Det skal du bruge
Video
Her kan du se, hvordan du nemt løser problemet.
Videoen er på dansk, og den viser hele processen fra start til slut.
Trin for trin
Hvis en eller flere af trailerens lygter ikke virker, skyldes det ofte en løs stikforbindelse. Hvis stikket samtidigt er af ældre dato, kan det være en god idé at skifte det helt ud.
Det vigtigste er, at du har styr på rækkefølgen af de mange ledninger. Det findes der heldigvis et smart trick til.
Klip alle ledninger over med en skævbider. Klip dem, så der er et lille stykke ledning tilbage i hver skrue. Så kan du holde styr på rækkefølgen af ledningerne.
Afisoler et lille stykke af hver ledning på det nye stik. Brug skævbideren eller en afisoleringstang.
Sno hver enkelt af ledningerne sammen, så du samler kobbertrådene i hver ledning og lettere kan få dem på plads i skruerne.
Brug nu det gamle stik som skabelon. Det nye stik er magen til, og ledninger skal følge samme farverækkefølge.
Nu kan du samle stikket. Sæt først bøjlen på. Den aflaster kablet, så du ikke trækker det hele fra hinanden igen, hvis du hiver i kablet.
Sæt den sidste kappe på og spænd skruen. Tjek, at de to kapper mødes, så stikket er helt tæt samlet.
Se flere reparationer af traileren
Når du alligevel er i gang, kan du med fordel give din trailer et mere grundigt eftersyn. Især trailere af ældre dato lider som regel af flere "sygdomme". Og langt de fleste af dem kan du sagtens fikse selv.