Rens træværket grundigt først
En af de store forskelle på at bruge en malersprøjte og en pensel er nødvendigheden af rengøring. Penslen trækker spindelvæv og andet støv og skidt med ind i malingen. Det er ikke godt, men det kan ikke ses. Malersprøjten lægger malingen ovenpå, og det ses tydeligt og holder dårligt. Derfor er det vigtigt at rengøre overfladen grundigt med en børste, før du sprøjtemaler.
Indstil trykket på malersprøjten
De fleste moderne malersprøjter kan justeres, så man kan styre mængden af maling og profil på strålen. Skal du male stakit, kan du f.eks. vælge et ovalt, lodret sprøjtebillede. Det sikrer, at mest mulig maling rammer stakittet. Det sparer maling og skåner selvfølgelig også omgivelserne.
Overvej behovet for afdækning
Selvom malersprøjten er let at styre, kan der være brug for afdækning. Det er umuligt at sprøjte så præcist, at der ikke smutter maling forbi emnet. Ude i det fri betyder det ikke noget, men står naboens bil eller den smukke buksbom bag stakittet, eller skal du male op til f.eks. murværk, kan du dække af ved at lade en plade følge med bag eller langs emnet.
Hold den rette afstand
Sammen med “sprøjteprofilen” er afstanden med til at styre malingen hen på emnet. Større afstand spreder malingen, og kortere afstand koncentrerer malingen på et mindre område. En afstand på 20-30 cm er normalt passende. Malersprøjten føres i jævne bevægelser i træets retning. På større flader kan du med fordel sprøjte både lodret og vandret.
Rengør malersprøjten efter brug
En malersprøjte er enkel i sin opbygning. Den skilles let ad, og rengør du den, umiddelbart efter at arbejdet er afsluttet, tager det faktisk kortere tid at skylle delene, end det vil tage at rense en pensel.
3 TYPISKE OPGAVER MED MALERSPRØJTE
DØRE OG KØKKENLÅGER
På glatte flader giver sprøjtepistolens mange og tynde lag et rigtig flot resultat.
VARIANTER AF MALERSPRØJTER
MED LEDNING
De fleste malersprøjter på gør det selv-markedet er med ledning. Her er der en masse at vælge imellem og til meget varierende priser.
MED BATTERI
Som med så meget andet værktøj vinder akku-modellerne også frem, når det gælder malersprøjter. De er dog stadig relativt dyre i forhold til ledningsmodellerne.
MALERSPRØJTE MED SMARTE FUNKTIONER
Nem påfyldning på malersprøjten.
Black+- Decker har sat et dæksel til påfyldning af maling på siden af beholderen. Så behøver man ikke at skrue hele beholderen af, når der skal fyldes ny maling på. Det er smart!
Malersprøjte med mobil kompressor. Selvom en lille tilhørende kompressor ikke vejer så meget, er det alligevel smart med hjul under, for så følger den nemt med, når der hives i luftslangen. Det giver god bevægelsesfrihed.
Malersprøjte med slangeoprul. Ledningsmodellerne har op til 4 meter lange slanger, og er der mulighed for at holde styr på dem, er det en fordel – fx med bøjler på selve maskinen som på Earlex HV3900.
MALERSPRØJTE I 3 PRISNIVEAUER
DEN DYRE MALERSPRØJTE
Smart, ledningsfri og bedst til mindre opgaver.
Spænding: 18 V
Beholder: 1.000 ml
Vægt m. batteri og fuld tank: 3,5 kg
Pris: ca. 1.700 kr. inklusive lader og batteri (1,5 Ah). Ca. 800 kr. uden batteri.
RYOBI P620 18V ONE+
MALERSPRØJTE I MELLEMKLASSEN
Maskine, der sviner minimalt og kan klare ufortyndet maling.
Motoreffekt: 1.200 watt
Beholder: 1.000 ml
Slangelængde: 4 meter
Ledningslængde: 2,15 meter
Vægt m. fuld tank: 5,2 kg
Pris: ca. 1.300 kr.
BOSCH PFS 5000 E