Det skal du bruge
Video
Her kan du se, hvordan du nemt løser problemet.
Videoen er på dansk, og den viser hele processen fra start til slut.
Trin for trin
Du får brug for et tætningsliste, der matcher den, du fjerner. Kig godt på listen og skær evt. et lille stykke af, så du kan sammenligne i byggemarkedet. Bredde og profil er vigtigere end hvilket materiale, listen er lavet af.
Fjern den gamle tætningsliste
Skær den gamle tætningsliste ud. Ofte skal den blot skæres over med en hobbykniv. Så kan den trækkes fri.
Træk listen af. Hvis tætningslisten er hæftet på, skal du måske bruge en tang, men ofte kan trækkraft gøre det alene.
Rens dørkanten, og sørg for, at der ikke sidder stifter og andre ujævnheder der, hvor den nye tætningsliste skal monteres.
Tør efter for at fjerne støv mv. Hvis du vil male, inden du sætter tætningslisten på, så gør dig ekstra umage.
Monter en ny tætningsliste
Skær den nye tætningsliste til i de længder, du har brug for. Lav de tre stykker til karmens sider og top et par centimeter for lange.
Når du sætter et langt stykke tætningsliste fast, trækker du beskyttelsesfolien af bagsiden i takt med, at du klæber listen på. Så er den nemmest at styre.