Ingen værktøjskasse er komplet uden et par gode bor.
Du har selvfølgelig brug for et godt, murbor med hærdet spids og skær, der kan bore igennem mursten og beton.
Men et godt træbor er også uundværligt. Uden et træbor er det nemlig svært at få et helt perfekt og fint hul i træ. Boret har skarpe skær og en snegleform, der lader det skære igennem træet med næsten kirurgisk præcision.
Kært barn har mange navne, og et træbor kan også hedde mange forskellige ting. Det klassiske træbor kaldes også spiralbor, mens der findes specialister under navne som sneglebor, forstnerbor og spadebor.
Intet træbor uden centerspids
Et træbor adskiller sig fra eksempelvis et murbor ved at have en spids, som gør det let at styre boret og som sikrer, at det får ordentligt fast i træet, når du begynder at bore. Det er det, der kaldes en centerspids.
Et bor kan have centerspids med eller uden gevind. Der findes en del forskellige træbor og fælles for dem er, at de alle fås med centerspids.
Masser specielle træbor
Der findes et bor til enhver situation, og der findes også en masse, du aldrig (eller kun meget sjældent) får brug for.
I kategorien af specielle træbor kan man nævne:
- Snegleboret, der typisk er længere end et almindeligt træbor. Snegleboret har en spiralformet spids, der trækker boret ned i træet.
- Spadeboret, der bruges til at bore større huller, hurtigt, men ikke så præcist.
- Forstnerboret, der laver huller med en flad bund, hvor der så kan placeres en træprop, for eksempel på en træterrasse eller i et trægulv.
Et ganske almindeligt træbor med et cylindrisk fæste vil formentlig være nok til de flestes hverdagsbehov. Det er det bor, der også kaldes spiralbor.
Multibor eller træbor?
Multibor, eller universalbor, er meget populære, fordi de kan bruges til mange forskellige ting. Murværk, træ og metal. Multiboret kan alt, men det mestrer ikke noget til perfektion. Heller ikke at bore i træ. Skærene er ikke specielt skarpe, og der er ingen centerspids. Så skal du bore med stor præcision, er et multibor ikke meget værd. Så skal der altså et rigtigt træbor/spiralbor til.