Vi tester 7 store vinkelslibere med 230 mm skive

Når betonflisen eller kantstenen skal skæres til, gør ingen det bedre og nemmere end de store, fuldvoksne vinkelslibere med kæmpestore skæreskiver på 230 mm. Vi tester 7 populære og potente vinkelslibere med ledning.

Vi har testet

7 store vinkelslibere med 230-mm-skive:

  • DeWalt DWE492
  • Einhell TE-AG 230
  • Hikoki G23ST
  • Makita GA9020R
  • Metabo WE 2000-230
  • Ryobi EAG2000RS
  • Skil 9791
Test af stor vinkelsliber 230 mm: DeWalt DWE492

DeWalt DWE492

Effekt: 2.200 watt
Omdrejninger: 6.600/min.
Pris: 920 kroner

Test af stor vinkelsliber 230 mm: Einhell TE-AG 230

Einhell TE-AG 230

Effekt: 2.350 watt
Omdrejninger: 6.500/min.
Pris: 750 kroner

Test af stor vinkelsliber 230 mm: Hikoki G23ST

Hikoki G23ST

Effekt: 2.000 watt
Omdrejninger: 6.600/min.
Pris: 680 kroner

Test af stor vinkelsliber 230 mm: Makita GA9020R

Makita GA9020R

Effekt: 2.200 watt
Omdrejninger: 6.600/min.
Pris: 930 kroner

Test af stor vinkelsliber 230 mm: Metabo WE 2000-230

Metabo WE 2000-230

Effekt: 2.000 watt
Omdrejninger: 6.600/min.
Pris: 980 kroner

Test af stor vinkelsliber 230 mm: Ryobi EAG2000RS

Ryobi EAG2000RS

Effekt: 2.000 watt
Omdrejninger: 6.000/min.
Pris: 1.150 kroner

Test af stor vinkelsliber 230 mm: Skil 9791

Skil 9791

Effekt: 2.200 watt
Omdrejninger: 6.600/min.
Pris: 899 kroner

Store vinkelslibere

De store og stærke vinkelslibere med skiver på 230 mm, som vi tester her, kan lejes i de fleste byggemarkeder til omkring 350 kroner for en weekend.

Men når deltagerne koster mellem 680 og 1.150 kroner, skal du ikke save mange betonfliser eller stålprofiler over, før den har tjent sig selv hjem – især ikke hvis du fx deler maskinen med din nabo.

Ud over at skære i betonfliser er de store maskiner også særdeles velegnede, hvis du skal slibe betongulv med en diamantkop eller skære tykke metalprofiler og rionet over.

Næsten lige hurtige

Aldrig før har vi lavet en styrketest, hvor forskellene er så små, som det er tilfældet her.

Der er dog masser af andre forskelle, som har afgørende betydning for arbejdet med de store, tunge og ekstremt potente maskiner. Især når vi ser på sikkerhed og ergonomi.

Sådan tester vi

Karaktergivning og 4 test-parametre

Med en stor skæreskive, der roterer med omkring 100 omdrejninger i sekundet, kan man nemt komme meget galt afsted, hvis uheldet er ude. Derfor er sikkerheden vigtig.

Maskinerne er i deres natur store, tunge og ganske uhandy. Derfor er det vigtigt med en god ergonomi.

Det er også afgørende, at deltagerne kan tage fat. Men faktisk er styrkeforskellene så små, at der skal et stopur til, før man bemærker dem.

En god kvalitet er afgørende, hvis du vil have glæde af din maskine i mange år.

Stor vinkelsliber: Karaktergivning

KARAKTERGIVNING

Den samlede karakter er et vægtet gennemsnit af disse fire parametre.

Stor vinkelsliber: Sikkerhed

1. SIKKERHED

Vi måler deltagernes spindelstop og tester sikkerhedsforanstaltninger som fx blød opstart og strømindikator.

Stor vinkelsliber: Ergonomi

2. ERGONOMI

Det er en fordel, hvis det bagerste håndtag kan drejes, og hvis støttehåndtaget kan placeres i flere positioner.

Stor vinkelsliber: Styrke

3. STYRKE

Med diamantskæreskiver saver vi en 40 cm lang og 5 cm tyk IBF-betonflise helt over, mens vi tager tid.

Stor vinkelsliber: Kvalitet

4. KVALITET

Vi vurderer kvaliteten af materialevalget, knapperne, de bevægelige dele og maskinerne generelt.

