• Min side
  • Mine gemte artikler
    • Værktøj
    Værktøjet ...

    Værktøjet længe leve

    Du får langt mere glæde af dit værktøj, hvis du passer på det: Holder skærene skarpe, undgår rust, smører alle de bevægelige led. Uanset om det gælder hækkeklipperen eller fræsejernet.

    Af
    -
    6. september 2023

    Pas godt på dit grej, så passer det godt på dig, hjælper dig til gode resultater – og holder så længe, at du kan tillade dig at købe kvalitetsværktøj i stedet for det billige halløj, som er beregnet på at ligge og ruste ude i græsplænen.

    LÆS OGSÅ: Hold værktøjet i topform med en bænksliber

    For en stor del er det de samme principper, du skal tænke på, når du vil passe godt på din elektriske hækkeklipper, din spade, din bidetang og dine fræsejern. Du skal holde redskaberne fri af rust, du skal passe på skærene, du skal smøre alle led. Og det er ikke kun penslerne, der skal renses, det gælder mange steder.

    Indholdsoversigt

    Haveværktøj

    Havens værktøjer er skabt til det grove arbejde, men derfor har de alligevel brug for en kærlig hånd i ny og næ.

    De kan ikke undgå at blive ridsede, fugtige og snavsede, de møder jord og plantesaft, og i bedste fald opbevares de typisk i det fri eller i uopvarmede skure.

    Overordnet gælder det om at holde dem rene, tørre og olierede.

    Spader og andre håndredskaber

    Når du har gjort stålet på spaden og skuffejernet rent, stiller du dem til daglig bare i ly for regnen. Men det gør underværker, hvis du jævnligt sliber skærene, og for vinteren bør både stål og træ beskyttes med olie.

    1

    Hold bladet rent. Er det beskidt, ruster det, og en rusten spade er tung at træde.

    2

    Slib æggen jævnligt. Det kræver langt færre kræfter at træde den skarpe spade ned.

    3

    Giv bladet lidt smøreolie, hvis spaden skal stå en tid. Skaftet giver du linolie.

    4

    Pak den olierede spade ind i groft papir eller pap, hvis den overvintrer i et koldt skur.

    GRESSKLIPPERE: Gressklipperens kniver skal være skarpe og rene. Rustne kniver er sløve og klipper dårlig. Men hvis du sliper kniven selv, skal du forsikre deg om at den fortsatt er i balanse. Til vinteren kan du avmontere kniven og pakke den inn i oljet papir.

    Hækkeklippere

    Klipperens sværd med de bevægelige tænder skal smøres jævnligt under brug. Det anbefaler fabrikanterne, at du gør med en speciel tyndtflydende olie/rensevæske på spraydåse. Den kommer ind i alle krinkelkroge, og ud over at smøre renser væsken sværdet for små plantedele og plantesaft.

    Til vinterpausen olierer du sværdet med en federe olie, vikler det ind i papir og stikker det i dets skede. Vil du gøre det rigtig godt, kan du hænge skeden op fyldt med olie og stikke sværdet ned i den.

    Hækkeklipperen er altid fri for rust, hvis du hænger skeden op og fylder olie i den, så klipperen kan stå fast med sværdet stukket ned i olien.

    Plæneklippere

    Græsklipperens knive skal være skarpe og rene. Rustne knive er sløve og giver en flosset afklipning. Men hvis du selv sliber kniven, skal du sikre, at den stadig er i balance. Til vinteren kan du afmontere kniven og pakke den ind i olieret papir.

    Kniv til plæneklipper

    Tænger og nøgler

    Håndværktøj med bevægelige led som tænger og skiftenøgler er ofte fremstillet af krom-vanadium værktøjsstål med ­fosfateret overflade. Den angribes forholdsvis let af rust, så den type værktøj bør altid opbevares i tørre, opvarmede rum.

    Du kan forebygge rusten ved at oliere tænger og skiftenøgler, men det er ubehageligt at arbejde med oliefedtet værktøj, så når du har tørret overfladen med en let olievædet klud, følger du efter med en tør klud. Der vil stadig stå olie tilbage i overfladens porer og beskytte mod rustangrebet.

    Det samme gælder, når du smører leddene. Når du først har ­arbejdet olien ind i leddene, kan du roligt tørre overfladen af, der vil stadig være olie derinde, hvor det gør den store forskel.

