Find den rigtige type kit til opgaven

De fleste af os forbinder nok materialet kit med vinduer, og det er da også den type af kit, der findes i flest varianter. Ordet kit betyder egentlig et plastisk binde- og tætningsmiddel, der tørrer ud og bliver hårdt efter påføring. Men faktisk findes der også kit, der forbliver blødt, hvilket især er en god idé til ældre træværk.

I denne artikel kigger vi nærmere på den gruppe af materialer, der samler sig under fællesbetegnelsen: kit.

De fleste af os forbinder nok materialet kit med vinduer, og det er da også den type af kit, der findes i flest varianter.

Ordet kit betyder egentlig et plastisk binde- og tætningsmiddel, der tørrer ud og bliver hård efter påføring. Men faktisk findes der også kit, der forbliver blødt, hvilket især er en god ide til ældre træværk.

Der findes også kit-produkter, der hærder ved ekstremt høje varmegrader og bruges til tætning og reparation af brændeovne. Og endelig fås kit også i en variant, der bruges til fastgørelse af rygningssten.

Her gennemgår vi 5 forskellige typer kit på disse parametre:

  • Anvendelse
  • Egenskaber
  • Pakninger/mængder

Varianter

AKRYLKIT

  • Anvendelse: Kitning af vinduer og vinduesfalse.
  • Egenskaber: Hurtigttørrende kit på akrylbasis. Vaskes af med vand, før den tørrer. Hæfter på træ, glas, jern, PVC og andre glatte flader. Kan overmales.
  • Pakninger: Patroner, dåser og spande.

LINOLIEKIT

  • Anvendelse: Kitning af vinduer og vinduesfalse. Spartling af træværk.
  • Egenskaber: Langsomt tørrende kit af kridt og linolie. Overmales med linoliemaling. Ikke hærdet kit afrenses med kridt.
  • Pakninger: Spande og dåser.

TERMOKIT

  • Anvendelse: Reparation og kitning af vinduer og vinduesfalse.
  • Egenskaber: Plastisk kit, der tørrer langsomt og danner en beskyttende hinde, der forbliver blød i årevis. Kan overmales.
  • Pakninger: Spande, dåser og patroner.

OVNKIT

  • Anvendelse: Tætning ved røgsuger, fastgørelse af pakning og ovnlågeglas. Reparation af revner i brændeovne.
  • Egenskaber: Tåler op til 1.500 °C. Krymper ikke og skaller ikke af. Hærder på 24 timer.
  • Pakninger: Dåser, patroner og tuber.

RYGNINGSKIT

  • Anvendelse: Til lægning af rygningssten og graten (rygning på hjørner). Tætning på tage.
  • Egenskaber: Vegetablisk olie og polystyren samlet i en stærkt klæbende masse. Vandtæt.
  • Pakninger: Plastindpakkede stykker.

    Andre læser lige nu ...