Resultaterne

Test af stor vinkelsliber 230 mm: Skil 9791

SKIL 9791

899 kroner
Sikkerhed
9/10
Ergonomi
10/10
Styrke
10/10
Kvalitet
9/10
SAMLET KARAKTER
9,5
KONKLUSION
Med testvinderen får du på sikkerhedsfronten et hurtigt spindelstop, blød opstart og værktøjsfri indstilling af skærmen. Den er blandt de tungeste deltagere, men scorer alligevel topkarakter på ergonomi takket være en god balance.
SIKKERHED
Spindelstop
7 sekunder
Blød opstart
Ja
Anti-kickback
Nej
Strømindikator
Nej
Værktøjsfri indstilling af skærm
Ja
Genstartssikring
Nej
Vurdering af sikkerheden
God
ERGONOMI
Vægt
6 kg
Rotering af håndtag
Ja
Placering af støttegreb
Sider og top
Afbrydertype
Ikke låsbar
Vurdering af ergonomi
Bedst
STYRKE
Snit i betonflise
38 sekunder
KVALITET
Vurdering af kvalitet
God
FAKTA
Effekt
2.200 watt
Kulfri motor
Nej
Skivediameter
230 mm
Omdrejninger, ubelastet
6.600/min.
Dimensioner, uden skive og støttegreb
55 x 14 x 25 cm
FUNKTIONER
Værktøjsfrit skift af skive
Nej
Justerbar hastighed
Nej
Filter til beskyttelse af motor
Nej
PRIS
Set til
899 kroner
Test af stor vinkelsliber 230 mm: Einhell TE-AG 230

EINHELL TE-AG 230

750 kroner
Sikkerhed
9/10
Ergonomi
10/10
Styrke
10/10
Kvalitet
7/10
SAMLET KARAKTER
9,1
KONKLUSION
Vores bedste bud på et godt køb kommer ind på en samlet andenplads. Den minder meget om testvinderen, men den koster 150 kroner mindre. Du får både blød opstart, et hurtigt spindelstop og et greb, der kan rotere til begge sider.
SIKKERHED
Spindelstop
7 sekunder
Blød opstart
Ja
Anti-kickback
Nej
Strømindikator
Nej
Værktøjsfri indstilling af skærm
Ja
Genstartssikring
Nej
Vurdering af sikkerheden
God
ERGONOMI
Vægt
5,5 kg
Rotering af håndtag
Ja
Placering af støttegreb
Sider og top
Afbrydertype
Ikke låsbar
Vurdering af ergonomi
Bedst
STYRKE
Snit i betonflise
39 sekunder
KVALITET
Vurdering af kvalitet
Over middel
FAKTA
Effekt
2.350 watt
Kulfri motor
Nej
Skivediameter
230 mm
Omdrejninger, ubelastet
6.500/min.
Dimensioner, uden skive og støttegreb
56 x 15 x 24,5 cm
FUNKTIONER
Værktøjsfrit skift af skive
Nej
Justerbar hastighed
Nej
Filter til beskyttelse af motor
Nej
PRIS
Set til
750 kroner
Test af stor vinkelsliber 230 mm: DeWalt DWE492

DEWALT DWE492

920 kroner
Sikkerhed
3/10
Ergonomi
5/10
Styrke
9/10
Kvalitet
9/10
SAMLET KARAKTER
6,0
KONKLUSION
DeWalten er godt og solidt bygget, men sikkerheden halter efter de fleste konkurrenters. Spindelstoppet er langsomt, og der er ingen blød opstart. Maskinen springer i gang, når du starter den, så det gælder om at holde godt fast.
SIKKERHED
Spindelstop
11 sekunder
Blød opstart
Nej
Anti-kickback
Nej
Strømindikator
Nej
Værktøjsfri indstilling af skærm
Nej
Genstartssikring
Nej
Vurdering af sikkerheden
Under middel
ERGONOMI
Vægt
5,2 kg
Rotering af håndtag
Nej
Placering af støttegreb
Sider
Afbrydertype
Ikke låsbar
Vurdering af ergonomi
Middel
STYRKE
Snit i betonflise
42 sekunder
KVALITET
Vurdering af kvalitet
God
FAKTA
Effekt
2.200 watt
Kulfri motor
Nej
Skivediameter
230 mm
Omdrejninger, ubelastet
6.600/min.
Dimensioner, uden skive og støttegreb
49 x 15,1 x 24,5 cm
FUNKTIONER
Værktøjsfrit skift af skive
Nej
Justerbar hastighed
Nej
Filter til beskyttelse af motor
Nej
PRIS
Set til
920 kroner
Test af stor vinkelsliber 230 mm: Hikoki G23ST

