Om testen
Sådan tester jeg
Sømpistolerne bliver testet og får karakterer i disse fire kategorier; præcision, ergonomi, hastighed og fejlmargin
Resultaterne
Testvinder
METABO DSN 50
Lynhurtig, handy og let
Sømpistolen klarer alle testscenarier i fin stil og har kun få mangler. Den arbejder lynhurtigt, den vejer ikke særlig meget, og den byder på fin balance og god ergonomi.
Det meste af denne sømpistol er fremstillet af et kompositmateriale, hvilket gør gode ting for vægten. På trods af lav vægt er der tale om en robust maskine. Alt føles ganske solidt og vellavet.
Den eneste sten i skoen er, at indstillingshjulet til skydedybden ikke har den store effekt. Det lykkedes os kun at få maskinen til at dykke sømmene helt. Hvis man vil have, at sømmene sidder i niveau med emnet eller stikker et stykke op, så de nemt kan tages ud igen med en tang, må man indstille trykket på kompressoren.
Præcis og velbygget
Når det er sagt, så er der tale om en meget gennemført sømpistol. Alt virker gedigent og velgennemtænkt. Magasinet glider på plads med et betryggende klik, og skydemekanismen kan nemt åbnes med en knap, hvis et søm skulle sætte sig fast. Det skete dog ikke i vores test – faktisk var der kun et søm, der krøllede sammen i vores hastighedstest, hvor vi skød 50 skud, så hurtigt vi kunne. Og det gik pænt stærkt, fordi man bare kan holde udløserknappen nede og så presse pistolen mod underlaget for at skyde. På den måde kan man faktisk skyde lige så hurtigt, som man er i stand til at flytte maskinen fra et punkt til et andet.
3 vigtige detaljer:
1. Der følger tre forskellige tilslutningsnipler med sømpistolen fra Metabo. På den måde passer maskinen til forskellige kompressorers trykluftkoblinger.
2. Hvis et søm sætter sig fast, er det smart, hvis man hurtigt kan udbedre fejlen. Her trykker man blot på en knap, og så åbner mekanismen.
Godt køb
PROBUILDER 69350
Hurtig og superbillig
PROBUILDER 69350 bider i den grad testvinderen i haserne. Den er lille, let at have med at gøre, og den virker også til at være solid. Her får du en vanvittig billig maskine, i forhold til hvad man får. En lynhurtig sømpistol, der kan skyde næsten lige så hurtigt, som man er i stand til at løfte maskinen og sætte den et nyt sted. Og den lavede nul fejlskud i vores hastighedstest, hvilket var godt, for hvis man skal fjerne et fastklemt søm fra maskinen, så er der ingen hurtigudløser til udbedring. I stedet skal man skille affyringsmekanismen ad ved at fjerne fire skruer. Man kan ikke indstille noget som helst, men hastigheden, den lave fejlmargin og ikke mindst prisen gør denne sømpistol til et rigtig godt køb.
Sådan tester vi
Du vil blive svært glad for en sømpistol, hvis du skal i gang med et større arbejde som opsætning af nyt loft eller det store renoveringsprojekt med lister og brædder. Alle maskinerne er hurtige, og testvinderen skyder 50 søm i på 23 sekunder. De sømpistoler, vi har valgt at teste, kører alle på trykluft. Det betyder, at du også skal have fat i en kompressor for at bruge værktøjet. Men den billigste akku-sømpistol fra seneste stortest af disse kostede knap 2.800 kr. og var væsentligt langsommere. Så selv med en lille kompressor (som også kan bruges til andre ting) kan man komme langt med trykluft.
Genial og tidsbesparende
Når sømpistolen først er fundet frem og sat til kompressoren, så er den et genialt værktøj, der sparer tid. Du kan lynhurtigt sømme lister op, og du behøver tilmed kun at bruge en hånd. Du kan nøjes med at sætte pistolen på og trykke på aftrækkeren. Nemmere kan det ikke blive.
De trykluftdrevne sømpistoler vejer ikke ret meget, fordi de kun indeholder mekanikken og får kraften fra en ekstern kilde via luftslangen, så hvis der skal sømmes meget, er de overlegne i forhold til de batteridrevne sømpistoler.
Den billigste af de testede sømpistoler er med en pris på 350 kr. nok ikke det, der vælter læsset i et større projekt, men du skal huske at lægge en 800-1.000 kr. oveni for en billig kompressor. Til gengæld får du et stykke tidsbesparende værktøj, du bliver glad for i længden.
Karaktergivning og 4 test-parametre
På en sømpistol skal man gerne kunne indstille, hvor langt sømmet bliver skudt ned i træet, alt efter opgaven.
Ergonomi og vægt er vigtigt for en maskine, man ofte arbejder længe med i udstrakt arm eller løftet opad i en hånd.
Jo hurtigere en sømpistol er til at opbygge tryk, jo bedre er den at arbejde med. Nogle pistoler har hurtigskudsindstilling.
Det kan ske, at der bliver skudt to søm ud på samme tid, eller at et søm krøller helt sammen. Det sker også, at et søm sætter sig fast i pistolen. Jo sjældnere den slags sker, jo bedre.
KARAKTERGIVNING
Den samlede vurdering er et vægtet gennemsnit af disse fire elementer: præcision, ergonomi, hastighed og fejlmargin.
1. HASTIGHED
Vi skød 50 søm på 50 mm ned i en bjælke. Vi skød så hurtigt, som maskinen tillod, og målte, hvor lang tid det tog.
2. FEJLMARGIN
Som regel sætter en sømpistol sine søm, som de skal sidde. Under en af vores hastighedstest registrerede vi alle fejlskud.
3. PRÆCISION
Vi skød søm ned i en fyrretræsbjælke og vurderede, om sømmene hhv. var dykket helt ned, i niveau, eller om de stak op.






















