Trailer

En trailer er uundværlig, hvis du er flittig til gør det selv-arbejde. Din trailer skal være sikker at køre med, og det er også nødvendigt at vedligeholde en trailer. Her på siden finder du en masse vejledninger, video og gode råd til, hvordan du kan reparere og vedligeholde din trailer.

    Reparer selv din trailer

    Din trailer bliver også slidt med tiden, og der kan være dele af den, som trænger til at blive udskiftet eller repareret.

    Hvis du selv reparerer småfejl på din trailer løbende, vil du spare en masse penge, og du vil kunne have glæde af din trailer i mange år.

    Din trailer skal blandt andet overholde lovgivningen omkring reflekser og lygter. Det er derfor vigtigt, at du sætter dig ind i reglerne, inden du laver ændringer på din trailer.

    Vedligehold selv din trailer

    I de fleste tilfælde kan du reparere og vedligeholde din trailer helt selv. En trailer bliver hurtigt slidt, fordi den bruges til så mange forskellige formål, men du kan nemt holde liv i din gamle trailer.

    Her får du 10 tips til, hvordan du vedligeholder din trailer: 10 TIPS: Hold din trailer i topform!

    Skift selv hjullejer

    Et hyppigt problem for trailere er, at hjullejerne bliver slidt og går i stykker. Det vil vise sig ved, at din trailer begynder at slingre fra side til side, når du trækker den efter bilen.

    Det kan blive alvorligt, hvis ikke man får skiftet hjullejerne, da hjulnavet og hjulet kan knække af.

    Du bør løbende tjekke tilstanden på din trailers hjullejer. Det kan du gøre ved at løfte din trailer med en donkraft og rykke hjulene fra side til side. Hvis du kan rykke hjulene meget, er der måske noget galt.

    I denne vejledning kan du se, hvordan du selv kan skifte hjullejerne: Skift selv hjullejer på traileren

    Livet med trailer

    Din trailer bliver hurtigt din bedste ven, hvis du laver meget gør det selv-arbejde. Fordelen ved at have en trailer er selvfølgelig, at man let kan transportere byggematerialer eller haveaffald på genbrugspladsen.

    Ofte er det de samme ting, som går i stykker fx stikforbindelsen eller presseningen. Du vil spare en masse penge på at reparere selv, frem for at købe nyt hver gang.

    Du kan fx nemt og billigt reparere din presenning elastik, hvis den bliver slap, frem for at købe en helt ny presenning.

    Hvis din trailer ikke står i læ for især regn, kan det risikere at gå ud over bundpladen. Det kan dog sagtens lade sig gøre at reparere en slidt trailer bundplade selv.

    SE VIDEOEN: Slidt bundplade

    Hvis du vil passe ekstra godt på din trailer, kan du nemt selv bygge en trailer garage.

    Se hvordan i byggevejledningen her: Smart garage til traileren