    Den, der smører godt, kører godt. Tængernes akse og svensknøglens kæbegang og rulle
    må ikke gå stramt.

    Det undgår du ved jævnligt at give delene en dråbe olie fra oliekanden eller måske fra spraydåsen med WD-40.

    Pensler og malerruller

    Det betaler sig at indkøbe gode pensler og ruller til malerarbejdet. Dit arbejde går langt hurtigere, og resultatet bliver pænere. Og det gode grej holder også længere: En dyr pensel taber ikke børsterne undervejs, og en god malerrulle beholder luven. Men der er kun økonomi i regnestykket, hvis du gør værktøjerne grundigt rene efter brug.

    Du kan “parkere” både ruller og pensler ved at pakke dem lufttæt ind i plastfolie uden at gøre dem rene. Her kan de ligge to-tre døgn uden at tage skade.

    Går der længere, inden du bruger malerværktøjet igen, bør du rengøre dem helt. Og det gør du ud fra helt ens principper, om det nu drejer sig om pensler eller ruller: Afvask så meget som overhovedet muligt med fortyndingsmidlet til den anvendte maling.

    Vand til akrylmaling og terpentin/penselrens til oliemaling.

    Vask herefter med brun sæbe opløst i varmt vand.

    Efter at have fjernet mest muligt af malingen med vand eller terpentin gnubber du sæbe grundigt ind i penslens børster eller rullens luv. Til sidst skylles sæben ud med lunkent vand.

    Penslerne stilles med børsterne opad eller hænges, så de ikke bliver skæve.

    Beskyt rullen på samme måde.

    Alt værktøj med skær

    Det er ligegyldigt, om de skærende værktøjer drives af el- eller rugbrødsmotor, og om det er save, høvle, knive, stemmejern eller små løse dele som bor og fræsejern: Skæret er værktøjets sårbare del. Det kan ikke undgås, at skæret vil sløves under brugen, men skarpheden holder rasende meget længere, hvis værktøjet kun slides under korrekt brug. Det er ofte under transport og opbevaring, at de sarte skær slides mest.

    Stemmejern

    At have sine stemmejern liggende løst i en værktøjskasse er, rent ud sagt, skammeligt. Det ultrafine skær får ikke bare grove hak, men også usynlige skader, der sløver det. Så når du bærer rundt på dine stemmejern, pakker du dem i en rullemappe eller hjemmelavet skede. På værkstedet hænges de enkeltvis med afskærmede skær. Og pas så på aldrig at varme jernene hårdt op ved slibning, så hærdningen ødelægges.

    Høvle

    Alle former for håndhøvle lægges på siden, når du stiller dem fra dig, så deres skær ikke rører bordet. På hylden placeres høvlen skråtstillet, fx på en liste, der hæver sålens bagkant. Flere elhøvle har monteret en fjederbelastet sko, der vipper ned og hæver skæret over arbejdsbordet.

    Høvlen her har en sko, som skydes ned, når du stiller høvlen fra dig. Andre høvle stiller du fx på en liste.

    Bor og fræsejern

    En plasticrodekasse fyldt med hele sortimentet af bor og fræsejern er den sikre vej til at slide dem ned længe før tid. Skærene er skabt til hårdt arbejde, men ikke til at ligge og skure op mod hårdt stål, når kassen flyttes rundt, eller du leder efter det rette bor.

    De bor og fræsejern, du køber i sæt, beholder du normalt i deres æsker. De holder ikke alene styr på smådelene, men beskytter dem også mod stød og slid.

    Køber du bor stykvis, kan du bore et hul i en liste og stille dem i hullet med skæret opad.

    Det er lige så effektivt, som det er enkelt. De løse fræsejern giver du en tilsvarende plads i en træliste, her bores hullerne med 6 eller 8 mm bor. Og løse sneglebor og spadebor opbevares i de plastrør, som du fik dem i.

    Alle bor og fræsejern er taknemmelige for at blive aftørret jævnligt med en letvædet olieklud. Og husk: Når du borer i metal, bør borene afkøles og smøres undervejs med skæreolie.

    Fræsejern vædes med rensemiddel og skrubbes med en lille rund stålbørste, så det harpiksfedtede fræsesmuld fjernes.

