Nedbrydningshammer til det tunge arbejde

Nedbrydningshammeren er genial, når du skal brække gulv op, fjerne en betonvæg eller udføre andre hårde nedbrydningsopgaver.

Nedbrydningshammer: En nedbrydningshammer er uundværlig, når du skal brække beton og lignende i stykker.

En nedbrydningshammer er uundværlig, når du skal brække beton og lignende i stykker.

Nedbrydningshammer: Kernekompetencer

Skal du fjerne et betondæk, et fundament, en betonvæg eller lignende, så er en nedbrydningshammer din bedste ven. En nedbrydningshammer gør det tunge og hårde arbejde betydeligt lettere. En nedbrydsningshammer er udstyret med en mejsel, som ved hjælp af nedbrydningshammerens motor kan hakke sig vej gennem de fleste materialer og på den måde lette arbejdet.

Vælg den rigtige nedbrydningshammer

Står du og skal ud og investere i en nedbrydningshammer, så er det vigtigt at tage stilling til, hvad du skal bruge nedbrydningshammeren til. Først og fremmest, skal du vurdere, hvor tunge opgaver, din nedbrydningshammer skal kunne klare, og det kan så være afgørende for, hvor stor en model nedbrydningshammer, du skal vælge. Skal du arbejde trange steder, bør du overveje, om nedbrydningshammeren findes i en kompakt model. En anden afgørende ting ved en nedbrydningshammer er slagenergien. Den bliver angivet i joule og angiver, hvor meget kraft nedbrydningshammeren arbejder med.

Sådan betjener du en nedbrydningshammer

Mejslen skubbes på plads i fæstet. I mejslen er der en fordybning, der skal vende op mod låsehåndtaget.

Lås mejslen fast ved at trykke låsehåndtaget på plads.

Tænd for maskinen. Knappen skal ikke holdes inde, mens maskinen kører. Maskinen slukkes på samme knap.

Ekstraudstyr på nedbrydningshammer

Derudover er nedbrydningshamre udstyret med et væld af løsninger, som kan gøre arbejdet med en nedbrydningshammer lettere. En nedbrydningshammer er et tungt stykke værktøj, så derfor kan man overveje, hvorvidt ens nye nedbrydningshammer skal være udstyret med et magnesiumhus, hvilket er med til at redurecere vægten på nedbrydningshammeren.
Du kan også vælge at købe en nedbrydningshammer udstyret med blød start, det kan være en fordel, da du på den måde ikke risikerer at mejslen på nedbrydningshammeren "stikker af", lige når du starter den. En anden god ting, du bør overveje, hvis du skal købe en nedbrydningshammer, er vibrationskontrol, der mindsker de voldsomme vibrationer, der opstår i forbindelse med arbejdet med nedbrydningshammeren.

Leje af nedbrydningshammer

Nedbrydningshammeren løser en meget specifik opgave, og det gør den rigtigt godt. Det er dog begrænset, hvor ofte privatpersoner står og skal bruge en nedbrydningshammer. Derfor kan det være en god idé at undersøge, hvorvidt det er muligt at leje en nedbrydningshammer i det nærmeste byggemarked. En professionel nedbrydningshammer er en dyr investering, som det godt kan betale sig at leje. Ofte får det professionelle udstyr også udført opgaverne nemmere og hurtigere.

Nedbrydningshammer eller borehammer

Forskellen på en nedbrydningshammer og en borehammer er til at føle på. En nedbrydningshammer er et specialværktøj, der udelukkende er beregnet til nedbrydning via en mejsel. Borehammeren er modsat nedbrydningshammeren mere alsidig, og kan ud over at mejsle også bore og slagbore. En nedbrydningshammer er bedst til de tungere opgaver, hvor der skal fjernes fundament, asfalt eller beton, hvorimod en borehammer er bedre til de lettere opgaver såsom at fjerne fliser i køkken og bad eller måske fjerne en murstensvæg. En nedbrydningshammers slagenergi ligger typisk mellem 20 og 65 joule, hvor en borehammer arbejder med mere beskedne 2-3 joule.

VI TESTER: Se vores nyeste borehammer test

    Andre læser lige nu ...

    Mere fra kategorien Værktøj