Intro
Vejledning
01
Skær hul i døren
5
Trin
Fyldingsdøren inviterer nærmest til den rude, som vi håber at binde huset bedre sammen med.
I forvejen er det rammen, der bærer døren, og i den forstand gør det ikke den store forskel, om du sætter en træplade eller en glasrude i den øverste åbning.
Den ambitiøse snedker ville måske skille døren ad og lægge ruden i de spor, træfyldingen ligger i. Vi vælger i stedet at skære både fylding og profiler ud, så vi får et regulært hul med rene kanter.
Ideen er så at holde ruden fast i hullet med lister på begge sider. Det er enklere, og det giver os mulighed for at dele hullet i to mindre åbninger.
Døren måler vi godt igennem for at gøre arbejdet så enkelt som muligt. Rammen er 35 mm tyk, så med 3 mm glas er der 16 mm på hver side. Det er heldigt: En 15 mm kvartstafliste (en rundstok “delt i kvarte”) fra byggemarkedet passer i stilen.
Vi skærer den øverste fylding ud med stiksav. For at få klingen gennem døren borer vi et 10 mm hul lige inden for den streg, vi skal save efter - men så langt ude, at vi ikke ødelægger fyldingen. Det kan jo være, vi ombestemmer os en dag!
For at få et rent snit med stiksaven spænder vi en liste på døren at styre efter. Og vi væbner os med tålmodighed: Saver med en fintandet klinge, uden for stort pendulsving og først og fremmest uden at presse saven fremad.
Og så er der hul igennem. Vi fjerner fyldingen og belønnes for vores omhu med saven. Stiksavens klinge har fulgt sporet uden at vride, og det bliver ikke slemt at gøre kanterne klar til glas og lister.
02
Sæt glas i hullet
8
Trin
En enkelt glasrude øverst i fyldingsdøren kan virke lidt klodset, så vi har besluttet at dele hullet i to med en lodret liste.
Den liste vil optræde som en del af dørens ramme, så vi må på jagt efter et stykke høvlet træ, der i tykkelse og bredde kommer så tæt på som muligt.
Da vi selv vil skære glasset til, kan vi vente med at tage mål, til den ekstra rammeliste er på plads. Ruderne er ikke ret store, så vi bruger 3 mm glas.
Så er der listerne, som skal holde glasset. Dem skal vi bruge mange af. Før vi har skåret alle stykker ud, har vi brugt over 8 meter i indkøb. Og hvert snit må skæres for sig, vi kan ikke “genbruge” et af de skrå snit på grund af profilen!
Den lodrette sprosse mellem de to ruder skal være ca. 75 mm bred og mindst 35 mm tyk for at passe ind i rammen. I byggemarkedet finder vi en høvlet liste på 45 x 70 mm, som vi køber.
Når listen er skåret og høvlet til, limes den i enderne og sættes på plads midt i hullet. Hvis døren udsættes for kulde og fugt, så brug en udendørs lim. Hvis du ikke kan høvle listen ned i den rette tykkelse, kan du ofte få det gjort i trælasten.
Den limede midtersprosse sikres med skrå skruer. Vi bruger 4 x 45 mm skruer og borer for. Skruerne undersænkes helt, ellers får du aldrig glaslisterne på plads. TIPS: Fikser sprossen med en tvinge, mens du borer og skruer, hvis den kan give sig.
Glasset skæres uden problemer, fordi vi har værktøjet i orden. Det afgørende er at trykke skæret hårdt ned og trække det med et fast tryk i én ubrudt bevægelse langs linealen; så vil en god glasskærer efterlade et helt rent rids.
Glasset flyttes, så ridsen er ude over en skarp kant, og knækkes. Du kan være uheldig, at der springer små glassplinter ud i alle retninger, så sikkerhedsbriller og handsker er standard.
Glaslisterne stiftes fast i den ene side af døren så præcist som muligt, så glasset ikke revner, når det lægges på listerne. For ikke at flække listerne kan du slå spidsen af stifterne med et slag med hammeren først. Vi bruger 40 mm stifter.
Ruderne lægges på plads, efter at vi har trukket en streng silikone eller kit ud på listerne. Det jævner bunden under ruderne ud under monteringen, og så slipper vi nok så væsentligt for, at ruderne rasler, når vi fremover lukker døren.
03
Slib og mal døren
4
Trin
Efter at have sat glas i vores fyldingsdør maler vi den også. Det er oplagt af to grunde. For det første vil det friske træ stikke af fra det ældre træ, og for det andet handlede hele operationen jo blandt andet om at skaffe mere lys, og en hvid dør reflekterer meget mere lys end end afsyret dør i “natur”.
At det også klæder døren og har været snedkerens tanke oprindeligt, gør det naturligvis kun mere oplagt.
Som ved så meget andet malerarbejde handler det især om forarbejdet. Det er den blanke hvide maling, man drømmer om, men før man dypper penslen i den, skal der gang i shellak, grunder, slibepapir, fugemasse og spartelmasse.
Den rengjorte og nyslebne dør males med grunder. Spørg gerne din farvehandler, hvilken grunder der er bedst til slutfarven. TIPS: Du behøver ikke slibe døren helt fin og glat, den må gerne være lidt mat i det.
Revner og sprækker fylder vi omhyggeligt med en god, elastisk akrylfugemasse, som bedre end en hård spartelmasse vil holde en pæn overflade, hvis træet giver sig i fremtiden.
Når vi har trykket massen ned i sprækkerne, tørrer vi døren med en hårdt opvredet svamp, så der ikke er noget af den elastiske masse på overfladen. TIPS: En dråbe opvaskemiddel i vandet er godt - men tør efter med rent vand.
Tegning
I døren her har vi valgt at fjerne den øverste fylding, dele hullet op i to med en lodret sprosse, der i bredde og tykkelse minder om de øvrige dele i dørens ramme, og derefter sætte klart glas ind i hullerne og holde glasset på plads med kvartstaflister. Men vi kunne have valgt alle mulige andre løsninger. Alt efter hvad dørens stil lægger op til, kan du udstyre døren med flere eller færre ruder med tilsvarende eller tyndere sprosser. Og du kan vælge at sætte en form for matteret, farvet eller mønstret glas i, hvis du gerne vil have lyset ind gennem døren, men ikke er interesseret i, at man skal kunne se fra det ene rum til det andet.