    En lille diamantbestrøet metalplade fra Trend er genial til at slibe fræsejernenes skær. Bruges med slibeolie.

    Save

    Rundsavens bevægelige skærm skal naturligvis først og fremmest beskytte dig selv, men den fungerer også som savens “tandbeskytter”, når du lægger saven fra dig eller transporterer den med rundt.

    Harpiksholdigt træ efterlader en sløvende belægning på klingen, så du kan udsætte slibning ved at afrense rundsavsklingens tænder med sprit eller rensebenzin. Og brug suget på dit elværktøj, så savsmuldet fjernes.

    Håndsavens tænder bør altid beskyttes med en skinne. Der følger ofte en plastskinne med, ellers laver du en af pap. Efter et møde med jord, søm eller skruer er saven ødelagt, hvad enten den kostede 30 eller 300 kroner.

    Moderne håndsave er alt for komplicerede at slibe, men du vinder meget ved at beskytte dem med deres skinne.

    Elværktøj

    Elværktøjerne har vidt forskellige formål, men har til fælles, at de drives af en motor. Den er omgivet af et plasthus, og det kræver eksperthjælp, hvis motoren skal tilses eller vedligeholdes. Men du kan gøre meget for at beskytte motoren mod unødig slitage.

    Alle motorer udvikler fx varme og er derfor udstyret med blæsehjul, der ventilerer dem gennem ribber i motorhuset. Disse ribber kan tilstoppes af støv, og de skal derfor ofte holdes rene. Det kan du gøre med en blød pensel eller børste, eller du kan blæse let med trykluft. For kraftigt lufttryk beskadiger motor og komponenter.

    Overordnet er det altid fornuftigt at holde elværktøjerne fri for støv. Savsmuld og støv samles i alle kroge og blokerer al bevægelse.

    Manualen bør vise, hvor det pågældende elværktøj skal have fedt eller olie, men du kan godt gå ud fra, at et dryp olie er godt her:

    • Borepatronen
    • Stiksavens styrerulle og hopstang
    • Rundsavens hængsler og skærm
    • Overfræserens teleskopstænger

    Ledningen bør ikke udsættes for skarpe knæk. Det er langt bedre at samle den i bløde buer end at vikle den stramt om maskinen.

    Når du stiller elværktøjet væk, bør du princi­pielt tørre det fri af fugt og støv, før du stiller det i dets kuffert. Fulgte der ikke sådan en med, kan du sagtens købe eller fremstille en selv – måske med rum til tilbehøret.

    Og naturligvis har dit elværktøj det bedst ved at stå i opvarmede, tørre rum.

    Rens jævnligt køleribber og andre krinkelkroge på dit elværktøj. Brug en blød børste eller et let pust med trykluft.

    Smør jævnligt, hvor du kan komme til de bevægelige dele – men så lidt, at olien ikke sviner eller fastholder støvet.

    Værktøj med batterier

    Akkumaskinerne har vundet indpas, og det er blevet en fast udfordring at passe godt på de genopladelige batterier. De har opnået en styrke, der matcher værktøj med ledning, og vi undgår at hænge fast i væggen og bøvle med kabeltromler og forlængerledninger. Men batteriet er ofte så dyrt, at det bedre kan betale sig at udskifte hele maskinen end at købe et nyt batteri. Så der er god økonomi i at passe godt på batterierne.

    Akkuerne opdeles i tre kategorier: NiCd (nikkel-cadmium), NiMH (nikkel-metalhydrid) og det nyeste skud på stammen, Li-ion (litiumion). De sidste kan sjatlades uden fare for memoryeffekt; det vil sige, at de altid kan stilles i laderen og lades helt op igen uden at miste effekt.

    De ældre NiCd-akkuer bør aflades helt, inden de atter fuldt oplades. Hvis de gentagne gange oplades uden at have været helt i bund, vil akkuerne kun “huske” at blive delvist opladede og derfor få reduceret arbejdstid og effekt.

    Fælles for alle batterityper er, at alle kontaktfladerne skal være rene.

    Anvend altid et ladeaggregat, der passer til type, volt og amperetimer (Ah). De detaljer er altid printet på både akku og lader.

    Akkuens kontaktflader kan renses med kontaktrens på spray – eller med fin ståluld, når der er plads.

    Nyere ladeaggregater er intelligente, de fortæller om akkuens ladetilstand med farvede lygter.