360 desuden sende lasermarkeringerne afsted med pulsfunktion, som kan opfanges af en digital modtager, der kan se lasermarkeringen, når du ikke kan.
Enkel betjening
På den grønne skydeknap på siden aktiveres den selvnivellerende funktion, mens manuel hældning kan aktiveres ved at trykke på den enlige knap på oversiden. Trykker du flere gange, kan du adskille de to lasermarkeringer, så du kan vælge mellem en krydsmarkering, en horisontal markering og en vertikal markering. Holdes knappen inde, aktiveres pulsfunktion. Det er ligetil.
Med i købet får du et højdejusterbart beslag med indbygget fod. En magnet på bagsiden af beslaget betyder desuden, at du nemt kan hænge cirkellaseren op på en stålskinne, et køleskab eller lignende. På undersiden sidder 1/4"-gevindet, som med en skruetrækker kan ændres til et 5/8"-gevind, hvis dit stativ skulle være udstyret med det.
2 vigtige detaljer

1. Det medfølgende beslag kan stå selv eller monteres på stativ og finjusteres i højden.

2. Gevindet er lavet, så det både fungerer med stativer med ¼"- og med ⅝"-gevind.
Godt køb
Bosch Universallevel 360
Imponerende rækkevidde
Den grønne Bosch er en gedigen, halvkompakt maskine, som ligger godt i hænderne. Der er gummi på de udsatte hjørner, og tyngden understøtter følelsen af kvalitet. Det kommer også til udtryk på skyderen og knapperne, der er solide og behagelige at anvende.
Skyderen tænder maskinen, og lasermarkeringerne falder til ro og er klar på blot to sekunder – testens hurtigste tid. På den mindste af de to knapper på oversiden kan du slå gyroalarmen fra, mens den store knap gør det muligt at benytte den vandrette og den lodrette hver for sig.
Rækkevidden er testens bedste i et stærkt felt, og den kommer ind på en delt andenplads på synlighed.
Med en ganske konkurrencedygtig pris får du med Bosch rigtig meget cirkellaser for pengene. Der er stadig et lille stykke op til testvinderen, men der er ingen tvivl om, at Boschen er vores bedste bud på et godt køb.
1 vigtig detalje

1. Da laser og pendul betjenes sammen, glemmer man ikke at låse pendulet efter brug.
Magasin-artikel
Denne test er en del af en megatest af 36 lasere. Vi har støvsuget markedet for krydslasere, cirkellasere og 3 x 360 graders lasere.
Du får adgang til testen af alle 36 lasere i PDF'en herunder.
Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.