HIKOKI G23ST

680 kroner
Sikkerhed
3/10
Ergonomi
7/10
Styrke
9/10
Kvalitet
7/10
SAMLET KARAKTER
6,2
KONKLUSION
Testens billigste deltager kommer fra Hikoki, og der er skåret helt ind til benet for at holde prisen nede. Når det er sagt, så er den stadig ganske effektiv, og den er også fornuftigt bygget. Sikkerheden halter dog bagefter.
SIKKERHED
Spindelstop
11 sekunder
Blød opstart
Nej
Anti-kickback
Nej
Strømindikator
Nej
Værktøjsfri indstilling af skærm
Nej
Genstartssikring
Nej
Vurdering af sikkerheden
Under middel
ERGONOMI
Vægt
5,1 kg
Rotering af håndtag
Nej
Placering af støttegreb
Sider og top
Afbrydertype
Ikke låsbar
Vurdering af ergonomi
Over middel
STYRKE
Snit i betonflise
41 sekunder
KVALITET
Vurdering af kvalitet
Over middel
FAKTA
Effekt
2.000 watt
Kulfri motor
Nej
Skivediameter
230 mm
Omdrejninger, ubelastet
6.600/min.
Dimensioner, uden skive og støttegreb
46,9 x 15 x 24,6 cm
FUNKTIONER
Værktøjsfrit skift af skive
Nej
Justerbar hastighed
Nej
Filter til beskyttelse af motor
Nej
PRIS
Set til
680 kroner
Test af stor vinkelsliber 230 mm: Makita GA9020R

Makita GA9020R

930 kroner
Sikkerhed
10/10
Ergonomi
5/10
Styrke
10/10
Kvalitet
10/10
SAMLET KARAKTER
8,5
KONKLUSION
På testens samlede tredjeplads kommer Makita, der især imponerer, når det kommer til sikkerheden. Den har ikke værktøjsfri indstilling af skærmen, men du får et lynhurtigt spindelstop og en lampe, der lyser, når maskinen er sluttet til.
SIKKERHED
Spindelstop
7 sekunder
Blød opstart
Ja
Anti-kickback
Nej
Strømindikator
Ja
Værktøjsfri indstilling af skærm
Nej
Genstartssikring
Ja
Vurdering af sikkerheden
Bedst
ERGONOMI
Vægt
5,8 kg
Rotering af håndtag
Nej
Placering af støttegreb
Sider og top
Afbrydertype
Ikke låsbar
Vurdering af ergonomi
Middel
STYRKE
Snit i betonflise
40 sekunder
KVALITET
Vurdering af kvalitet
Bedst
FAKTA
Effekt
2.200 watt
Kulfri motor
Nej
Skivediameter
230 mm
Omdrejninger, ubelastet
6.600/min.
Dimensioner, uden skive og støttegreb
47,3 x 14 x 25 cm
FUNKTIONER
Værktøjsfrit skift af skive
Nej
Justerbar hastighed
Nej
Filter til beskyttelse af motor
Nej
PRIS
Set til
930 kroner
Test af stor vinkelsliber 230 mm: Metabo WE 2000-230

METABO WE 2000-230

980 kroner
Sikkerhed
7/10
Ergonomi
7/10
Styrke
10/10
Kvalitet
9/10
SAMLET KARAKTER
8,0
KONKLUSION
Metaboen er både effektiv og solidt bygget. Du får blød opstart, hvor omdrejninger øges roligt og kontrolleret, og du får genstartssikring, så maskinen ikke starter, hvis du ved en fejl holder afbryderen inde, når du sætter stikket i.
SIKKERHED
Spindelstop
12 sekunder
Blød opstart
Ja
Anti-kickback
Nej
Strømindikator
Nej
Værktøjsfri indstilling af skærm
Nej
Genstartssikring
Ja
Vurdering af sikkerheden
Over middel
ERGONOMI
Vægt
5,2 kg
Rotering af håndtag
Nej
Placering af støttegreb
Sider og top
Afbrydertype
Ikke låsbar
Vurdering af ergonomi
Over middel
STYRKE
Snit i betonflise
40 sekunder
KVALITET
Vurdering af kvalitet
God
FAKTA
Effekt
2.000 watt
Kulfri motor
Nej
Skivediameter
230 mm
Omdrejninger, ubelastet
6.600/min.
Dimensioner, uden skive og støttegreb
54,5 x 16 x 24,5 cm
FUNKTIONER
Værktøjsfrit skift af skive
Nej
Justerbar hastighed
Nej
Filter til beskyttelse af motor
Nej
PRIS
Set til
980 kroner
Test af stor vinkelsliber 230 mm: Ryobi EAG2000RS

