Forskellige typer selvklæbende tætningslister
Sådan skifter du den gamle liste
Skær den gamle tætningsliste ud. Ofte skal den blot skæres over med en hobbykniv. Så kan den trækkes fri.
Træk listen af. Hvis tætningslisten er hæftet på, skal du måske bruge en tang, men ofte kan trækkraft gøre det alene.
Rens døren, så der ikke sidder stifter og andre ujævnheder der, hvor den nye tætningsliste skal monteres.
Tør efter for at fjerne støv mv. Hvis du vil male, inden du sætter tætningslisten på, så gør dig ekstra umage.
Mal evt. døren, så du ikke risikerer at kunne se en kant af umalet træ ved siden af tætningslisten. Lad malingen tørre.
Skær den nye tætningsliste til i de længder, du har brug for. Lav de tre stykker til karmens sider og top et par centimeter for lange.
Klæb tætningslisterne på i begge sider og i toppen. Skær dem til, så de mødes helt tæt uden at overlappe hinanden.









