Intro
Vejledning
Start med at tjekke hængslerne. Hvis der er en eller flere af skruerne, der ikke har ordentligt fat, kan du stramme dem eller skifte dem ud.
Sæt en ring på. Hænger døren, kan du løfte den af og sætte en dørring på. Det kan være nødvendigt med mere end én. Døren bliver nu hævet over trinnet.
Slib dørtrinnet. Med en slibemaskine, eksempelvis en trekantsliber, kan du fjerne lidt af dørtrinnet eller dørkarmen.
Brug en hængselretter. Er hængslerne skæve, kan de som regel rettes med en hængselretter. Placér den, så den får fat i den underste del af hængslet, og træk så ind mod midten af dørhullet. Hængselretteren kan købes i byggemarkedet og fås i flere størrelser.
En høvl kan give ekstra plads. Kan hængslerne eller karmen ikke rettes, kan det være nødvendigt at fjerne noget af døren. Prøv med en håndhøvl først. Tag en smule ad gangen, og tjek, om det er nok.