RYOBI EAG2000RS

1.150 kroner
Sikkerhed
7/10
Ergonomi
9/10
Styrke
9/10
Kvalitet
9/10
SAMLET KARAKTER
8,4
KONKLUSION
Ryobi leverer en flot og stabil præstation uden at falde igennem. Men det er testens dyreste deltager, og i det lys savner vi noget ekstra. Du får dog en lampe, der lyser, når vinkelsliberen er sluttet til strøm.
SIKKERHED
Spindelstop
10 sekunder
Blød opstart
Ja
Anti-kickback
Nej
Strømindikator
Ja
Værktøjsfri indstilling af skærm
Ja
Genstartssikring
Nej
Vurdering af sikkerheden
Over middel
ERGONOMI
Vægt
6 kg
Rotering af håndtag
Ja
Placering af støttegreb
Sider og top
Afbrydertype
Ikke låsbar
Vurdering af ergonomi
God
STYRKE
Snit i betonflise
44 sekunder
KVALITET
Vurdering af kvalitet
God
FAKTA
Effekt
2.000 watt
Kulfri motor
Nej
Skivediameter
230 mm
Omdrejninger, ubelastet
6.000/min.
Dimensioner, uden skive og støttegreb
55 x 15 x 24 cm
FUNKTIONER
Værktøjsfrit skift af skive
Nej
Justerbar hastighed
Nej
Filter til beskyttelse af motor
Nej
PRIS
Set til
1.150 kroner

Testvinder

Skil 9791

Potent og sikker vinkelsliber

Selvom Skil er testens hurtigste deltager, så er styrkeforskellene så små, at det er ud fra andre parametre, vinderen skal findes.

Skil har flere gange vist, at de kan lave kvalitetsprodukter til en meget konkurrencedygtig pris, og deres enorme vinkelsliber til 230-mm-skæreskiver er absolut ingen undtagelse. Den scorer højt i alle fire tests, og især ergonomien er imponerende.

Trods en vægt på hele 6 kg scorer den store, røde vinkelsliber topkarakter i ergonomi.

Det skyldes især muligheden for at kunne rotere det bagerste greb og placere støttegrebet i tre forskellige positioner, så maskinens ergonomi kan tilpasses arbejdsopgaven.

Det er især en fordel, når der skal skæres eller slibes med klingen på højkant. Ergonomien hjælpes også på vej af en generel god balance og et støttegreb med indbyggede støddæmpere.

God sikkerhed

Med omkring 110 omdrejninger i sekundet er det vigtigt med en god sikkerhed.

Her får du både et hurtigt spindelstop, så skiven står helt stille, syv sekunder efter at du har sluppet afbryderen, samt en blød opstart, så maskinen ikke hopper i gang.

At beskyttelsesskærmen kan indstilles uden værktøj, tæller også på plussiden.

3 vigtige detaljer

stor vinkelsliber 230 mm testvinder

1. Når du ikke skal have gang i værktøjet for at indstille skærmen, er der større chance for, at du får det gjort løbende. Og det er med til at øge sikkerheden.

stor vinkelsliber 230 mm: testvinder

2. Mellem støttegrebets midte og ydre skal sidde en masse små fjedre, som tager toppen af de mange vibrationer, maskinen laver.

stor vinkelsliber 230 mm: testvinder

3. Når du arbejder med klingen på højkant, er det en fordel, at du kan placere støttegrebet på toppen af huset og rotere det bagerste greb.

Godt køb

Einhell TE-AG 230

Gennemført sliber til spotpris

Einhell har testens største motor på 2.350 watt, og selvom den ikke helt kunne følge med testvinderen i hastighedstesten, så skulle der målfoto til for at kåre testens hurtigste.

På sikkerhedssiden er det hurtige spindelstop en klar fordel, og skiven står stille, syv sekunder efter at motoren slukkes.

Samtidig sikrer den bløde opstart, at maskinen ikke springer i gang med et ryk. Opstarten er hurtig og effektiv, men samtidig kontrolleret, så du ikke mister grebet om maskinen.

Til trods for at Einhell er testens længste deltager, så er ergonomien helt i top. Med en vægt på 5,5 kg er det en klar fordel, at det bagerste greb kan roteres, og at støttegrebet kan placeres oven på huset, når du skal arbejde med skiven på højkant.

Støttegrebet har desuden en god, skridsikker overflade, der både sikrer solidt greb og er behageligt at holde om.

Einhell endte på andenpladsen, og med en pris på bare 750 kroner er den vores bedste bud på et godt køb.

1 vigtig detalje

stor vinkelsliber 230 mm: godt køb

1. Med en vægt på 5,5 kg er det en fordel, at det bagerste greb kan roteres til begge sider, så du nemt kan tilpasse balancen til arbejdsopgaven.

Magasin-artikel

Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.